En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg
Enkelte af de demensramte er så krævende, at de efter sygeplejerskens opfattelse
nærmest (i hvert fald ideelt set) kræver mandsopdækning, hvilket normeringen dog slet
ikke rækker til. Særligt én demensramt beboer med et meget højt aktivitetsniveau har
givet anledning til ”Projekt Kvisten”. Dette projekt handler om at omlægge
plejeopgaverne med henblik på at frigøre personale til de ringest fungerende beboere,
der har brug for en særlig høj grad af tryghed, skærmning mv. Til disse beboere
indrettes et sted, Kvisten, med konstant tilstedeværelse af personale, passende
overskuelige ruminddelinger, hyggelige omgivelser og mulighed for forskellige
aktiviteter.
Efter det meget korte møde med nattevagterne holder dagvagterne et møde, hvor man
aftaler, hvad der skal ske i løbet af dagen – og hvem der gør hvad. Der skal evt. –
udover det sædvanlige - tages blodprøver, lægges forbindinger, bestilles medicin,
laves plejeplaner osv. Der spises et rundstykke samtidig med at dagsprogrammet
bliver fastlagt. Under dagens møde kommer nogle unge plejere ned i personalestuen.
De beretter, lidt oprevet, at den ene har været udsat for at blive skældt ud af en
mandlig beboer, der ønskede hende ud af sin plejebolig. Een bemærker hertil, at det er
vigtigt, at den unge pige ikke tager det personligt. Sådan kan han altså bare være. Den
anden unge pige siger hertil, at manden ikke bare skal have lov at bestemme. Skælder
han ud og giver udtryk for, at han ikke ønsker besøg af en plejer, skal plejeren bare
blive der.
Efter dette morgenmøde fordeler plejepersonalet sig på de to etager og hjælper
beboere med efter tur at stå op. Man forsøger så vidt muligt at tage hensyn til den
enkelte beboers individuelle døgnrytme. Og morgenmad kan fx serveres helt til kl.
11.00. Varm mad serveres af samme grund om aftenen. Dette spørgsmål om, hvor
udstrakt hensyn der kan tages til den enkelte, er dog et spørgsmål, der ikke er helt
enighed om.
Inden morgenmødet hæves spørger sygeplejersken rundt i kredsen, om der er en, der
kan tage mig med. En moden plejer indvilliger i at tage mig med op på tredje sal, hvor
der bor en dement kvinde, som flyttede ind for et års tid siden under nogle ikke helt
optimale omstændigheder. Disse omstændigheder hører jeg om lidt senere. Jeg må
dog vente en halv times tid, hvorfor jeg bliver siddende i personalerummet sammen
med sygeplejersken. Jeg må her tilføje, at jeg på dette tidspunkt har fået præsenteret
82