En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg
omkring dem, hvor man skal passe ekstra på eller være ekstra varsom, når man bryder
ind. Somme tider, når disse personer møder hinanden, kan der opstå problemer og uro
som så kan forplante sig til de andre beboere. Her er nogle af sosu´erne så rigtig gode
til at gøre noget skørt for at aflede opmærksomheden, fx stille sig op mellem de to
personer og begynde at fægte med arme og ben. Sådan et trick kan få kombattanter til
at glemme, at de var ved at blive sure på hinanden og i stedet for pege på den
intervenerende person og fx rette nedladende eller spøgefulde (og for nogen
ophidsende) bemærkninger til denne.
Jeg får lov til at deltage i et teammøde, hvor der - foruden af de personer, jeg har været
sammen med fra morgenstunden – er deltagelse af to nytilkomne, der skal på
aftenvagt, og en fysioterapeut, som kan bidrage til mødets indledende punkter. Mødet
skal foregå i personalerummet, hvor døren på et tidspunkt står åben. Udenfor kommer
en beboer, der virker svært dement, forbi. Jeg spørger, om hun er en af dem, der kan
være vanskelige for personalet at tolke. Jeg får bekræftet, at det er tilfældet. Men her
skal man være opmærksom på, siger sygeplejersken, at kommunikationen ikke kun
foregår sprogligt. Man må bruge sig selv, fornemme, læse kropssprog – så kan det
lade sig gøre for de dygtige plejere. Beboeren søger ind i personalerummet og får lov
at sætte sig ned. Hun så på mig ikke ud til at have fundet sit bestemmelsessted, men
dog et sted, der var acceptabelt at opholde sig en tid. Da mødetidspunktet nærmer sig,
foreslår en tilstedeværende sosu den gamle kvinde, at de går en tur sammen. ”Nej,
nej”, siger kvinden, hvorefter sosu´en tager hendes arm og hun følger føjeligt med. Jeg
har tidligere spurgt sygeplejersken, om det ikke kunne være et problem med disse
mere passive typer (de typer jeg i løbet af dagen havde hørt mest om, var de
udadreagerende typer med stort aktivitetsniveau). Nu bemærker sygeplejersken: ”Ja,
det kan være svært at tolke, hvornår man bruger magt. Her sagde hun faktisk ”nej””.
Mødet begynder med fastlæggelsen af dagsordenen. Første punkt vedrører en mand,
som opholder sig meget i sin plejebolig og som i flere tilfælde er faldet ud af kørestolen.
Mødet forsøger at indkredse problemet. Hvor ofte er det faktisk blevet registreret, at
han er faldet? Hvorledes sidder han i kørestolen? Udnyttes kørestolens muligheder for
tilbagekippet stilling? Er bakken slået op? (er der så ikke tale om skjult fastspænding?,
smiler fysioterapeuten drillende). Punktet slutter med, at det konkluderes, at problemet
ikke er så stort og at man vil se nærmere på kørestolens muligheder uden decideret
fastspænding. Fysioterapeuten vil til næste møde demonstrere en kørestol.
87