En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg
Egentlig modstand mod omsorgshandlinger bliver i det praktiske omsorgsarbejde
opfattet som et objektivt holdepunkt i arbejdet, en klar markør, der tydeligt fortæller,
hvornår man skal være særlig varsom. Kan man ikke længere nøjes med at orientere
sig efter disse mere objektive holdepunkter for en skelnen mellem magtanvendelse og
omsorg uden brug af magt øges sensibilitetskravene til demensindsatsen, der
udfordres på sin kommunikative formåen. Demensindsatsen tvinges så at sige til at
forholde sig til den syges selvforhold, der for en principiel betragtning må anses for
værende utilgængelig for den..
Ved indledningsvis at placere demensomsorgen overfor rettens bydende ”skal” og det
objektivitetstab, der følger med dette, opnår socialpædagogikken at åbne for hele
magtproblematikkens ”kan”. Det spørgsmål, der melder sig, når kontingenserfaringen
først er indtrådt, er, hvilke andre muligheder der eksisterer for at italesætte magt. Den
ændrede magtdefinition i lovgivningen bliver altså socialpædagogikkens anledning til at
tage magtproblematikken under bred behandling.
(I Muusmann rapporten (2006), som evaluerede det pilotprojekt, der førte til det store
SPIDOprogram, konstateres det (s. 35), at personalet har fået bedre kendskab til
lovgivningen, selvom denne egentlig ikke indgik i undervisningsprogrammet.
Lovgivningen har senere fået en selvstændig plads i programmet, men skal tydeligvis
stadigvæk først og fremmest fungere som anledning til en bredere magtrefleksion. Af
rapporten (s. 50) fremgår endvidere, idet der samles op på undersøgelsens
fokusgruppeinterviews: ”Medarbejderne vurderede, at kurset og forløbet i særlig grad
havde medvirket til en øget bevidsthed omkring magtanvendelse, samt at denne
bevidsthed havde bevirket igangsættelse af en kreativ proces hos medarbejderne.
Dette på trods af, at flere medarbejdere fremførte, at de kendte de socialpædagogiske
metoder i forvejen” ).
Socialpædagogikken har en væsentlig inspiration fra socialpsykologi og sociologi, og
det er herfra, den finder stof til at fortsætte sin udfordring af demensomsorgen. Skal
man have fat i, hvad magt er eller kan være, kan man ikke nøjes med at skelne mellem
tvang på den ene side og passiv eller aktiv accept på den anden. Magten er ifølge
socialpædagogikken mere diffus. Magten kan være bevidst eller ubevidst. Den kan
være direkte med en grad af formalisering (hvad enten den som beslutning er lovlig
36