En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen
En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen
En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>En</strong> <strong>sociologisk</strong> <strong>refleksion</strong> <strong>over</strong> socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg<br />
Egentlig modstand mod omsorgshandlinger bliver i det praktiske omsorgsarbejde<br />
opfattet som et objektivt holdepunkt i arbejdet, en klar markør, der tydeligt fortæller,<br />
hvornår man skal være særlig varsom. Kan man ikke længere nøjes med at orientere<br />
sig efter disse mere objektive holdepunkter for en skelnen mellem magtanvendelse og<br />
omsorg uden brug af magt øges sensibilitetskravene til demensindsatsen, der<br />
udfordres på sin kommunikative formåen. Demensindsatsen tvinges så at sige til at<br />
forholde sig til den syges selvforhold, der for en principiel betragtning må anses for<br />
værende utilgængelig for den..<br />
Ved indledningsvis at placere demensomsorgen <strong>over</strong>for rettens bydende ”skal” og det<br />
objektivitetstab, der følger med dette, opnår socialpædagogikken at åbne for hele<br />
magtproblematikkens ”kan”. Det spørgsmål, der melder sig, når kontingenserfaringen<br />
først er indtrådt, er, hvilke andre muligheder der eksisterer for at italesætte magt. Den<br />
ændrede magtdefinition i lovgivningen bliver altså socialpædagogikkens anledning til at<br />
tage magtproblematikken under bred behandling.<br />
(I Muusmann rapporten (2006), som evaluerede det pilotprojekt, der førte til det store<br />
SPIDOprogram, konstateres det (s. 35), at personalet har fået bedre kendskab til<br />
lovgivningen, selvom denne egentlig ikke indgik i undervisningsprogrammet.<br />
Lovgivningen har senere fået en selvstændig plads i programmet, men skal tydeligvis<br />
stadigvæk først og fremmest fungere som anledning til en bredere magt<strong>refleksion</strong>. Af<br />
rapporten (s. 50) fremgår endvidere, idet der samles op på undersøgelsens<br />
fokusgruppeinterviews: ”Medarbejderne vurderede, at kurset og forløbet i særlig grad<br />
havde medvirket til en øget bevidsthed omkring magtanvendelse, samt at denne<br />
bevidsthed havde bevirket igangsættelse af en kreativ proces hos medarbejderne.<br />
Dette på trods af, at flere medarbejdere fremførte, at de kendte de socialpædagogiske<br />
metoder i forvejen” ).<br />
Socialpædagogikken har en væsentlig inspiration fra socialpsykologi og sociologi, og<br />
det er herfra, den finder stof til at fortsætte sin udfordring af demensomsorgen. Skal<br />
man have fat i, hvad magt er eller kan være, kan man ikke nøjes med at skelne mellem<br />
tvang på den ene side og passiv eller aktiv accept på den anden. Magten er ifølge<br />
socialpædagogikken mere diffus. Magten kan være bevidst eller ubevidst. Den kan<br />
være direkte med en grad af formalisering (hvad enten den som beslutning er lovlig<br />
36