En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg
hensyn: omsorgpligten i forhold til den der ikke kan anses for at være kapabel til at
klare sig selv og hensynet til i videst mulig omfang at respektere den pågældendes
selvbestemmelsesret. Ved nu at konkretisere omsorgspligten til først og fremmest at
angå et ønske om fællesskab med den demente (hvorved den demente anerkendes
som et medmenneske) mindskes modsætningsforholdet til selvbestemmelsesretten,
idet den dementes sociale indstilling samtidig lægges til grund. En egentlig
modsætning er transformeret til et ”vanskeligt forhold” mellem menneskelig autonomi
på den ene side og samhørighed og borgerskab på den anden side. Til gengæld er en
ny og ideologisk set mere central modsætning til den fællesskabsorienterede og
anerkendende omsorg kommet til syne: Den instrumentelle pleje og omsorg – den
omsorg der gør noget for eller ved, men ikke noget sammen med….
Hvis omsorgsmedarbejderen holder sig på den rigtige side af denne skillelinje, er hun
på rette vej…..
3.4 Socialpædagogikken i beslutningskommunikationen
De gamle institutioner var kendetegnede ved specialisering. De tilbød en ”omsorgs-
pakke-løsning” med ophold og al den hjælp og pleje, der formodedes at dække
behovet for en bestemt gruppe personer, det være sig sindslidende, åndssvage eller
demente. Når den enkelte bruger først var blevet visiteret til institutionen, blev han
omfattet af generelle beslutninger vedrørende hjælp og pleje og tilrettelæggelsen af
den, som omfattede alle beboere. Kritikken af institutionerne tog i høj grad afsæt i den
resulterende stive rytmik og manglende fleksibilitet i forhold til individuelle ønsker og
behov.
Med serviceloven blev institutionerne afskaffet. Hjælpen har siden skullet ydes som
individualiseret hjælp, hvor der skelnes mellem ophold (boform) og forskellige service-,
omsorgs- og behandlingsydelser. For de enkelte ydelser træffes særskilte afgørelser
om visitation, ændring og ophør. Hjælpen, der således tildeles ved individuel
behovsvurdering, skal specificeres nøje og udmåles i overensstemmelse med det
generelle formål, som er formuleret i loven for den enkelte type hjælp og det konkrete
formål med den indsats, der er tilrettelagt for den enkelte og som fremgår af
handleplaner eller hjælpeskemaer. Hjælpen skal, så vidt det er muligt, tilrettelægges og
69