En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg For indledningsvist at give et indtryk af, hvad SPIDOprojektet handler om, citeres her daværende socialminister Eva Kjer Hansens forord i lærebogen ”Socialpædagogik og Demens – det vanskelige omsorgsarbejde”. Bogen er blevet anvendt i kursusforløbene og udgør en vigtig del af empirien for undersøgelsen: ”Et værdigt liv med demens" I Danmark lider op mod 80.000 mennesker af demens. I årene fremover bliver der stadig flere ældre i den danske befolkning og antallet af personer med demens, må derfor forventes at stige. Demens ændrer ikke kun tilværelsen for personen selv, men påvirker i høj grad også familie, venner og omgangskreds. Samtidig kræver behandling og pleje af mennesker med demens stor indlevelse og faglig viden. Derfor stiller sygdommen store krav til den måde, vi indretter tilbudene til demenslidende på. Den hjælp vi giver, skal understøtte den enkeltes mulighed for at tage ansvar for sit eget liv. De tilbud og den pleje der gives, skal derfor tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov Og aktuelle situation. Vi skal værne om borgerens ret til selvbestemmelse og vi skal støtte mennesker i at leve et værdigt liv, i overensstemmelse med deres overbevisning og livshistorie. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Magt må kun anvendes som allersidste udvej, når alle metoder er afprøvet uden det ønskede resultat. Det kræver stor faglig kompetence hos plejepoersonalet. Reglerne om magtanvendelse i lov om social service blev ændret i 2003. Hensigten er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb til et absolut minimum. Et af formålene med den socialpædagogiske pleje er at forebygge magtanvendelse. Metoderne tager udgangspunkt i den demenslidendes værdier og historie, hvilket skal medvirke til at skabe livskvalitet for mennesker med demens. Jeg håber bogen vil kunne inspirere såvel medarbejdere som pårørende til at anvende socialpædagogiske 2
En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg principper og på den måde være med til at sikre, at også mennesker med demens får et værdigt liv.” Socialpædagogikken i demensomsorg som formidlingsprojekt bliver selvstændigt evalueret med henblik på den pædagogiske tilrettelæggelse (se: Hansen, Helle Krogh, 2008), ligesom effekterne af kurserne er søgt afdækket i en kvantitativt anlagt undersøgelse (se ?), som følger op på resultaterne af den eksterne evaluering af det oprindelige pilotprojekt (se: Muusmann, 2006). Omtalte evalueringer har betydet, at nærværende projekt er givet en betydelig frihedsgrad med hensyn til tilrettelæggelse og fokus. Der er altså ikke tale om et traditionelt evalueringsarbejde, som typisk i langt højere grad end tilfældet er her, er bundet til en bestemt måde at definere opgave og resultatmål. Frihedsgraden er for det første udnyttet ved at lægge et ensidigt teoretisk fokus, idet systemteorien er den altdominerende teoretiske inspirationskilde for arbejdet. Det betyder, at arbejdet former sig som en anden-ordens-iagttagelse: En iagttagelse af socialpædagogikkens iagttagelser som iagttagelser. For det andet er den udnyttet ved at anlægge en mere principiel tilnærmelse til genstandsfeltet end mere teknologiske og løsningsorienterede evalueringstilgange kan tillade sig. Snarere end at være en kritisk tilbageskuende vurdering af processer eller handlinger i forbindelse med SPIDO, former arbejdet sig som en pædagogisk-sociologisk refleksion, der som ambition har at bidrage til en skærpelse af bevidstheden om, hvad socialpædagogikken i almindelighed og socialpædagogikken på demensområdet i særdeleshed er for en størrelse og hvordan dens funktion i den sammenhæng kan karakteriseres. Snarere end at spørge til og vurdere handlinger og effekter stilles her spørgsmål, som i bedste kantianske tradition søger at afdække muligheder og mulighedsbetingelser. Vi vil ikke, som Kant gjorde, spørge, hvordan erkendelse er mulig, selvom dette spørgsmål altid er medrepræsenteret (appræsenteret), når en mere epistemologisk anlagt sociologi arbejder. Hovedspørgsmålet formuleres i overensstemmelse med den ovennævnte tradition som et ”hvordan-er-noget-muligt- spørgsmål”. Altså i vores sammenhæng: Hvordan er socialpædagogikken i demensomsorg mulig eller hvordan gør den sig mulig – ikke først og fremmest som en motivation eller intention i omsorgsmedarbejderens bevidsthed, men som et socialt 3
Page 1: En sociologisk refleksion over soci
Page 5: En sociologisk refleksion over soci
Page 10 and 11: En sociologisk refleksion over soci
Page 58 and 59:
En sociologisk refleksion over soci
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106:
show all

En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?