Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 4 Interview med Nadil, 58 år. Hvad skal fagpersoner kunne? - Slå ørerne ud og fokusér på ressourcer • Er via Traumecenter Sønderborg i arbejdsprøvning på REVA mhp. afklaring af mulighed for flexjob. • Har tidligere deltaget i danskundervisning på DU2 og været i praktik flere gange. • Havde egen skrædderbutik i hjemlandet gennem 13 år. • Kommer fra tidl. Jugoslavien. Kom til Danmark som flygtning i 1992 med sin kone og 2 børn. Har problemer med knæ og skuldre. Jeg vil ikke have pension Har du arbejdet i Danmark? »Kun praktik, mange gange. Hele tiden praktik. Jeg har også været på et værksted - i kommunen. Og jeg har haft et job med løntilskud på en fabrik i 6 måneder, men så flyttede jeg til Sønderborg. Jeg har taget kørekort i Danmark – det lille, det store kørekort er dyrt. Du har været i praktik på en politistation? Som pedel, men jeg havde ondt i mit knæ og måtte stoppe. Og så sagde sagsbehandleren, at jeg skulle i praktik igen, jeg måtte ikke holde sommerferie. Gevinst på enhver arbejdsplads Nadils case-manager, Birthe Søllingvrå fra Sønderborg Traumecenter, siger: »Kommunen tænkte på pension, men Nadil var ikke interesseret og ville gerne arbejde - derfor blev han henvist til arbejdsprøvning på REVA. Men en psykiatrisk udredning bevirkede, at psykologen i REVA afviste at optage Nadil, fordi det blev vurderet, at han ikke kunne klare det. Jeg argumenterede for, at han godt ville kunne klare det. Han kom i gang, samtidig med at han har deltaget i efterværnsforløb i Traumecentret en dag om ugen. REVA’s værkstedsleder endte med at vurdere, at Nadil vil være en gevinst på enhver arbejdsplads, hvor der er skånehensyn. Han er nu godkendt til flexjob. Hvis man sender et stærkt traumatiseret menneske til en psykiater - som de traumatiserede ofte er meget bange for - skal man være opmærksom på, at det ikke er et fuldstændigt billede, man får.« 20 Nu er du på REVA - hvorfor? For at få et arbejde, jeg vil ikke have pension. Jeg vil arbejde. Jeg har sagt til min sagsbehandler, at jeg ikke vil være pensionist. Hvorfor vil du gerne arbejde? Jeg vil gerne snakke med mennesker og ikke kun gå hjemme, og jeg vil også gerne tjene penge. Min kone er pensionist. Hele mit liv i Danmark har jeg været i praktik, nu vil jeg arbejde. Hvor mange timer om dagen vil du gerne arbejde? Jeg er på REVA 4 timer om dagen, og det passer godt. Jeg hjælper også min kone, hun har migræne. Jeg vasker vinduer og gør rent. Hvilket arbejde vil du gerne have? Det var godt at være på værksted, men det kan også være en butik. Jeg vil bare gerne arbejde. Hvad siger din sagsbehandler? Du må vente – først skal du være på REVA. På REVA siger de, at det går godt. Der skal snart være et møde. Min sagsbehandler har misforstået mig, og der har været problemer, men nu går det godt. Der skal være en tolk til møderne.«
Hvad skal fagpersoner kunne? - Slå ørerne ud og fokusér på ressourcer Det er ikke en let opgave at skaffe traumatiserede flygtninge i arbejde. Mange forudsætninger i familien og i det omgivende samfund skal være i orden. Og ikke mindst skal borgeren også selv være klar til arbejdsmarkedet både fysisk og psykisk. Lovgivning og administrative praksisser er langt fra altid optimale, men det har alligevel vist sig at kunne lade sig gøre for nogle. En vigtig faktor for at det kan lykkes, er institutioner med ressourcer, viden, ledelsesmæssig opbakning samt vilje til at sætte fokus på de ressourcer og den motivation, som traumatiserede har med sig – trods alt. Men ligeså vigtige er de fagpersoner, altså jobkonsulenter, sagsbehandlere og lærere, der er primærpersoner for de traumatiserede. Her er det rigtige miks mellem viden, kompetencer og personlige kvaliteter afgørende for, om indsatsen kan hjælpe traumatiserede i gang på arbejdsmarkedet. Der er i høj grad brug for personlige kvaliteter, men det er samtidig uhyre vigtigt, at de administreres på en bund af solid faglig viden og professionelle kompetencer. Hvad rykker? Erfaringer fra TRIB projektet viser, at fagpersoners viden, kompetencer og kvaliteter på følgende områder er vigtige forudsætninger for at få det til at rykke for en traumatiseret borger: Fantasi og handlekraft gav cykel 21 Viden om: • PTSD og rehabilitering • Arbejdsmarkedet og relevant arbejdsmarkedslovgivning – gælder også for de fagpersoner, der ikke formelt set skal have denne viden fx sproglærere • Egen kernefaglighed og faglighed hos samarbejdspartnere Kompetencer (kan læres): • Evne til at indgå i relationer hvor man er både professionel og personlig uden af blive privat • Evne til at se ressourcer i stedet for mangler • Evne til at se – og se bort fra – forskelle i kultur og traditioner • Evne til at lytte • Evne til at etablere og vedligeholde netværk og indgå i samarbejder med andre fagpersoner • Evne til at agere i gråzoner i særlige tilfælde Kvaliteter (er personlige, kan delvis læres): • Nærvær • Fantasi • Opmærksomhed • Tålmodighed • Handlekraft • Mod • Situationsfornemmelse Den virkelighed, fagpersoner skal navigere indenfor, er præget af dokumentation, kontrol, paragraffer og skemaer. Det betyder, at det kan være vanskeligt at få tid til at udfolde de kompetencer og kvaliteter, der skal til for at få fokus på den traumatiseredes ressourcer. Da Dara flyttede, fik han behov for en cykel, så han kunne cykle fra stationen til den børnehave, hvor han var i praktik. Men han havde ikke penge til en cykel, så hans case-manager gik ind til en cykelhandler og spurgte, om han ville donere en cykel til Dara, så han kunne komme i praktik. Det ville cykelhandleren gerne, og sådan fik Dara sin cykel, som han er meget glad for! Vi baner vejen Birthe Søllingvrå, leder, Traumecenter Sønderborg: »Meget af lovgivningen er præget af kontrol og dokumentation. Det virker som om, udgangspunktet er, at borgerne kun er ude på at snyde systemet. Det er der givet nogle, som er, men det rammer traumatiserede mennesker dybt og bekræfter deres oplevelse af, at de er forkerte, at ingen tror på dem og at alle er efter dem. Kontrollen og dokumentationskravene er formentlig lavet for at presse mennesker i arbejde. For vores målgruppe har det imidlertid den stik modsatte effekt – de vil ofte blive presset længere ned i traumehullet, og vi der arbejder med dem, må bruge meget tid på at forklare, forsvare, argumentere, ”feje op” og rydde af vejen, før vi kan arbejde.«
Page 1: Traumatiserede i beskæftigelse Met
Page 4 and 5: Traumatiserede i beskæftigelse Udg
Page 7: Indledning Udviklingsprojektet TRIB
Page 10 and 11: 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 1 4 7 1
Page 12 and 13: Kapitel 1 TRIB i tal - målgruppe o
Page 14 and 15: Jeg føler mig tilfreds med mig sel
Page 16 and 17: Beskæftigelse som mål og tema i r
Page 18 and 19: Her lykkes det - Klar tale og velme
Page 22 and 23: Kapitel 5 Interview med Birgitte Je
Page 24 and 25: Hvad laver en case-manager? Nogle h
Page 26 and 27: Interview med Lan, 42 år. • Går
Page 28 and 29: Kapitel 7 Interview med Ferizada, 3
Page 30 and 31: En traumatiseret flygtning kan ofte
Page 32 and 33: Tilpasset danskundervisning - Tid,
Page 34 and 35: 34 Hatice er i praktik og har god s
Page 36 and 37: Praktik og brobygning - Kan bane ve
Page 38 and 39: Man er nødt til at være rummelig
Page 40 and 41: Kontakt til virksomheder - Personli
Page 42 and 43: Kapitel 11 Interview med Habiba, kv
Page 44 and 45: Mentor - En vejviser i nye situatio
Page 46 and 47: Galawej får rådgivning og vejledn
Page 48 and 49: Efterværn - En livline, der giver
Page 50 and 51: Delprojekter i TRIB Disse instituti
Page 52 and 53: Det kan være behandlere eller andr
Page 54 and 55: Hvordan vil du berige vores virksom
Page 56 and 57: - Jeg kan skrive og opdatere CV og
Page 58: Bilag 12: Tjek-liste vedr. parathed

Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?