Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

More documents

Recommendations

Info

Tilpasset danskundervisning - Tid, tillid og struktur Mange traumatiserede kursister har et stort behov for at tilegne sig mere dansk, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Det er primært mundtlige kompetencer – lytte, forstå og tale - der er brug for. Og det er et dansk, der er præcist målrettet jobbet og hverdagen på arbejdspladsen. <strong>Traumatiserede</strong> har ofte dårligere indlæringsforudsætninger end andre. De har typisk problemer med opmærksomhed, koncentration og hukommelse, og de kan have svært ved at indgå i grupper og sociale sammenhænge. Mange har desuden helt mistet håb og retning. Derfor er det nødvendigt at tilrettelægge undervisningen efter nogle særlige principper. Undervisning efter disse principper fungerer bedst: • Ro, overblik og struktur og god tid • Undervisning i små grupper - det giver tryghed, stabilitet og mulighed for at spejle sig i andre, hjælpe andre og få fælles oplevelser • Et fleksibelt læringsrum med flere ”stationer” - det giver plads til både at bruge hoved og krop og til at arbejde både individuelt og i fællesskab • Individuelt fokus med vægt på den enkeltes ressourcer – frem for på mangler • Motivation og identitet skal gøres til genstand for undervisning - især når det gælder motivation til job og arbejde • Konkret og anvendelsesorienteret undervisning • En tillidsfuld og kontinuerlig relation til underviseren - det er afgørende vigtigt for, at det hele lykkes. • Humor kan bryde isen – og er en mulighed for at mødes på en ligeværdig måde. Bedst i små portioner Ahmed, ansat på et bocenter for mennesker med sindslidelse: »Jeg har gået på sprogskole, men de fleste klasser jeg har gået i, har været beregnet til ’normale’ mennesker, og det har ikke gavnet mig ret meget. I modsætning til NOOR’s skole, hvor jeg kan mærke, at jeg begyndte at få noget ud af det. Det var 3 gange om ugen i 2 timer. Jeg kunne komme, uden at der blev lagt pres på mig, og jeg fik undervisning i små portioner. Det motiverede mig.« 32 Motivation og identitet <strong>Traumatiserede</strong> kursister, der har mistet håb og retning i livet, har også ofte svært ved at have tillid til andre, at se egne ressourcer og at fastholde motivationen for undervisning og arbejde. Der ligger derfor en særlig opgave for alle fagpersoner i at styrke kursistens motivation og identitet. Den gruppebaserede danskundervisning er en oplagt mulighed for at arbejde med disse dimensioner. Nogle få og enkle principper i arbejdet med motivation og identitet er: • Lyt til borgeren – også til det ønske som måske endnu ikke er formuleret • Giv information om at arbejde er muligt – og formidl relevant viden • Tro på det – og styrk dermed borgerens håb om, at det kan lade sig gøre • Find en rollemodel, der har fået arbejde - brug fx et interview fra TRIB projektet. Der findes mange måder at arbejde med motivation, afklaring og ressourcer i danskundervisningen. I bilag 8 findes der tre konkrete eksempler. Virksomhedsbesøg Besøg på virksomheder er en god optakt til praktik eller ansættelse. Virksomhedsbesøg giver viden, nye oplevelser og energi til dem, der skal i arbejde. Og det er en meget vigtig indsats for traumatiserede kursister, som ofte mangler viden om det danske arbejdsmarked, og som kan være nervøse og angste for, om de kan leve op til forventningerne og indgå i fællesskabet på en arbejdsplads. Virksomhedsbesøg skal forberedes godt, så kursisterne kan føle sig trygge under besøget. Der skal bl.a. formuleres konkrete spørgsmål til virksomheden og trænes ordforråd, der matcher det aktuelle besøg. Da mange traumatiserede har svært ved at huske, skal ordforråd og vendinger trænes igen og igen og på forskellige måder. Virksomhedsbesøg kan forberedes på mange måder. I bilag 9 findes der nogle konkrete øvelser, der kan bruges som forberedelse.
I praktik eller arbejde Også praktik eller ansættelse skal forberedes godt og grundigt i danskundervisningen, så kursisten rent sprogligt kan føle sig så sikker og kompetent som muligt. Eksempelvis giver det både selvtillid og nyttig viden til leder og kollegaer på arbejdspladsen, hvis praktikanten eller den nyansatte kan præsentere sig selv på en kvalificeret måde. Det drejer sig ikke kun om familieforhold, hjemland og sprog, men især om at kunne fortælle hvad man tidligere har lavet, og hvad man er god til. Lær fx kursisten at sige “Jeg har arbejdet på en virksomhed, der fremstillede...” eller “Som husmor er jeg rigtig god til at…”. Det virker langt bedre end bare at kunne sige “Jeg kommer fra Irak, jeg er gift og har 4 børn”. Træn det på mange måder og igen og igen, så de, der har hukommelsesproblemer, også kan være med. Udenadslære virker! I hverdagen på en arbejdsplads er det utrolig vigtigt at kunne indgå i small talk - fx ved at deltage aktivt i fælles morgenkaffe og i øvrigt kommunikere med kollegaerne i det daglige. Da traumatiserede kan have tendens til at isolere sig af angst for at komme i situationer, hvor de får flash-backs, er det nødvendigt at træne kursisterne i small talk. I bilag 10 er der idéer til, hvordan man konkret kan træne de vidensmæssige, sproglige og sociale kompetencer, der er forudsætninger for small talk. Hvis den traumatiserede er bekymret for, om han eller hun kan mestre stress eller følelser som angst, nervøsitet eller vrede, kan et psykoedukativt forløb endvidere være en god forberedelse til praktik eller arbejde. Det psykoedukative forløb skal fokusere på, hvilke udfordringer, der kan opstå på arbejdspladsen, på kursistens reaktioner og på hvordan reaktionerne kan håndteres. I bilag 11 er der forslag til psykoedukative aktiviteter med arbejdsmarkedsperspektiv. Når den traumatiserede er kommet i praktik eller arbejde, kan en mentor eller kontaktperson være en stor støtte i den fortsatte sprogtilegnelse. 33 Dialog trods forvirring Ahmed, ansat på et bocenter for mennesker med sindslidelse: »Jeg har dårlig udtale, men jeg forstår det meste. Beboerne siger, at jeg bare skal snakke alligevel - også selvom jeg laver fejl. Det er ikke almindelig konversation eller dialog vi har, for der er specielle ord om medicin og sygdom, og hver person fejler noget forskelligt. Det kan godt skabe en forvirring hos mig, men normalt går det fint.« Læs mere For en generel beskrivelse af dansk som andetsprog for traumatiserede se Jette Sk adadhauge og Charlotte Bie: ”Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Dansk som andetsprog med rehabiliterende perspektiv”. Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2005. Findes på www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/ rapporter/2005/undervisning_traumatiserede_flygtninge/pdf/ undervisning_traumatiserede_flygtninge.pdf For gode ideer til hvordan frivillige fx mentorer og kontatkpersoner kan understøtte fortsat sprogtilegnelse se Jette Skadhauge og Karina Kleivan: ”Frivillige og Danskuddannelse”, udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, september 2006. Findes på www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/8144B94A-FE94- 4151-93FA-221E483AB790/0/FrivilligeLow.pdf ”Dansk på arbejde” - netbaseret materiale, der støtter sprogtilegnelse i praktik og på arbejde. Findes på http://www.dansk-paa-arbejde.dk/
Page 1: Traumatiserede i beskæftigelse Met
Page 4 and 5: Traumatiserede i beskæftigelse Udg
Page 7: Indledning Udviklingsprojektet TRIB
Page 10 and 11: 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 1 4 7 1
Page 12 and 13: Kapitel 1 TRIB i tal - målgruppe o
Page 14 and 15: Jeg føler mig tilfreds med mig sel
Page 16 and 17: Beskæftigelse som mål og tema i r
Page 18 and 19: Her lykkes det - Klar tale og velme
Page 20 and 21: Kapitel 4 Interview med Nadil, 58
Page 22 and 23: Kapitel 5 Interview med Birgitte Je
Page 24 and 25: Hvad laver en case-manager? Nogle h
Page 26 and 27: Interview med Lan, 42 år. • Går
Page 28 and 29: Kapitel 7 Interview med Ferizada, 3
Page 30 and 31: En traumatiseret flygtning kan ofte
Page 34 and 35: 34 Hatice er i praktik og har god s
Page 36 and 37: Praktik og brobygning - Kan bane ve
Page 38 and 39: Man er nødt til at være rummelig
Page 40 and 41: Kontakt til virksomheder - Personli
Page 42 and 43: Kapitel 11 Interview med Habiba, kv
Page 44 and 45: Mentor - En vejviser i nye situatio
Page 46 and 47: Galawej får rådgivning og vejledn
Page 48 and 49: Efterværn - En livline, der giver
Page 50 and 51: Delprojekter i TRIB Disse instituti
Page 52 and 53: Det kan være behandlere eller andr
Page 54 and 55: Hvordan vil du berige vores virksom
Page 56 and 57: - Jeg kan skrive og opdatere CV og
Page 58: Bilag 12: Tjek-liste vedr. parathed

Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?