34 Hatice er i praktik og har god støtte i sin kontaktperson.
Kapitel 9 Forventninger skal afstemmes før praktik Interview med Malin Johansson, underviser, Synergaia Integrering: Praktik og brobygning - Kan bane vejen til arbejdsmarkedet Hvad er din holdning til praktik? »Praktik er godt, hvis det virker. Der skal være overskud, ansvarsfølelse og omsorg i virksomheden. Så får borgerne en oplevelse af, at de kan bruges, og at de kan komme ud af systemet. Folk vil jo gerne bidrage. Men det kan også gå den modsatte vej, så der opstår mistillid. Det kan ske pga. misforståelser og uafklarede forventninger, som nemt kan give praktikanten en følelse af, at hans eller hendes arbejdskraft udnyttes. Lige nu har vi en kvinde i praktik i en idrætshal mhp. afklaring til fleksjob. Hun har været i praktik eller aktivering 8 gange før. Hun er blevet skuffet hver gang, fordi hun har troet, det førte til arbejde. Hun har ikke fået en ordentlig forklaring på, at når det fx drejer sig om afklaring af arbejdsevne, så er hensigten ikke job. Vi har nu haft jobkonsulenten – med tolk - ude i undervisningen og forklare, hvad praktik går ud på. Det er helt nødvendigt. Hvordan forbereder du praktikken? Vi starter meget tidligt i den undervisning, der har arbejdsmarkedsperspektiv. Vi fokuserer på den enkeltes personlige ressourcer og på at aktivere gruppens helende kræfter. Vi arbejder med afklaring og drømme og taler om, hvad borgerne har prøvet før. Her kigger vi bl.a. på, hvad de kan klare fagligt og fysisk. Alt sammen for at de skal tage ejerskab for deres eget liv og blive mere motiverede for en fremtid på arbejdsmarkedet. Virksomhedsbesøg er en vigtig ting i forberedelsen. Det giver visioner og perspektiver på, hvad man kan. Borgerne er tit meget begrænsede, når det gælder om, hvilke muligheder der er. Det giver energi at komme ud og opleve ting og snakke med mennesker om, hvad de laver på en arbejdsplads. Det vækker idéer og øger motivationen. Vores kursister har lavet en lang liste med ønsker til, hvilke arbejdspladser de vil besøge. Vi har fx også inviteret chefen og en kontaktperson fra et tidligere praktiksted på besøg til frokost. Kursisterne var utrolig engagerede og havde lavet spørgsmål til dem om deres tanker om at have folk i praktik, hvorfor de gør det, hvordan 35 de klarer det, hvis praktikanten ikke kan så meget dansk osv. Virksomheden får på den måde en større indsigt i vores hverdag og målgruppe, og når virksomheder og kursisterne kommer i direkte dialog, skabes der både vilje og motivation til videre samarbejde – hos begge parter. Målet er selvfølgelig også at pleje gode forbindelser til virksomheden og at vise, at vi værdsætter, det de gør. Og så håber vi naturligvis, at de vil tage en praktikant en anden gang. Hvordan arbejder kursisterne med erfaringer fra praktikken? Praktikanterne har en praktikdagbog, hvor de skal dokumentere, hvad de laver, hvem de arbejder sammen med, hvilke nye ord de lærer, og hvordan de har det både fysisk og psykisk. Sideløbende med praktikken nogle dage eller timer om ugen deltager praktikanterne i gruppebaseret undervisning her i Synergaia Integrering. Her er de i kendte rammer og siger ting, som de måske ikke tør ude på arbejdspladsen. Efter praktikken fremlægger de i gruppen deres erfaringer og oplevelser, og de gennemgår et praktikskema. Når de gør det sammen, opdager de, at det de oplever er normalt – andre oplever måske det samme. Det fungerer som en slags udvidet psykoedukation, hvor praktikanterne får vendt deres udfordringer med andre og bliver bedre til at mestre dem. Følger du praktikanten under praktikken? Ja, det er meget vigtigt for denne gruppe. Jobkonsulenten er på besøg i virksomheden hver tredje måned, men det er ikke nok. Jeg fungerer som en slags uformel kontaktperson og brobygger, både i undervisningen og på arbejdspladsen. Jeg er med den første praktikdag og har inden da ofte afprøvet transportruten med borgeren. Derefter kommer jeg på besøg mindst hver anden uge for at følge op på aftaler og hjælpe med at rydde eventuelle misforståelser af vejen. Det kan fx være om, hvordan man holder pauser på den specifikke arbejdsplads eller den enkelte borgers behov for pauser. Det kan også dreje sig om at give en mundtlig og uformel information til arbejdspladsen om praktikantens PTSD symptomer. Derved bliver jeg også en kontaktperson til arbejdspladsen, som altid har mulighed for at ringe, når der er behov. Nogle gange yder vi næsten en form for supervision eller traumefaglig undervisning af borgerens kontaktperson.«