Man er nødt til at være rummelig her, siger Kirsten, der er souschef på arbejdsplads hvor flere traumatiserede er kommet i arbejde. 38
Kapitel 10 Interview med Kirsten Lohman, souschef på Thorupgården. Kontakt til virksomheder - Personlig kontakt kan åbne døre Interview med Kirsten Lohman, souschef på Thorupgården, bosted for mennesker med sindslidelse. Virksomheden har haft 6 traumatiserede borgere i job med løntilskud. Flere er blevet fastansat på ordinære vilkår. Det kræver vilje, fleksibilitet og rummelighed Hvad gør I som arbejdsplads for at støtte traumatiserede i løntilskud? »De bliver taget blødt på. Det er jo arbejdet, det handler om, så vi snakker om, hvad kan du klare og hvor længe. De må sige til og fra, og det bliver respekteret. Hvad får institutionen ud af det? Vi får arbejdskraft. Og vi får succes – noget vi kan være stolte over lykkes. Vi ved, at de er her, og vi ved, at det er godt og rigtigt. Som gruppe får rengøringsassistenterne det ud af det, at det er dem, der løfter opgaven. Det giver selvværd, og de bliver respekteret og får kredit for det. Endelig oplever beboerne – vi har også beboere med anden etnisk baggrund - at vi ansætter andre end danskere. Vi vil gerne ansætte medarbejdere uanset etnicitet, for vi arbejder også med mangfoldighed. Hvad er vigtigt, for at det kan lykkes? Rengøringspersonalet prioriterer selv. Alting går ikke efter tid her, der er ikke noget med at krydse af. De har et arbejdsområde, der er deres og inden for det, kan de selv tilrettelægge, hvordan de vil gøre det. Der er mulighed for at være fleksible. Det betyder, at der mentalt er plads. Og så skal der være vilje til det! Nu har vi fx Galawei i løntilskud. Først var hun her et halvt år og er nu forlænget med et halvt år mere under forudsætning af, at hun får job - siger jobkonsulenten. Vi kan selvfølgelig ikke love det, men mon ikke det kan lade sig gøre. Med de andre er det lykkedes, de har fungeret med deres opgaver, de har været her og de har gerne villet. Og så har vi også gjort os umage og har fundet arbejde og timer. Men de skal kunne det, de skal kunne. 39 Så får de til gengæld også nogle kompetencer, så de måske kan komme videre. Men der kan være en udfordring med det sproglige. Det ville være godt med mere sprogundervisning. Hvordan bruger I kontaktpersoner i indslusningen? Alle rengøringsassistenterne har et møde en gang om måneden med deres leder, hvor de taler om løst og fast, ferieafvikling og den slags. Der har vi præsenteret forespørgselen fra jobkonsulenten, om vi kunne tage nogle ind. Lederen tilkendegav, at det kunne vi da godt. Gruppen finder så selv ud af, hvem der melder sig som kontaktperson. Nogle vil gerne og melder sig frivilligt. Hvad får de at vide om borgerne? Kontaktpersonerne får at vide, hvornår de kommer, hvor længe de skal være her, hvad aftalen er og at de har haft traumatiserende oplevelser. Og så må vi ellers prøve os frem. Der skal være nogen her på arbejdspladsen, der kan rumme, at de nye ikke kan sproget, og at de kan være trætte, selvom de ser friske ud. Hvordan kan I være så rummelige? De traumatiserede i løntilskud er jo oveni. Det er den formelle del. Og så har det noget at gøre med kulturen. Man er nødt til at være rummelig her. Der er ikke meget, der kan foregå efter en snor på et bosted som det her. Men så er det jo også sådan, at de fastansatte ikke bare kan gå hjem - de skal lave det de skal lave! Hvad betyder det, at de traumatiserede er i gruppe, eller at de kender hinanden? Det kommer an på det personlige, men jeg tror, det er vigtigt. Hvis de kan tale samme sprog, kan de tale sammen og forklare ting for hinanden. De støtter hinanden i det daglige. Jeg er ikke sikker på, at deres baggrund betyder så meget – deres historier bliver ikke brugt. Der er fokus på arbejdet her.«