Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

Mentor
- En vejviser i nye situationer
Alle deltagere i TRIB projektet, som er kommet i arbejde eller
tættere på arbejdsmarkedet, har haft en kontaktperson eller
mentor. Formaliserede mentorordninger er dog kun brugt i
begrænset omfang. De uformelle aftaler synes at være lettere at
håndtere, bl.a. fordi de ikke kræver nogen form for papirarbejde
og er mindre tidskrævende. Manglende viden om de formelle
ordninger kan også være en årsag til at de har været brugt i ringe
grad.
Traumatiserede har behov for en mentor, der:
• Forklarer om arbejdspladsen og vejleder konkret i forhold til
jobfunktionen
• Er bindeled mellem den traumatiserede og ledelse og
kollegaer
• Er sprogstøtte, som kan korrigere og hjælpe med tilegnelse af
dansk
• Viser vejen – forklarer og støtter i forhold til arbejdsmarked
eller uddannelse generelt
• Tager den traumatiserede i hånden som samtalepartner og
motivator, der giver livsstøtte og opmuntring.
Hvad kan mentorordningen bruges til?
Jobcentret kan yde støtte til en mentor hvis det er del
af en beskæftigelsesrettet indsats. Ifølge lov om Aktiv
Beskæftigelsesindsats § 78-81 gælder det, når en person skal
ansættes eller fastholdes i job, herunder fleksjob, eller en
person skal fastholdes i tilbud, uddannelse eller et kontaktforløb
i jobcentret. Mentorstøtten skal rumme mere end det, en
virksomhed eller en uddannelsesinstitution normalt gør for en
ny medarbejder eller studerende. Mentorordningen kan også
omfatte indsatser udenfor arbejdspladsen eller uddannelsesstedet.
Det kan fx dreje sig om at:
• Møde personen i hjemmet/institutionen/på arbejdet
• Være bisidder ved møder
• Hjælpe med praktiske gøremål
• Deltage i sociale aktiviteter m.m.
Arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen får dækket
lønomkostningerne for den medarbejder, der skal være mentor, og
der kan også gives tilskud til uddannelse af en mentor.
44
Hvem kan være mentor?
Det er ikke afgørende, om mentoren i udgangspunktet er
kendt eller ukendt for den traumatiserede. Det afgørende for
mentorordningens succes er den gode, personlige og tillidsfulde
kontakt.
I TRIB projektet har der været flere forskellige måder at organisere
mentorstøtte på. Her er et par eksempler:
• En lærer som kendt, formel mentor
En dansklærer i det rehabiliterende tilbud fik opgaven som
kendt mentor, og der blev aftalt mentortimer til lektiehjælp
og personlig støtte for borgere, som skulle starte på VUC eller
teknisk skole. I starten var det 4 timer om ugen, siden blev det
nedtrappet til 2 timer om ugen.
Den fortsatte kontakt til en kendt medarbejder i en tryg
relation var med til at øge den enkelte borgers chance
for succes på uddannelsen, fordi mentoren blev en
overgangsfigur, der bl.a. kunne hjælpe med at bære de
traumatiseredes historie videre til det nye studiemiljø.
• En kollega som ukendt, uformel kontaktperson
En kollega, som havde lyst til opgaven, meldte sig som
kontaktperson for en nyansat traumatiseret medarbejder
i job med løntilskud. Kontaktpersonen fik ingen særlig
oplæring i PTSD, men blev informeret om, at den nye kollega
havde haft traumatiserende oplevelser. Der var tilstrækkelig
fleksibilitet vedr. arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse
til, at kontaktpersonen kunne bruge tid på vejledning og
samtaler. Og der var også plads til snak om hverdags- og
familieliv. Konktaktpersonen kunne via en hot-line kontakte
jobkonsulenten efter behov.
Oplæring af ukendte mentorer
I et forløb i TRIB, hvor flere borgere var kommet i
opkvalificeringsforløb mhp. rengøringsarbejde på et stort hospital,
afholdt jobkonsulenten et informationsmøde for de formelle
mentorer med information om PTSD, symptomer, faresignaler m.v.
Mentorerne har efterfølgende fået en hot-line til jobkonsulenten,
som også ledelsen på arbejdspladsen kan benytte.