Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

Kapitel 8
Interview med Merete Quist, underviser, Traumecenter Sønderborg:
Tilpasset danskundervisning
- Tid, tillid og struktur
Vi starter med at tømme hovedet
Hvad er det særlige for denne målgruppe, når man skal lave
danskundervisning?
»Kursisterne er ramt på følelser, tanker, opmærksomhed og
koncentration, og der er ofte kaos i hovedet, når de kommer til
undervisning. Så skal man på en måde ’tømme deres hoveder’
og hjælpe med at skabe fokus. Kaos medfører en ukoncentreret
tilstand, og så kan man ikke lære. Opmærksomhed er 100
procent nødvendigt. Det kan man arbejde med på flere måder.
Vi starter dagen med ’sofa-snak, hvor alle fortæller om, hvad der
er vigtigt for dem lige nu - på den måde starter vi undervisningen
med at få tømt hovederne. Vi zoomer ind på hele personen,
så efter at have sat fokus på hovedet i sofasnakken, går vi ind i
træningsrummet og zoomer ind på kroppen. Der er 5 stationer,
hvor nogle enkle øvelser hjælper med at styrke bevægelse,
balance, styrke, og hvor man kan give og få massage.
Nogle gange laver vi også nogle koncentrationsøvelser, hvor
kursisterne skal farvelægge en mandala-tegning. De arbejder
individuelt og med musik i baggrunden - det gør, at de slapper af,
og det giver fokus.
Der er altså vigtige forudsætninger for, at de traumatiserede
overhovedet kan lære og forbedre deres sprog. Men den slags
tager jo tid – og tid er helt centralt med denne gruppe. Jeg
prøvede en dag at springe det over, og så gik det helt i kage.
Hvilke principper har du for tilrettelæggelse af
danskundervisningen?
Den kommunikative tilgang er meget vigtig. Vi arbejder rigtig
meget mundtligt, så kommer mange på banen. De har også mest
brug for det mundtlige, hvis de kommer i praktik eller arbejde.
Derudover er der flere overvejelser:
For det første er der behov for at strukturere undervisningen
meget og sætte overskuelige mål. Når man har kaos i hovedet,
skal der være overskuelighed og struktur rundt om én, og man
har brug for hjælp til at strukturere sine tanker.
31
For det andet arbejder jeg meget med kursisternes forforståelse.
Hvilken viden har de i forvejen om arbejdsmarkedet? Hvordan
kan vi strukturere den viden, de allerede har? Derved tager jeg
også udgangspunkt i, hvad den enkelte vil og spørger om. Hvis
de skal lære noget, skal det komme fra dem selv, og det skal
man som underviser afbalancere med den struktur, der er lagt
for undervisningen. Man skal være fleksibel og være der, hvor
kursisterne er. Hvis man kommer ind og siger: Nu skal I høre
noget om arbejdsmarkedet, så taber man dem lynhurtigt. Alt det
skal spille sammen.
Og så er det rigtig godt at bruge humor. Kursisterne genopdager
og mærker sig selv, når de har det sjovt. Det giver håb. Humor
har været gemt langt væk for mange, og så er det en god måde at
være ligeværdige på.
Hvilken betydning har relationen til læreren?
Det betyder alt. Tillid er alfa og omega. Mange har mistet tilliden
til andre. Og de har ofte prøvet at lære dansk og at komme
videre 27 gange før, men har haft nederlag hele vejen. Nogle har
været i projekter, hvor de har passet sig selv hele tiden, og det
giver alt sammen dårligt humør og en følelse af afmagt. Kan det
nytte noget?, spørger de. De har stor motivation, men mangler
håb og har svært ved at tro på, at det kan lykkes, eller at de kan
magte det.
Hvordan skaber du tillid?
Det vigtigste er nok at møde kursisterne med rummelighed,
empati og troværdighed. Sådan som lovgivningen er skruet
sammen, og som den forvaltes i kommunerne med hyppige skift
i sagsbehandler, bliver det tillidsforhold som den traumatiserede
måske har opbygget med sin sagsbehandler ofte brudt, og det
forværrer den traumatiseredes symptomer. Tillid tager tid, og
hvis man forcerer eller springer den fase over, risikerer man at
blokere for motivationen. Vi arbejder med at lytte til kursisterne,
hjælpe dem og vise, at det er OK at have det dårligt. Vi har
strukturer og ritualer, der giver forudsigelighed, fleksibilitet og
tryghed.«