Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

More documents

Recommendations

Info

Det kan være behandlere eller andre, der støtter borgeren i at sørge og mindes, så fortiden kan blive følelsesmæssigt bearbejdet og så og sige blive lagt på plads, så der er energi til at komme videre. Når det gælder om at knytte bånd til en normal hverdag igen er en fungerende familie, arbejde eller uddannelse, venner og netværk - og en identitet som normal og ikke syg - det vigtigste. Kilde: Judith Herman: ”I voldens kølvand”, Hans Reitzels Forlag, 1995. Hvem? En psykisk belastet kvinde har meget dårlige tænder og voldsomme smerter af den grund. Hendes mand, der er i arbejde, har samme problemer. Hvad? Familien, der er selvforsørgende, har valgt at bruge deres ressourcer på at få ordnet mandens tænder først. Kvinden skaffer med støtte fra sit rehabiliterende tilbud et overslag fra tandlægen på, hvad det vil koste (15.000 kr.) at få lavet sine tænder. Der afleveres en ansøgning med bilag til sagsbehandleren. Problemet? Efter lang tid kommer der besked om, at der mangler yderligere bilag, som fremskaffes. Der går igen lang tid uden svar fra kommunen. Kvinden er i mellemtiden konstant på stærk smertestillende medicin, hvilket påvirker hendes indlæringsevne. Efter et par måneder viser det sig, at sagen ikke er gået videre i systemet, og nu er overslaget fra tandlægen og bilagene forældede. Med støtte fra lærere og socialrådgiver fremskaffes et nyt overslag og anden opdateret dokumentation. Resultat? Sagen når frem til ydelseskontoret, og efter et år bevilges der 8.000 kr. til tandbehandling. Hvem og hvad? En traumatiseret borger fik sin integrationsydelse udbetalt for sent og kunne derfor ikke betale husleje til tiden. Problemet? Der løb gebyr på samtidig med, at borgeren ikke havde penge til mad. Ved en forespørgsel på ydelseskontoret om at få udtalt et beløb, blev borgeren spurgt, om hun ikke havde nogen venner, hun kunne spise hos. En medarbejder i kvindens sprogcenter bad på hendes vegne om at få gebyret udtalt som en enkeltydelse, fordi den forsinkede husleje var uforskyldt. Resultat? Det blev afvist. Hvem? Et burmesisk ægtepar på starthjælp, hvor manden er svært traumatiseret efter tortur, får en ekstra indtægt i 3 måneder, idet konen får sæsonarbejde (ordinær <strong>beskæftigelse</strong>) i et gartneri. Hvad? Den ekstra indtægt bruges til indkøb af flyverdragter til børn + fodboldstøvler, som familien ved, at der ikke vil være råd til ved sæsonarbejdets ophør. Resultat? Manden trækkes i sin starthjælp efter ansættelsens ophør, og familien har midt i måneden ingen penge. Ved sprogskolens hjælp bevilges “overlevelseshjælp”, som familien skal tilbagebetale med den begrundelse, at de har udøvet uansvarlige økonomiske handlinger. Familien har ikke pengene, og tilbagebetaling udskydes, til de igen får en arbejdsindkomst. 52 Bilag 3: Systembarrierer Frem til midtvejsopsamlingen i juni 2009 blev der i TRIB projektet registreret mere end 50 konkrete eksempler på såkaldte systembarrierer i de 5 delprojekter. Her resumeres nogle af de eksempler på systembarrierer, der gør casemanagement nødvendigt. Sager som disse er ikke enestående, og der rapporteres især om mange frustrationer og megen tidsspilde pga. bortkomne sager og ansøgninger samt i nogle tilfælde om langsom og bureaukratisk kommunal sagsbehandling. Langsom sagsbehandling Problemer med udbetaling Koordination omkring sundhed Hvem? En traumatiseret kvinde med både psykiske og fysiske skader og et stort medicinforbrug, viser sig ved visitationen til det rehabiliterende tilbud at have markante synsproblemer. Hvad? Kvinden vurderes at have et sprogligt potentiale, der kan bygges videre på - også arbejdsmarkedsrettet. Hun er indstillet til operation for grå stær og er uafklaret om behov for briller. Kvinden ønsker at stoppe i tilbuddet, da hun ikke kan se, men lærerne tager kontakt til Center for Kommunikation og hjælpemidler mhp. på at få foretaget en udredning om kvindens syn. Resultat? Sygehus, Center for kommunikation og hjælpemidler, egen læge, en privat optiker, sprogcenter og en kommunal sagsbehandler er efter knapt et år ikke lykkedes med at få foretaget en udredning af kvindens synsproblemer. Hun har mange smerter og får konstateret sukkersyge. Udmeldes af tilbuddet og indstilles til behandling på Center for Traume- og Torturoverlevere.
Bilag 4: Samarbejde mellem en rehabiliteringsinstitution og kommunen For at skabe sammenhæng for den traumatiserede borger og for at effektivisere den samlede indsats, har Gørtlervejens Skole og Faaborg Midtfyn kommune udviklet et velfungerende samarbejde. Kodeordene for samarbejdet er ro, stabilitet og overblik. Gevinster ved samarbejdsmodellen er, at de sårbare traumatiserede borgere får overblik og ro, fordi der er en klar rollefordeling og sikkerhed for opfølgning på sager. Der er ro omkring undervisningen, fordi underviserne ikke skal afsætte tid til alt muligt andet end deres kerneopgaver. Kommunen får bedre grundlag for at lave kontinuerlige forløb, fordi der er et tæt, stabilt samarbejde med bedre muligheder for at udveksle information, opsætte fælles mål for borgeren, justere indsatser og sikre hurtig indsats. Det sikrer en mere effektiv indsats, hvor flere får en chance for at komme i <strong>beskæftigelse</strong>. Samarbejdsmodellen består af • Én fast socialrådgiver fra jobcentret med særlige kompetencer på flygtningeområdet har kontakt til skolen og er bindeled mellem borgerne og kommunen. Socialrådgiveren deltager i teammøder på skolen og er fast på skolen ½ dag om ugen for at holde kontakten til borgerne. Socialrådgiveren varetager: 1) visitation til tilbuddet 2) opfølgningssamtaler efter 6 uger og siden hver 3. måned 3) kontakt til virksomhedskonsulent mhp. igangsættelse af praktik. • En case-manager på skolen, som varetager kontakt til kommunen, behandlere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.fl. for alle kursister, og som er bindeled til de øvrige ansatte. Case-manageren har en række opgaver i forhold til forskellige samarbejdspartnere: 1. Kommunen: Er fast kontaktperson til sagsbehandleren i 53 jobcentret og andre sagsbehandlere fx i ydelsesafdeling, børne-unge afdeling samt handicap- og sundhedsafdeling. Deltager i opfølgningssamtaler med kursist og sagsbehandler, skriver kompetenceprofiler mv. 2. Kursister: Afvikler individuelle vejledningsforløb, tilrettelægger forløb om sundhed – herunder motion, massage og kropslige øvelser. Tilrettelægger psykoeducationsforløb i gruppe. Deltager i fællesaktiviteter som frokost, ture virksomhedsbesøg mv. 3. Behandlere: Samarbejder med praktiserende læger og evt. fysioterapeuter efter samtykke fra kursisten. Koordinerer særlige behandlingsforløb og behov for hjælpemidler. Kontakt til behandlingscenter. 4. Uddannelsesinstitutioner: Tager kontakt til mulige uddannelsesinstitutioner, afklarer optagelseskrav mm. Deltager evt. i informationssamtale på uddannelsessted og aftaler mentorforløb. 5. Virksomheder: Hjælper med at finde praktikpladser og laver opfølgning i praktikken. Indgår aftaler om kontaktperson eller mentor. 6. Kollegaer: Deltager i teamsamarbejde og deltager i sprogundervisning. Bilag 5: Eksempler på forskellige typer af vejledningssamtaler Vendepunktsamtaler eller wake-up call: En dybt alvorlig samtale, hvor der skal tages beslutning om, hvad der skal ske. Vil du det her for alvor? Skal vi gå videre? Samtalen kan være et positivt vendepunkt, og jobkonsulenten eller underviseren vurderer, hvornår i forløbet denne type samtale er nødvendig. Det er mest nyttigt, når jobkonsulenten kan se, at borgeren har ressourcer og potentialer, der kan udfoldes og bære. Vejledningssamtale: Fortæl hvad du kan! Støt og træn borgeren i at ’sælge sig selv’ ved samtaler med en mulig arbejdsgiver i forbindelse med praktik eller ansættelse. Vejled om, hvorfor det er nødvendigt. Det er nyt og svært for mange, så træn svarene igen og igen. Det giver selvtillid og mod. Typiske spørgsmål og svar kan være:
Page 1: Traumatiserede i beskæftigelse Met
Page 4 and 5: Traumatiserede i beskæftigelse Udg
Page 7: Indledning Udviklingsprojektet TRIB
Page 10 and 11: 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 1 4 7 1
Page 12 and 13: Kapitel 1 TRIB i tal - målgruppe o
Page 14 and 15: Jeg føler mig tilfreds med mig sel
Page 16 and 17: Beskæftigelse som mål og tema i r
Page 18 and 19: Her lykkes det - Klar tale og velme
Page 20 and 21: Kapitel 4 Interview med Nadil, 58
Page 22 and 23: Kapitel 5 Interview med Birgitte Je
Page 24 and 25: Hvad laver en case-manager? Nogle h
Page 26 and 27: Interview med Lan, 42 år. • Går
Page 28 and 29: Kapitel 7 Interview med Ferizada, 3
Page 30 and 31: En traumatiseret flygtning kan ofte
Page 32 and 33: Tilpasset danskundervisning - Tid,
Page 34 and 35: 34 Hatice er i praktik og har god s
Page 36 and 37: Praktik og brobygning - Kan bane ve
Page 38 and 39: Man er nødt til at være rummelig
Page 40 and 41: Kontakt til virksomheder - Personli
Page 42 and 43: Kapitel 11 Interview med Habiba, kv
Page 44 and 45: Mentor - En vejviser i nye situatio
Page 46 and 47: Galawej får rådgivning og vejledn
Page 48 and 49: Efterværn - En livline, der giver
Page 50 and 51: Delprojekter i TRIB Disse instituti
Page 54 and 55: Hvordan vil du berige vores virksom
Page 56 and 57: - Jeg kan skrive og opdatere CV og
Page 58: Bilag 12: Tjek-liste vedr. parathed

Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?