Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

More documents

Recommendations

Info

Efterværn - En livline, der giver tryghed Hvordan forhindrer man, at små misforståelser stopper en positiv udvikling? Hvordan sikrer man, at der bliver samlet op og forklaret, inden det er for sent? Hvordan skaber man mulighed for at lave nye aftaler, når der er brug for det? Efterværn er en form for brobygning, der gør overgangen fra noget kendt (en behandlingsinstitution fx) til noget ukendt (en arbejdsplads fx) lettere og tryggere for den, der skal ud i noget nyt. Det er også en indsats som en virksomhed, der modtager en traumatiseret medarbejder, kan drage fordel af, hvis der opstår et problem, som det er svært at udrede. I TRIB har efterværn været en lille, men meget vigtig indsats med en stor positiv betydning for den traumatiserede borger, der er på vej ud i arbejde. Hvad er efterværn? Alle borgere, der er kommet i ordinært arbejde i TRIB projektet, har haft brug for efterværn. Omfanget har været 4-5 samtaler indenfor det første halve år. Efterværn har haft forskellige former: 1. Borgeren henvender sig pr. telefon eller personligt til jobkonsulenten eller en anden kendt person, der varetager efterværnsopgaven, med forskellige spørgsmål efter udslusning 2. Jobkonsulenten indkalder til og afholder akutte møder 3. Jobkonsulenten besøger uformelt arbejdspladsen for at høre både borgeren og arbejdsgiveren om, hvordan det går 4. Borgeren får ekstra støtte i form af samtale hos psykolog, møde med fysioterapeut eller med sagsbehandler som et engangstilbud 5. Borgeren deltager i visse aktiviteter fx sociale sammenkomster i den institution, han eller hun er udsluset fra. 48 Hvorfor efterværn? <strong>Traumatiserede</strong> har behov for efterværn af flere grunde. Hvis den traumatiserede eksempelvis kan genkende sig selv i følgende udsagn er det en god indikator på, at efterværn kan være en afgørende faktor i at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet: • Jeg er usikker og genert • Jeg bliver let stresset • Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, når jeg bliver bange og får angstanfald • Jeg har udfordringer med at få min hverdag til at hænge sammen rent praktisk • Jeg er bekymret for ikke at være god nok • Jeg tør ikke rigtig spørge, om det jeg ikke forstår • Jeg har svært ved at sige fra • Jeg føler mig ikke stærk nok til at fremsætte ønsker • Jeg har svært ved at tale med en leder • Jeg ved ikke, hvad feriepenge er På en arbejdsplads kan der opstå talrige af den slags udfordringer, og selv velforberedte og velinformerede kollegaer kan ikke altid hjælpe. Derfor er adgang til samtaler og vejledning hos en kendt person i form af efterværn vigtigt. Ukendte oplevelser kan skræmme Ahmed, i job med løntilskud på bocenter for mennesker med sindslidelse: »Der har været ét problem. Mona (kontaktperson) gav mig instruks om at gøre et værelse på 3. sal rent. Da jeg var på vej ud af værelset, kom beboeren ind. Jeg kunne se, at han blev vred på mig, og han sagde, at hans værelse ikke skulle gøres rent, og at jeg skulle gå min vej. Det var et sygt menneske, der tager medicin, men jeg blev skræmt. Jeg fortalte det til Mona, som sagde, at det skulle jeg ikke tage mig af. Min chef har sagt, at jeg altid gerne må komme over til ham, hvis der opstår nogle problemer. Men han var der ikke den dag, så jeg talte i stedet med psykologen på NOOR. Jeg har senere fundet ud af, at beboeren ikke er aggressiv, men at psykisk syge mennesker tit er trætte og ikke kan klare det.«
Hurtigt og nemt Det er afgørende, at efterværnet er meget nemt tilgængeligt for borgeren, så der hurtigt og uden ventetid kan afholdes en samtale, hvis der akut opstår en vanskelig situation. Et smidigt og fleksibelt efterværn kan bidrage til at undgå retraumatisering og frafald. Ved udslusning til arbejde skal der laves klare aftaler om, hvem der yder efterværn, og hvad det består i. Læs mere Pernille Jensen (red.): ”Recovery på dansk. At overvinde psykosociale handicap”, Systime 2004. Marit Borg og Alain Topor: ”Virksomme relasjoner. Om bedringsprocesser ved alvorlige psykiske lidelse”, Oslo 2003. 49
Page 1: Traumatiserede i beskæftigelse Met
Page 4 and 5: Traumatiserede i beskæftigelse Udg
Page 7: Indledning Udviklingsprojektet TRIB
Page 10 and 11: 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 1 4 7 1
Page 12 and 13: Kapitel 1 TRIB i tal - målgruppe o
Page 14 and 15: Jeg føler mig tilfreds med mig sel
Page 16 and 17: Beskæftigelse som mål og tema i r
Page 18 and 19: Her lykkes det - Klar tale og velme
Page 20 and 21: Kapitel 4 Interview med Nadil, 58
Page 22 and 23: Kapitel 5 Interview med Birgitte Je
Page 24 and 25: Hvad laver en case-manager? Nogle h
Page 26 and 27: Interview med Lan, 42 år. • Går
Page 28 and 29: Kapitel 7 Interview med Ferizada, 3
Page 30 and 31: En traumatiseret flygtning kan ofte
Page 32 and 33: Tilpasset danskundervisning - Tid,
Page 34 and 35: 34 Hatice er i praktik og har god s
Page 36 and 37: Praktik og brobygning - Kan bane ve
Page 38 and 39: Man er nødt til at være rummelig
Page 40 and 41: Kontakt til virksomheder - Personli
Page 42 and 43: Kapitel 11 Interview med Habiba, kv
Page 44 and 45: Mentor - En vejviser i nye situatio
Page 46 and 47: Galawej får rådgivning og vejledn
Page 50 and 51: Delprojekter i TRIB Disse instituti
Page 52 and 53: Det kan være behandlere eller andr
Page 54 and 55: Hvordan vil du berige vores virksom
Page 56 and 57: - Jeg kan skrive og opdatere CV og
Page 58: Bilag 12: Tjek-liste vedr. parathed

Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?