Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

Efterværn
- En livline, der giver tryghed
Hvordan forhindrer man, at små misforståelser
stopper en positiv udvikling?
Hvordan sikrer man, at der bliver samlet op og forklaret,
inden det er for sent?
Hvordan skaber man mulighed for at lave nye aftaler,
når der er brug for det?
Efterværn er en form for brobygning, der gør overgangen fra
noget kendt (en behandlingsinstitution fx) til noget ukendt (en
arbejdsplads fx) lettere og tryggere for den, der skal ud i noget
nyt. Det er også en indsats som en virksomhed, der modtager
en traumatiseret medarbejder, kan drage fordel af, hvis der
opstår et problem, som det er svært at udrede. I TRIB har
efterværn været en lille, men meget vigtig indsats med en stor
positiv betydning for den traumatiserede borger, der er på vej ud
i arbejde.
Hvad er efterværn?
Alle borgere, der er kommet i ordinært arbejde i TRIB projektet,
har haft brug for efterværn. Omfanget har været 4-5 samtaler
indenfor det første halve år. Efterværn har haft forskellige
former:
1. Borgeren henvender sig pr. telefon eller personligt til
jobkonsulenten eller en anden kendt person, der varetager
efterværnsopgaven, med forskellige spørgsmål efter
udslusning
2. Jobkonsulenten indkalder til og afholder akutte møder
3. Jobkonsulenten besøger uformelt arbejdspladsen for at
høre både borgeren og arbejdsgiveren om, hvordan det går
4. Borgeren får ekstra støtte i form af samtale hos psykolog,
møde med fysioterapeut eller med sagsbehandler som et
engangstilbud
5. Borgeren deltager i visse aktiviteter fx sociale
sammenkomster i den institution, han eller hun er udsluset
fra.
48
Hvorfor efterværn?
Traumatiserede har behov for efterværn af flere grunde.
Hvis den traumatiserede eksempelvis kan genkende sig selv
i følgende udsagn er det en god indikator på, at efterværn
kan være en afgørende faktor i at fastholde borgeren på
arbejdsmarkedet:
• Jeg er usikker og genert
• Jeg bliver let stresset
• Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, når jeg bliver bange og får
angstanfald
• Jeg har udfordringer med at få min hverdag til at hænge
sammen rent praktisk
• Jeg er bekymret for ikke at være god nok
• Jeg tør ikke rigtig spørge, om det jeg ikke forstår
• Jeg har svært ved at sige fra
• Jeg føler mig ikke stærk nok til at fremsætte ønsker
• Jeg har svært ved at tale med en leder
• Jeg ved ikke, hvad feriepenge er
På en arbejdsplads kan der opstå talrige af den slags
udfordringer, og selv velforberedte og velinformerede kollegaer
kan ikke altid hjælpe. Derfor er adgang til samtaler og vejledning
hos en kendt person i form af efterværn vigtigt.
Ukendte oplevelser kan skræmme
Ahmed, i job med løntilskud på bocenter for mennesker
med sindslidelse:
»Der har været ét problem. Mona (kontaktperson) gav
mig instruks om at gøre et værelse på 3. sal rent. Da
jeg var på vej ud af værelset, kom beboeren ind. Jeg
kunne se, at han blev vred på mig, og han sagde, at hans
værelse ikke skulle gøres rent, og at jeg skulle gå min
vej. Det var et sygt menneske, der tager medicin, men
jeg blev skræmt. Jeg fortalte det til Mona, som sagde, at
det skulle jeg ikke tage mig af. Min chef har sagt, at jeg
altid gerne må komme over til ham, hvis der opstår nogle
problemer. Men han var der ikke den dag, så jeg talte i
stedet med psykologen på NOOR. Jeg har senere fundet
ud af, at beboeren ikke er aggressiv, men at psykisk syge
mennesker tit er trætte og ikke kan klare det.«