Traumatiserede i beskæftigelse - Professionshøjskolen UCC

Kapitel 11
Interview med Habiba, kvinde, 43 år.
Mentor
- En vejviser i nye situationer
• Er via NOOR i ordinær beskæftigelse på et bocenter for
mennesker med sindslidelse – efter at have været i job med
løntilskud samme sted. Gør rent og hjælper med ved frokost.
• Taler kurdisk, ringe danskkundskaber.
• Har arbejdet i landbrug i hjemlandet. Ingen arbejdserfaring i
DK.
• Kommer fra Irak. Hendes mand og andre pårørende blev
henrettet i Kurdistan, hvorfra hun siden var på flugt i
flere år. Kom til Danmark i 2003 sammen med en
slægtning. Fik sit første barn som 15-årig og har nu 8 børn.
Min kontaktperson er min vigtigste
hjælp
Hvordan forløber din arbejdsdag?
»Jeg møder hver dag kl. 9, hvor jeg gør rent i kantinen. Kl. 11.30
starter frokosten, og så gør jeg rent igen bagefter. Jeg er færdig
kl. 15.00, og så går jeg hjem. Hver dag arbejder jeg fra 9 til 15,
det er godt.
Har du kontakt til dine kollegaer?
Nogle gange arbejder jeg alene, andre gange sammen med
Kirsten. Kirsten er min kontaktperson. Jeg taler med Kirsten og
Galawej (kollega) i mine pauser. Kirsten har forklaret det hele fra
starten, og hun har besvaret mine spørgsmål. Kirsten er vigtig,
fordi jeg ikke har arbejdet i Danmark før.
Hvorfor vil du gerne arbejde?
Jeg fik ingen penge, så jeg var nødt til at arbejde. Jeg arbejder på
grund af økonomi. Det er også vigtigt at lære mere sprog. Jeg har
lært mere sprog ved at snakke med Kirsten og de andre end til
den almindelige danskundervisning.
42
Hvad siger din familie?
De synes, det er godt, men nogen gange er det for meget – og
jeg bliver træt, sover dårligt og får hovedpine. Jeg havde det
dårligt, da jeg kom til Danmark. Jeg har det lidt bedre nu. Det
har været godt de sidste 3 måneder, hvor jeg har arbejdet. Alle
børnene går i skole, så det er ok for dem, at jeg arbejder. Men de
bliver kede af det, når de ser, at jeg er træt og har det dårligt.
Hvilken hjælp fik du hos NOOR?
Jeg havde samtaler med en psykolog og en psykiater ca. 5 gange,
og så gik jeg til danskundervisning. Ja, og så gik jeg til samtaler
med Miroslav (jobkonsulent) vedrørende arbejde. Jobcentret
prøvede at presse mig til at komme i praktik, men det får jeg ikke
noget for, så jeg nægtede. Jeg ville arbejde.
Hvad har hjulpet dig mest?
Miroslav har hjulpet mig meget. Han har søgt efter arbejde til
mig, der passer til min situation. Og han følger os. Han kommer
og hjælper, hvis vi har problemer. Der er ikke en fast kontakt,
men jeg kan altid kontakte ham. Han har været her for at se,
hvordan det går med mig. Kirsten har også hjulpet mig meget.
Hun er min vigtigste hjælp. Vi taler også om private ting.
Har du lært noget om Danmark ved at være her?
Jeg har ikke mødt noget mærkeligt, men jeg er overrasket over
den service, man får. Man får støtte her. Hvor jeg kommer fra, får
man ikke sådan en service.
Hvordan ser fremtiden ud for dig?
Jeg tænker ikke på fremtiden – jeg tænker ikke engang på i
morgen.
Tror du, at du fortsætter med at arbejde?
Ja!