Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

sanselige, dionysiske æstetiske oplevelsesform vigtig. Dog begrænses denne tilgang i sin formulering af
kulturel kvalitet, da kvalitet er bundet til den konkrete, subjektive og situative oplevelse.
I det sidste kapitel blev det diskuteret, hvordan den kollektive erfaringshorisont spiller en
rolle i dannelsen af æstetisk viden. Her var der fokus på kvalitetskriterier som demokratisering,
myndiggørelse og refleksion. I et dialektisk udvekslingsforhold mellem normative forventninger til kunstens
og kulturens vidensform og den subjektive, refleksive betydningsdannelse formuleres kvalitetskriterierne.
Desværre lever kulturformidlingen ikke altid op til den normative forventning. Derfor bliver aktualiseringen
af social anerkendelse og tavs viden central.
Engang havde moderne kulturformidling et klart defineret dannelsesbegreb, en klart
defineret viden, et klart defineret formål og en klart defineret formidlingsafsender og modtager. Det
samme gør selv ikke gældende for senmoderne kulturformidlingen. På baggrund af dette speciale kan et
åbent bud dog lyde således:
Det senmoderne dannelsesbegreb er et refleksivt dannelsesbegreb, hvor viden, dannelse og
kvalitet afprøves, opleves og formuleres refleksivt og deltagende. Det er en anerkendelse af et pluralistisk
kulturbegreb og værdidannelse. Det er et dannelsesbegreb, der bygger på deltagelse og anerkendelse af
deltagerne. Og netop anerkendelsen af mange individer og fællesskabers deltagelse, åbner op for
anerkendelsen af et nyt og bredt kunst-, kultur- og dannelsesbegreb.
Senmoderne viden er paradoksal. Viden er konstituerende for videnssamfundet og kan virke
kompleksitetshåndterende. Simultant virker viden dekonstruerende og kompleksitetsforøgende. Viden kan
forekomme i forskellige former. Den kan være tavs og bestå i en praktisk bevidsthed om social interaktion
og kulturelle koder. Den kan tage form af en æstetisk oplevelsesform og være sanselig og dionysisk. Den
kan også være refleksiv, formuleret og apollinsk.
Formålet med senmoderne kulturformidling er at skabe kultur for alle. I praktik forekommer
formålet idealistisk og problematisk. Normativt er det demokratiserende og socialt inkluderende, idet alle
skal have lige adgang til æstetisk oplevelse og viden. Hermed anerkender man alle borgeres ret til at indgå i
kulturelle fællesskaber. Formålet bunder i en forventning om, at kunst og kultur fremmer differentierede
betydningsdannelser og dermed virker demokratiserende, myndiggørende og frigørende. Heri består et af
felterne for bestemmelse af kulturel kvalitet.
104