Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

The spirit in which this exhibition is conceived requires rather that the question be left open for the visitor, until he or she leaves, and even afterwards. 221 En udstilling skal således ikke kvalitetsvurderes på sine teknologiske, antropologiske eller sociale kriterier, men måden hvorpå kunstformidlingen formår at lade sine temaer og spørgsmål stå åbne for diskussion og kunstbrugerens egen æstetiske oplevelse og fortolkning. Der lægges op til brugerdreven symboldannelse, interaktion og fortolkning samt en bredere og mere differentieret brugergruppe. Derfor bliver deltagelse og deltagerkultur igen et vigtigt element i kulturformidlingen. Jalving koncentrere sig om kuratering og udstillingsfokus, der giver rum for deltagelse. Det gør hun ud fra et performanceperspektiv samt et kommunikationsperspektiv. Udstillinger har et performativt aspekt: Jeg tænker her på det, som finder sted i en udstilling; det som sker. 222 Det kommunikative perspektiv trækker altså på forestillingen om den kommunikative handling. Jalving inddrager den kommunikative handling for at sætte modtagerens rolle i spil: I de fleste tilfælde handler det dog om at tildele den besøgende en mere aktiv rolle som medspiller eller som medproducent ud fra ideer om kommunikation, interaktion, eller hvad jeg her med en bred betegnelse vil kalde deltagelse. 223 Ligesom Interacting Arts beskæftiger hun sig med deltagerkultur. Dog er hun ikke ligeså radikal i sin forståelse af deltagelse, da hun benytter et væsentligt bredere deltagelsesbegreb. Analysen viste, at Interacting Arts mener, at modtageren kan være betragtende, interagerende og deltagende. Deres forståelse af deltagelse er smal og knytter sig derfor kun til den sidste kategori. Modsat indvender Jalving, at deltagelse kan være mangesidig og dække over en række skiftende forståelser. Derfor inddeler hun deltagelse i udstillingsrummet i tre niveauer: 1) den kunstnerskabte 2) den kuratorskabte og 3) den beskuerskabte. Den kunstnerskabte deltagelse bygger på sin vis stadig på relationen mellem subjektet og objektet. Dog er der en forskel mellem det modernistiske værks autonomi og så værket i den senmoderne kunstnerskabte deltagelse: Man kan i den forstand se værket som ramme for beskuerens deltagelse (…) et 221 Lyotard s.160+162 222 Jalving s. 136 223 Jalving s.126-137 88
objekt, der i overvejende grad lader sig definere ved den handling, som udfolder sig i og omkring værket. 224 Værket finder altså ikke sit kvalitetskriterium i sin materialitet, men idet værket skaber en mulighedsramme for en æstetisk oplevelse. Her er der nærmest tale om en ekspressiv værktilgang. Udstillingen ’Værker der virker’ er et eksempel på en sådan kunstnerskabt deltagelse. Værker arrangeres i en ny kunstig ramme, løftes derved ud af sin hverdagsagtige kontekst og iscenesættes. Dermed skabes der et brud, som tilfører værket oplevelsesstatus. Herefter kan modtageren anvende bruddet og oplevelsen til at indgå i sin kontinuerlige selvfortælling, som Giddens ville formulere det. Dog pointerer Jalving, at det selvsamme værk kan skabe rammen for deltagelsen i en æstetisk oplevelse for ét subjekt, imens et andet subjekt kan udføre den samme deltagende handling uden den æstetiske oplevelse. 225 Det har konsekvenser for opfattelsen af det refleksive kvalitetskriterium. På den ene side kan man fremholde, at værket allerede indeholder en semiotisk betydning eller symboldannelse, som modtageren deltagende og refleksivt har mulighed for at nå frem til. Her tillægger man stadig værket og afsenderen afgørende betydning, hvilket på sin vis er korrekt, når der er tale om kunstnerskabt deltagelse. Kunstneren har bestemt værket, rammen og dermed iscenesættelsen af modtagerens æstetiske oplevelse. Denne fortolkning af det refleksive kvalitetskriterium trækker således på en kollektiv forståelse af kulturelle koder og symboldannelse, som individet kan opleve. På den anden side kan man betragte det refleksive kvalitetskriterium ud fra, hvad Jalving kalder relationel æstetik. Her er der sammenfald mellem det semiotiske niveau og det performative niveau: 224 Jalving s.138 225 Jalving s.143 226 Jalving s. 143 (…) ikke kan tale om et semiotisk niveau (det som værkerne repræsenterer) adskilt fra et performativt niveau (den handling som værkerne ansporer til og som er en essentiel del af deres værklighed) Det er tværtimod på det performative niveau, at værkets semiotiske niveau aktualiseres. 226 89
Page 2 and 3:
Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5:
Abstract: The challenges of cultura
Page 6 and 7:
dannelsesbegrebet med den autonome
Page 8 and 9:
Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11:
Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 12 and 13:
Der vil ikke være tale om en dybde
Page 14 and 15:
selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17:
I denne sammenhæng betyder det, at
Page 18 and 19:
en verden, hvor vi aldrig kan være
Page 20 and 21:
Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23:
Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 24 and 25:
Den radikaliserede refleksivitet be
Page 26 and 27:
anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29:
mission: Gennem kunst og kultur at
Page 30 and 31:
skulle føre til ny erkendelse 66 o
Page 32 and 33:
midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35:
senmoderne viden om kunst og kultur
Page 36 and 37:
overførsel af information fra en b
Page 38 and 39: Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41: for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43: Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45: De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47 and 48: Så overvældende, at det pludselig
Page 49 and 50: af alle borgeres formelle ret til k
Page 51 and 52: fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58: institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60: Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62: kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65: Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67: lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69: Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71: følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73: Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75: Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77: placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79: Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81: performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83: Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85: Argumenter for modernitetshåndteri
Page 86 and 87: påpeger, hvordan kulturformidlinge
Page 90 and 91: I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93: spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95: udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97: Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99: (…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101: Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103: Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 104 and 105: sanselige, dionysiske æstetiske op
Page 106 and 107: Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109: Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111: Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113: Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115: Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116: Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?