Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

påpeger, hvordan kulturformidlingen kan være med til at forme og formulere senmoderne betingelser for f.eks. brugerorienteret deltagelse og open source. Begrænsningen opstår ved den modernitetshåndterende strategi består i, at man tildeler kulturformidlingen en opdragende rolle. Kunst og kultur instrumentaliseres. Man risikerer dermed at skabe en vertikal hierarkisering og kvalitetsvurdering, som ikke fungerer på kunstens og kulturens præmisser. Fra viden til oplevelse. De seneste år er der kommet fokus på, at kulturel viden skal formidles som æstetisk oplevelse. Det er kulturinstitutionernes opgave at iscenesætte viden i et kulturel og socialt rum, hvori den æstetiske oplevelse kan lade sig udspille. Ud fra denne handlingsstrategi opnår det æstetiske produkt først sit kvalitetsstempel i den æstetiske oplevelse af det. Brugeren indtager altså en central rolle i denne del af kulturformidlingen. Den subjektive vending betyder her, at det samme iscenesatte æstetiske produkt vil blive inkluderet i nogle kulturbrugeres æstetiske oplevelse, mens andre kulturbrugere ikke vil få en æstetisk oplevelse. Det æstetiske produkt kræver derfor indlevelse og refleksivitet fra kulturbrugeren, hvis det skal leve op til sit kvalitetskriterium. Der er altså tale om et refleksivt kvalitetskriterium. Som nævnt i kapitlet ’Senmoderne oplevelse’ kan man forstå den æstetiske oplevelse ved at opdele æstetik i en specifik oplevelsesform og en specifik refleksionsform. Det vil være udgangspunktet for den følgende diskussion, selvom de to former ofte vil smelte sammen i praksis. Dette kapitel vil fokusere på, hvordan man kan iscenesætte viden som oplevelse. Kulturformidlingen og kulturpolitikken fokuserer oftest på denne del af problemstillingen. Det næste kapitel vil beskæftige sig med problemstillingen omkring at omdanne æstetisk oplevelse til æstetisk viden. I KFA og i resultatkontrakten for KC ønsker man at videreudvikle kulturelle produkter eller processer, der udfordrer sine brugere, deres horisont og refleksivitet. Udover et overordnet fokus på brugeren, modtageren eller deltageren kan man vælge forskellige udstillingsstrategier for at iscenesætte æstetiske oplevelser. I ’Oplevelse og æstetik’ identificerer lektor i kommunikation og æstetisk Jørgen Stigel oplevelse som brud, transformation og identitet. Oplevelse sætter en tærskelværdi, der markerer bruddet med det vanlige: Æstetik er det kompetencefelt, som opererer med at skabe 86
oplevelsesbaseret indsigt via artificielle eller kunstige arrangementer og ’løftet ud af’ dagligdagens trivielle hændelser. 219 Herefter kobles oplevelse og æstetik sammen. Klassisk set tager æstetik udgangspunkt i en afsenderorienteret formidlingsform, og oplevelse tager udgangspunkt i en modtagerperspektiveret formidlingsform. I den æstetiske oplevelse bliver grænserne mellem afsender og modtager mere flydende, da den kvalitetsvurderes på sit samspil mellem det æstetiske produkt og brugen af det. Den modtagerorienterede kulturformidling har netop til formål at skabe rammerne for den æstetiske oplevelse. Her spiller kuratering en central rolle, hvis kulturformidlerens rolle er den uddannede og kompetente kurator, der anser den æstetiske oplevelse som et refleksivt kvalitetsbegreb. Dog kan involveringen og kurateringen af den æstetiske oplevelse komme til udtryk på flere forskellige måder. For at opnå en mere nuanceret diskussion af den æstetiske oplevelse ønsker jeg at inddrage et par af den franske filosof Jean-Francois Lyotards tanker om udstillingsfokus samt en artikel af kurator Camilla Jalving: ’Fra objekt til begivenhed – om beskueren som deltager i udstillingens rum.’ Selvom alt er til diskussion i det senmoderne samfund, problematiserer Lyotard i ’Les Immatériaux’, hvordan man kan udvikle en handlingsstrategi til refleksiv kunstformidling. Han tager udgangspunkt i udviklingen af nye kunstneriske materialer, interaktive medier og tendensen til dematerialisering. Nye materialer og medier udfordrer forestillingen om den stabile afsenderinstans. I stil med Drotner pointerer Lyotard, at hvert enkelt elements struktur kun er relevant i relation til de andre elementer. Derfor må en dekonstruktion af afsenderinstansen nødvendigvis medføre en rekonstruktion af hele den kommunikative situation, hvor budskabet ændrer sig i den kommunikative proces. 220 Her bliver budskabet et spørgsmål om fortolkning. I forlængelse af dette opstiller Lyotard et refleksivt kvalitetskriterium for kunstformidlingen: 219 Stigel s.127 220 Lyotard s.163 The selection of the illustrations will not be made according to technological criteria, nor even anthropological ones (in terms of their social effect, their psychic effects, etc.), but rather for the manner in which they may set off and dramatize these questions (…) 87
Page 2 and 3:
Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5:
Abstract: The challenges of cultura
Page 6 and 7:
dannelsesbegrebet med den autonome
Page 8 and 9:
Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11:
Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 12 and 13:
Der vil ikke være tale om en dybde
Page 14 and 15:
selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17:
I denne sammenhæng betyder det, at
Page 18 and 19:
en verden, hvor vi aldrig kan være
Page 20 and 21:
Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23:
Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 24 and 25:
Den radikaliserede refleksivitet be
Page 26 and 27:
anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29:
mission: Gennem kunst og kultur at
Page 30 and 31:
skulle føre til ny erkendelse 66 o
Page 32 and 33:
midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35:
senmoderne viden om kunst og kultur
Page 36 and 37: overførsel af information fra en b
Page 38 and 39: Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41: for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43: Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45: De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47 and 48: Så overvældende, at det pludselig
Page 49 and 50: af alle borgeres formelle ret til k
Page 51 and 52: fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58: institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60: Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62: kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65: Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67: lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69: Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71: følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73: Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75: Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77: placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79: Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81: performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83: Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85: Argumenter for modernitetshåndteri
Page 88 and 89: The spirit in which this exhibition
Page 90 and 91: I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93: spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95: udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97: Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99: (…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101: Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103: Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 104 and 105: sanselige, dionysiske æstetiske op
Page 106 and 107: Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109: Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111: Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113: Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115: Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116: Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?