Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

påpeger, hvordan kulturformidlingen kan være med til at forme og formulere senmoderne betingelser for
f.eks. brugerorienteret deltagelse og open source. Begrænsningen opstår ved den modernitetshåndterende
strategi består i, at man tildeler kulturformidlingen en opdragende rolle. Kunst og kultur instrumentaliseres.
Man risikerer dermed at skabe en vertikal hierarkisering og kvalitetsvurdering, som ikke fungerer på
kunstens og kulturens præmisser.
Fra viden til oplevelse.
De seneste år er der kommet fokus på, at kulturel viden skal formidles som æstetisk
oplevelse. Det er kulturinstitutionernes opgave at iscenesætte viden i et kulturel og socialt rum, hvori den
æstetiske oplevelse kan lade sig udspille. Ud fra denne handlingsstrategi opnår det æstetiske produkt først
sit kvalitetsstempel i den æstetiske oplevelse af det. Brugeren indtager altså en central rolle i denne del af
kulturformidlingen. Den subjektive vending betyder her, at det samme iscenesatte æstetiske produkt vil
blive inkluderet i nogle kulturbrugeres æstetiske oplevelse, mens andre kulturbrugere ikke vil få en æstetisk
oplevelse. Det æstetiske produkt kræver derfor indlevelse og refleksivitet fra kulturbrugeren, hvis det skal
leve op til sit kvalitetskriterium. Der er altså tale om et refleksivt kvalitetskriterium.
Som nævnt i kapitlet ’Senmoderne oplevelse’ kan man forstå den æstetiske oplevelse ved at
opdele æstetik i en specifik oplevelsesform og en specifik refleksionsform. Det vil være udgangspunktet for
den følgende diskussion, selvom de to former ofte vil smelte sammen i praksis. Dette kapitel vil fokusere
på, hvordan man kan iscenesætte viden som oplevelse. Kulturformidlingen og kulturpolitikken fokuserer
oftest på denne del af problemstillingen. Det næste kapitel vil beskæftige sig med problemstillingen
omkring at omdanne æstetisk oplevelse til æstetisk viden.
I KFA og i resultatkontrakten for KC ønsker man at videreudvikle kulturelle produkter eller
processer, der udfordrer sine brugere, deres horisont og refleksivitet. Udover et overordnet fokus på
brugeren, modtageren eller deltageren kan man vælge forskellige udstillingsstrategier for at iscenesætte
æstetiske oplevelser.
I ’Oplevelse og æstetik’ identificerer lektor i kommunikation og æstetisk Jørgen Stigel
oplevelse som brud, transformation og identitet. Oplevelse sætter en tærskelværdi, der markerer bruddet
med det vanlige:
Æstetik er det kompetencefelt, som opererer med at skabe
86