Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

for alvor at beskæftige sig med Hegels anerkendelsesbegreb igen i det 20. århundrede, da betingelserne for
anerkendelse i det moderne har ændret karakter:
Hvad der er vokset frem sammen med den moderne tidsalder,
er ikke behovet for anerkendelse, men de betingelser,
under hvilke forsøget på at opnå den kan mislykkes. 104
Årsagen til denne vending hænger sammen med den subjektive vending, som samfundet foretager og
radikaliserer i senmoderniteten. Den betyder, at individet får en række rettigheder og muligheder for
selvrealisering, som ikke tidligere var tilgængelige på samme niveau. Et af de vigtigste områder, som
anerkendelsesteorien beskæftiger sig med er netop identitetsdannelse og selvrealisering.
At jeg opdager min identitet betyder derfor ikke,
at jeg skaber den i isolation, men at jeg forhandler
mig frem til den ved skiftevis at føre en åben og en
indre dialog med andre mennesker.
Det er derfor, at udviklingen af et ideal om en identitet,
der er frembragt indefra, tilfører anerkendelsen en ny betydning.
Min egen identitet afhænger på afgørende vis af mine dialogiske
relationer til andre. 105
På sin vis har spørgsmålet om identitet og anerkendelse jo altid måtte ses i relationen til andre og social
interaktion. Men da identitetsdannelsen er blevet frisat i det senmoderne samfund, har det skabt et
radikaliseret behov for anerkendelse, da selvidentitet er et refleksivt projekt. Det involverer risiko for tab af
identitetsdannelse og anerkendelse. Derfor gælder det om løbende og refleksivt at vælge, fravælge og
skabe en selvfortælling, hvilket betyder, at identitetsdannelse sker et sted mellem dannelse, selvdannelse,
oplevelse og anerkendelse. Dette medfører dog også en vis sårbarhed, da forsøget på at opnå anerkendelse
og dermed identitetsudvikling kan mislykkes. Anerkendelsesteorien anser altså senmoderne
identitetsdannelse for at udspille sig et sted imellem den frisatte, individualiserede og ansvarliggjorte
selvidentitet på den ene side og den sociale interaktion, hvor man er afhængig af kollektivet på den anden
side.
104 Taylor s.22-23
105 Taylor s.22
40