Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Den radikaliserede refleksivitet bevæger sig således også ind i dannelsen af identitet. Skabelsen af selvidentitet bliver et refleksivt projekt i senmoderniteten. 46 Hvad betyder dette? For at få en bedre forståelse af begrebet selvidentitet skelner Giddens mellem bevidstheden om det ontologiske selv og bevidstheden om selvidentitet: Selvidentitet er ikke et særligt træk eller en samling af træk, som individet besidder. Den er selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi. Identitet forudsætter i denne forstand stadig kontinuitet på tværs af tid og rum, men selvidentitet er en sådan kontinuitet, som den refleksivt fortolkes af agenten. 47 Selvidentitet bliver således et spørgsmål om kontinuerlig refleksion. Både på et samfundsmæssigt, institutionelt og individuelt niveau ansvarliggøres disse instanser for deres refleksive identitetsdannelse. Det gælder om løbende og refleksivt at vælge, fravælge og skabe en selvfortælling. Selvfortællingen kommunikeres enten implicit eller eksplicit videre til omverden. Derfor kan selvfortællingen ikke være fiktiv, men må stemme relativt overens med omverdenen, hvis selvidentitetens skal kunne opretholdes i regelmæssig social interaktion med andre. Giddens uddyber forholdet mellem selvfortælling og omverdenen: Den må kontinuerligt integrere begivenheder, som finder sted i den ydre verden, og selektivt anbringe dem i den fortsatte historie om selvet. 48 Det betyder, at individets identitetsdannelse sker i en refleksiv proces som involverer valg af dannelse, selvdannelse, fortælling og oplevelse. Dette er interessant for kulturformidlingen, da individers identitet kan skabes gennem oplevelser og tilvalg af f.eks. kulturudbud og uddannelse. Det er blandt årsagerne til, at man i det senmoderne snarere kategoriserer i livsstile end segmenter på det individuelle niveau. Det udfordrer kulturformidlingen til at spille en aktiv rolle med differentierede og udfordrende input til individer og kollektivers identitetsdannelse og selvfortælling i form af viden, kulturelle processer, oplevelser, kulturelle fællesskaber osv. Det er yderligere vigtigt for kulturinstitutionerne, fordi identitetsdannelse gør sig også gældende på et kulturinstitutionelt plan, hvor den kulturelle tilstand ikke nødvendigvis kendetegnes ved 46 Giddens 1996 s.11 47 Giddens 1996 s. 68 48 Giddens 1996 s. 70 24
klare og retningsgivende distinktioner og vurderinger, altså er kultur ikke forstået som kultivering af bestemte værdier. 49 En fundamental pluralisme gør sig altså gældende både på et individuelt og kollektivt plan i identitetsdannelsen. Pluralismen i det post-traditionelle samfund implicerer en af-hierarkisering af f.eks. kulturinstitutionerne. Institutionerne skal pludselig til at repositionere sig og skabe en troværdig selvfortælling for at kunne legitimere sig selv i det senmoderne samfund. En måde at legitimere sig selv på i det senmoderne samfund er via oplevelse. Senmoderne oplevelse. Oplevelse har indtaget en helt særlig position i det senmoderne samfund – endda i en sådan grad, at man i visse sammenhænge kan tale om oplevelsessamfundet. Oplevelsessamfundet kan forstås som en samfundsmæssig rettethed mod oplevelser som et legitimt selvstændigt kulturelt mål i borgernes tilværelse. 50 Hvilke funktioner udfylder oplevelsen i det senmoderne samfund? Her vil fire af det senmoderne oplevelsesbegrebs funktioner blive behandlet; nemlig oplevelse som indhold, strategisk værktøj, iscenesættelse og æstetisk oplevelse. I denne forbindelse er det teoretiske grundlag hentet skiftevis fra Henrik Kaare Nielsen, Dorte Skot-Hansen, samt Trine Bille og Mark Lorenzen. Oplevelse som indhold knytter sig i høj grad til oplevelsesbegrebet som selvstændig legitimering. Man kan have mange forskellige slags oplevelser og af varierende betydning og kvalitet. Bille og Lorenzens definition lyder: en oplevelse stammer fra individets emotionelle og kognitive bearbejdning af de sanselige indtryk (stimuli), som organismen får fra genstandsverdenen. 51 En oplevelse kræver altså både stimuli fra omverdenen og et aktivt bidrag fra det oplevende subjekt. Yderligere kan man skelne mellem et normativt oplevelsesbegreb og et hedonistisk oplevelsesbegreb. Ifølge det normative oplevelsesbegreb er alle oplevelser usædvanlige. Det hedonistiske oplevelsesbegreb fokuserer derimod på den proces, hvor sanseindtryk bearbejdes, så de får en subjektiv mening og danner erfaringer. 52 Således opnår oplevelsesbegrebet selvstændig legitimitet, da det både inddrager både genstandsverdenen og det aktivt oplevende subjekt. Derfor kan oplevelser også fungerer som identitetsskabende indhold især på det individuelle plan, men det kan også virke identitetsskabende for institutioner i form af synliggørelse og 49 KOMS s.508 50 Bille og Lorenzen s.31 51 Bille & Lorenzen s.34 52 Bille & Lorenzen s.34 25
Page 2 and 3: Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5: Abstract: The challenges of cultura
Page 6 and 7: dannelsesbegrebet med den autonome
Page 8 and 9: Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11: Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 12 and 13: Der vil ikke være tale om en dybde
Page 14 and 15: selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17: I denne sammenhæng betyder det, at
Page 18 and 19: en verden, hvor vi aldrig kan være
Page 20 and 21: Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23: Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 26 and 27: anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29: mission: Gennem kunst og kultur at
Page 30 and 31: skulle føre til ny erkendelse 66 o
Page 32 and 33: midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35: senmoderne viden om kunst og kultur
Page 36 and 37: overførsel af information fra en b
Page 38 and 39: Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41: for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43: Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45: De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47 and 48: Så overvældende, at det pludselig
Page 49 and 50: af alle borgeres formelle ret til k
Page 51 and 52: fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58: institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60: Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62: kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65: Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67: lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69: Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71: følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73: Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75:
Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77:
placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79:
Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81:
performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83:
Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85:
Argumenter for modernitetshåndteri
Page 86 and 87:
påpeger, hvordan kulturformidlinge
Page 88 and 89:
The spirit in which this exhibition
Page 90 and 91:
I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93:
spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95:
udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97:
Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99:
(…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101:
Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103:
Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 104 and 105:
sanselige, dionysiske æstetiske op
Page 106 and 107:
Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109:
Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111:
Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113:
Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115:
Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116:
Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?