Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

More documents

Recommendations

Info

På trods af den ambivalente rolle, så er den kulturpolitiske forventning til kulturformidlingen, at konstruerer og rekonstruerer en fælles referenceramme for viden, oplevelse og kulturel arv, samt en fælles forståelse og anerkendelse af værdier. Hvordan griber man en sådan opgave an? En strategi er, at ansvarliggøre kulturinstitutionerne og brugerne for kulturel og social interaktion. Demokratisering af kulturen: institutionernes ansvar. Det aktuelle kulturpolitiske formål med kulturformidlingen trækker på rationalet om demokrati, dannelse, viden, refleksion og demokratisering af kulturen. Kulturen tilhører ikke kun udvalgte borgere og skal heller ikke kun henvende sig til specifikke brugergrupper: Alle i Danmark skal have mulighed for at få ejerskab til vores fælles kultur og kulturarv. 125 Som nævnt er demokratiseringen af kulturen ikke et nyt fænomen i dansk kulturpolitisk. Forskellen fra 1960’ernes demokratisering af kulturen ligger i motivationen: at kulturen nu skal være pejlemærker 126 for den enkelte borger og sociale fællesskaber, som man kan styre efter i senmoderne kaos. Endnu en forskel består i det senmoderne fokus på brugerinddragelsen i kulturformidlingen, som vil blive behandlet i næste afsnit. Ansvaret for demokratiseringen af kulturen er fælles 127 – på strukturelt niveau placeres det hos staten, institutionerne, regionerne, uddannelsessteder osv. i arbejdet med at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle. For at understøtte ansvarliggørelsen og dialogen på det strukturelle niveau lægger KFA op til indgåelse af kulturaftaler og resultatkontrakter. Begge typer aftaler fungerer som et middel eller instrument til at opnå sikring af kultur for alle. En resultatkontrakt indgås mellem kulturministeriet og en institution, hvilket vil blive yderligere behandlet i næste case. Kulturaftalen er en frivillig aftale mellem kulturministeriet og et større lokalområde. Sammen opstiller man målsætninger på kulturområdet, som udløser økonomisk støtte til kulturelle udviklingsprojekter i lokalområdet. Til gengæld forpligter kommunerne sig på at lægge strategier for udviklingen af kulturen i deres lokalområde. 128 Kulturaftalerne og resultatkontrakterne kan således tolkes instrumentalt i sikringen af kultur for alle og målingen af institutionernes præstationer. De kan dog også tolkes som en juridisk anerkendelse 125 KFA s. 4 126 KFA s. 4 127 KFA s. 4 128 KFA s. 6 48
af alle borgeres formelle ret til kulturelle tilbud, samt en retslig anerkendelse af den enkeltes borgers mulighed for selvrealisering i et kulturelt fællesskab. Med kulturaftalerne forsøger man at genindlejre kulturelle indsatser i lokalsamfundet, så kulturformidlingen bliver tilgængeliggjort for borgere i alle områder af landet. I genindlejringen af kulturudvikling i lokalområderne skal kulturaftalerne fungere som platform for samarbejdet og dialogen mellem kulturministeriet og lokalområderne. Den kommunikative ramme gælder dog ikke kun mellem kulturministeriet og det enkelte lokalområde. Kulturaftalerne skal være med til at øge vidensdeling, så man kan oprette en vidensbank 129 til at formidle erfaringer og viden om gode kulturprojekter institutionerne imellem. Man bliver altså ansvarliggjort for at skabe mere viden og dialog på tværs af netværk og institutioner. På den måde bliver det et kvalitetskriterium for kulturinstitutionerne at spille en væsentlig rolle i videnssamfundet. Kulturinstitutionernes indsamling og deling af viden skal altså komme borgerne til gode i form af differentierede kulturtilbud præget af høj faglighed. Det er altså tale om et både dialogisk og refleksivt vidensbegreb og kvalitetskriterium. Desuden skal Kulturaftalerne være med til at ansvarliggøre kulturinstitutionerne udadtil, så de ikke opleves som selvrefererende og lukkede: Der er i dag kulturinstitutioner, der lever et stille liv uden stor appel til borgerne. 130 Der skal ændres på kulturinstitutioners tendens til intern referentialitet. KFAs reaktion består i en række krav til kulturinstitutionernes og kulturformidlingen. For det første opstiller KFA et specifikt krav til institutionerne om at levere relevante og vedkommende kulturelle tilbud til borgerne. 131 Kravet er meget bredt formuleret, da Kulturministeriet som afsender henvender sig til en stor gruppe kulturinstitutioner. Hvert kulturelt felt vil have sine egne interne kriterier for, hvad der er relevante og vedkommende tilbud. For det andet betyder det, at man må sætte ind med bedre markedsføring. Markedsføringen skal ikke kun henvende sig til kernebrugere af kulturen, men skal også forsøge at henvende sig til ikke- brugere. Markedsføring er en afsenderorientering formidlingsform. Fordelen kan være, at det medfører en øget bevidsthed om, hvordan man gør opmærksom på sig selv, og hvem man henvender sig til. For det tredje skal institutionerne gøres mere åbne og tilgængelige ved bl.a. at ændre åbningstider og billetpriser, så flere har mulighed for at benytte sig af tilbuddene. På den måde håber man 129 KFA s.8 130 KFA s.37 131 KFA s.37 49
Page 2 and 3: Indhold Abstract: The challenges of
Page 4 and 5: Abstract: The challenges of cultura
Page 6 and 7: dannelsesbegrebet med den autonome
Page 8 and 9: Jylland, har en håndværksmæssig
Page 10 and 11: Analysestrategi. Motivation. Det da
Page 12 and 13: Der vil ikke være tale om en dybde
Page 14 and 15: selve caseanalysen decideret teksta
Page 16 and 17: I denne sammenhæng betyder det, at
Page 18 and 19: en verden, hvor vi aldrig kan være
Page 20 and 21: Adskillelsen af tid og rum har tre
Page 22 and 23: Kulturinstitutionerne er unikke sen
Page 24 and 25: Den radikaliserede refleksivitet be
Page 26 and 27: anding. 53 En sådan legitimeringsf
Page 28 and 29: mission: Gennem kunst og kultur at
Page 30 and 31: skulle føre til ny erkendelse 66 o
Page 32 and 33: midler, mens det internationale bli
Page 34 and 35: senmoderne viden om kunst og kultur
Page 36 and 37: overførsel af information fra en b
Page 38 and 39: Afsenderperspektiv: Dette kommunika
Page 40 and 41: for alvor at beskæftige sig med He
Page 42 and 43: Selvom alle tre niveauer af anerken
Page 44 and 45: De kommunikative rammer udfordrer k
Page 47: Så overvældende, at det pludselig
Page 51 and 52: fællesskab. På den måde kommer s
Page 53 and 54: Det sidste punkt i udfordringstreka
Page 55 and 56: modernitetshåndterende formål, 2)
Page 57 and 58: institutionen. Et eksempel på dett
Page 59 and 60: Det internationale omdrejningspunkt
Page 61 and 62: kunsthalsværter varetager den dagl
Page 64 and 65: Udstillingsfokus. Et eksempel på e
Page 66 and 67: lade sig inddrage i en bredere kult
Page 68 and 69: Case 3: Deltagerkultur. Interacting
Page 70 and 71: følelser osv. Alle værker konstru
Page 72 and 73: Analyser af mediestrukturer og disk
Page 74 and 75: Det skal dog indvendes, at betragtn
Page 76 and 77: placeret i et sakralt rum i stedet
Page 78 and 79: Interacting Arts tilføjer en ny ro
Page 80 and 81: performativ rationalitet. Her evalu
Page 82 and 83: Hukommelsesværdien skal ikke opfat
Page 84 and 85: Argumenter for modernitetshåndteri
Page 86 and 87: påpeger, hvordan kulturformidlinge
Page 88 and 89: The spirit in which this exhibition
Page 90 and 91: I den relationelle æstetik kan der
Page 92 and 93: spontan og ikke kan planlægges. De
Page 94 and 95: udvekslingsforhold mellem ekstentio
Page 96 and 97: Derfor er det relevant at spørge,
Page 98 and 99:
(…) har Habermas åbnet blikket f
Page 100 and 101:
Pearce giver praktiske eksempler p
Page 102 and 103:
Konklusion. Kulturformidlingen befi
Page 104 and 105:
sanselige, dionysiske æstetiske op
Page 106 and 107:
Litteraturhenvisninger. Adorno, Th
Page 108 and 109:
Kulturarvsstyrelsen: National bruge
Page 110 and 111:
Bilag 1: Hierarkimodellen. Hierarki
Page 112 and 113:
Bilag 3: Udfordringstrekanten. Udfo
Page 114 and 115:
Bilag 5: Hierarkimodellen anvendt p
Page 116:
Bilag 7: Model for diskussionsfelt
show all

Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?