Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

Analyser af mediestrukturer og diskurser kan dermed anvendes til at analysere
magtrelationerne i den kommunikative situation. I lighed med Honneth og traditionen fra Frankfurterskolen
mener Interacting Arts, at aktørerne har mulighed for at analysere og forstå medie- og magtstrukturer og
dermed ændre suggestionerne eller i det mindste opfattelsen af dem.
Som sagt spiller kulturformidlingen her en central rolle, da den har til opgave at gøre
aktørerne medvidende og medoplevende, når det gælder brugen af nye medier og mediestruktur. Samtidig
ansvarliggøres kulturinstitutionerne for deres indflydelse på modtagernes oplevelser: Hvilke medier og
formidlingsformer benytter man? Hvilken magtrelation og kommunikationssituation skabes i
kulturformidlingen? Gives modtagere mulighed for at skabe egne oplevelser og suggestioner?
Tilskuerkultur versus deltagerkultur.
Endvidere bygger kritikken af tilskuerkulturen på to grundlæggende separationer.
Separationen af afsenderen og modtagere og separationen af subjektet og objektet.
Distancen mellem afsenderen og modtageren påvirker den kommunikative ramme for
formidlingen af kultur i en tilskuerorienteret diskurs. For det første medfører det, at der er en lille gruppe af
afsendere i skikkelse af kunst- og kulturproducenter og en stor modtagergruppe af kunst- og
kulturkonsumenter. Det skaber en ulige fordeling i den aktive deltagelse i det kulturelle fællesskab. Derfor
foretager ’Deltagarkultur’ en ontologisk skelnen mellem tilskuerkultur og deltagerkultur: Deltagende är
demokratiskt og demokratiserande, medan åskådarsituationen som sådan förmedlar maktens tudelade
perspektiv på världen, antingen man befinner sig på den producerande eller konsumerande sidan. 182 Det
betyder, at tilskuerkulturen kulturformidler i en diskursiv ramme, som underbygger magtstrukturer og
envejskommunikation i stedet for at benytte en demokratisende diskurs. Således benytter ’Deltagarkultur’
både rationalerne om demokrati og social forandring til at legitimere sin form for kulturformidling.
Ifølge ’Deltagarkultur’ prioriterer tilskuerkulturens dominerende medier altså en diskurs som
er præget af envejskommunikation. Det minder om transmissionsmodellen, hvor der fokuseres på
afsenderens rolle og budskab. Kunstnerens rolle består i at skabe suggestioner. Kunstnerens mål er
selvfølgelig at forsøge at påvirke modtagerne, men kontrollen over de projicerede suggestioner ligger hos
afsenderen. Dette betyder ikke, at modtagerne som tilskuere ikke har en reaktion på værket, men de bliver
182 Deltagarkultur s.79
72