Kulturformidlingens udfordringer i det senmoderne ... - Forskning

popular beliefs, world views and other insubstantial chit-chat
which constitute the solidarity of the community’s existence. 239
Da disse fælles hverdagsscenarier, meningsudvekslinger og verdenssyn repræsenteres og krystalliseres i
æstetiske værker, mener Maffesoli, at vi er vidner til udviklingen af en særlig senmoderne æstetisk aura. 240
Det betyder, at vi kan genkende vores virkelighed i den æstetiske aura. Hvis man forfølger denne tese
betyder det, at man bliver nødt til at tage både æstetiske oplevelse og viden alvorligt, fordi de
repræsenterer en fælles referenceramme og viden af samfundsmæssig værdi. Oplevelsen bliver central
fordi den knytter os til fællesskabet og giver os viden om fællesskaber:
Experience is lived on its own right (…)
The aesthetics of sentiment are in no way characterized
by an individual or ‘interior’ experience,
but on the contrary, by something essentially open to others,
to the Other (…)
It is this which allows us to establish a close link between
the aesthetic matrix or aura and the ethical experience 241
Den æstetiske oplevelse åbner for en fællesskabsfølelse og oplevelsen af fællesskabets værdier. Det kræver
en formidlingsform, som tillader åbne dialogiske processer, social inklusion og interaktion, hvis den skal
give rum for andre og for den anden. Fra æstetiske oplevelser kan altså uddrages æstetisk viden om egne
fællesskaber, men også om the Other – altså fællesskaber, som man ikke selv indgår i.
Målet er, at deltagerne bliver bevidstgjort om den kollektive erfaringshorisont, som
indeholder etiske problemstillinger og forventninger til fællesskabet. Men som Honneth pointerer, kan
forventningerne til social interaktion enten blive indfriet eller udeblive. Den æstetiske oplevelse af
fællesskabet leder således til social anerkendelse eller social foragt – alt efter om brugeren oplever, at
deres sociale virkelighed, normer og værdier bliver repræsenteret i fællesskabet.
Maffesolis betragtninger er således centrale, fordi de understreger, hvordan den kollektive
erfaringshorisont kan tænkes ind i et æstetisk paradigme. Samtidig understreger han, at oplevelsen skaber
en fælles referenceramme for viden om, hvilke normative kriterier vi bygger vores fællesskab på.
239 Maffesoli s.13
240 Maffesoli s.13
241 Maffesoli s.14
95