Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
sammenlignelige med Danmark.
Ved at undersøge nogle udvalgte af disse stater, kan der opstilles et billede af hvordan
småstater sammenlignelige med Danmark har kunnet agere i EU regi. Dette billede vil
jeg overføre i en dansk kontekst. Det vil give mig mulighed for at topstille nogle
sandsynlige pejlemærker for hvilke konsekvenser, en ophævelse af forsvarsforbeholdet
vil få for Danmark.
Det er en meget stor opgave, der ligger uden for dette speciales omfang, at fastslå
hvilken eller hvilke påvirkninger, der førte til en bestemt stat foretog en bestemt
udenrigspolitisk handling eller beslutning. I stedet, vil jeg med teori om småstaters
muligheder for at agere blandt andre stater, se på hvilke handlingsmønstrer jeg
genfinder.
For statsniveauet anlægger jeg en kvantitativ tilgang. Jeg vil undersøge tre forskellige
stater for hvilke forhold eller mønstre der gør sig gældende i deres sikkerheds og
forsvarspolitik i EU regi.
2.2. Metodiske overvejelser
2.2.1. Forsvarsniveau
Ved at følge sporet ned gennem TEU, og undersøge hvilke traktatmæssige
forpligtigelser Danmark går ind til, ved at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil jeg erkende de
store og betydelige konsekvenser. Der er dog en risiko for at jeg ikke erkender 2. eller
3. ordens konsekvenser (kaskadeeffekt), især hvad angår forhold af mere praktisk
karakter, der ikke er indført i nogen traktat eller underliggende protokol. Jo længere væk
fra selve traktaten et emne ligger, jo mindre tilskyndelse til at regulere området blandt
EU medlemsstaterne har der været, men det vil forventeligt have tilsvarende have
mindre indflydelse eller konsekvens for EU medlemsstaterne og Danmark.
2.2.2. Statsniveauet
Fordelen ved at studere andre stater, der modsat Danmark er den del af EU’s FSFP, er,
at det er virkeligheden og ikke et lukket teoretisk eksperiment jeg arbejder med.
Danmark har aldrig ført militær sikkerheds og forsvarspolitik i EU. Danmark har til
gengæld en længere historie i FN og NATO sammenhæng, hvor Danmark i
udgangspunktet også har været tvunget til at agere som småstat. Den danske historie i
NATO og FN sammenhæng strækker sig til gengæld helt tilbage til begge institutioners
oprettelser. Den institutionelle indbinding i EU, medlemsstaternes gensidige tætte
samhørighed og økonomiske afhængighed giver dog nogle andre forhold.
NATO er en forsvarsalliance, der også løser militære opgaver for FN.
FN er en folkelig institution, der søger at skabe en verden med en vis orden og respekt
for individet, men råder ikke selv over militære styrker.
EU henholder sig også til de samme moralske begreber og synspunkter som FN, men
EU har dog samtidig valgt at opbygge sin egne militære styrker i NATO’s billede. Der er
således både lighed og forskelle på de tre organisationer.
Side 13