Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

More documents

Recommendations

Info

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold er, at EU skal kunne varetage krisestyringsopgaver (Petersberg opgaverne), ved hjælp af de civile og militære midler, som stilles til rådighed af medlemsstaterne. TEU omtaler ikke direkte Petersberg opgaverne, men fremgår af TEU artikel 43, der omhandler de formål hvortil EU's militære og civile styrker kan anvendes til fælles aktioner. Petersberg opgaverne blev oprindelig formuleret af WEU’s ministerråd som Petersberg Deklarationen i 1992. EU adopterede opgaverne fra WEU og de blev indskrevet i traktatgrundlaget for union ved Amsterdamtraktaten i 1997. WEU formulerede Petersopgaverne med 1990’ernes Balkan krisen i frisk erindring. Opgavebeskrivelsen var med vilje åben og fleksibelt formuleret for at kunne spænde bredt. Den åbne formulering har betydet at medlemsstaterne har søgt at lægger hver sin fortolkning (afledt af national dagsorden) ned over Petersberg opgaverne (Quille 2006: s 14). Petersberg opgaverne fremgår i dag af TEU artikel 43 stk. 1 og omfatter: • Fælles aktioner på nedrustningsområdet, • Humanitære opgaver og redningsopgaver, • Rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område • Konfliktforebyggende og fredsbevarede opgaver • Kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonflikt- og stabiliseringsoperationer • Alle disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem den støtte, som ydes tredjelande til bekæmpelse af terrorisme på deres område. Set i forhold til eventuelle konsekvenser for dansk forsvar, er det de hårdere opgaver der er interessante at se på. Jo længere oppe ad skalaen for konfliktspektret, jo højere er truslen mod egne styrker og kravet til soldaternes færdigheder og materiel. Den høje ende af konfliktspektret inden for Petersberg opgaverne indeholder krisestyrings operationer inklusiv fredsskabelse, postkonflikt- og stabiliseringsoperationer. Men den høje ende af konfliktspektret er ikke en fast størrelse. Da den oprindelige formulering fra WEU giver mulighed for fortolkning, er der forskel på hvad medlemsstaterne ser som den øvre grænse af Petersberg opgaverne. Nedenstående figur viser hvor de fire store medlemsstater samt Sverige og Nederlandene ser som den tungeste opgave, der stadig falder ind under Petersberg opgaverne. Side 36
Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold Storbritannien og Nederlandene topper med krisehåndtering uden FN mandat i stil med NATO bombningen af Jugoslavien i 1999, mens Tyskland og Sverige mener Petersberg opgaverne øvre grænse allerede går ved fredsbevarende operationer i stil med dem i Bosnien-Herzegovina og Kosovo under FN mandat. I forhold til en militære EU operationer, bestemmer den enkelte medlemsstat selv om den vil bidrage med militære styrker. Selvom medlemsstaten skulle have stemt for aktikonen i Rådet for den Europæiske Union, er den ikke forpligtiget til at stille med et egentligt militært bidrag, når operationen efterfølgende skal iværksættes. Den aktuelle grænse for hvortil Petersberg opgaverne går defineres således af EU medlemsstaterne i fællesskab. Danmark har deltaget i indtil flere af de ovennævnte operationer i figuren, og er således bekendt med selv den hårdeste EU definition af Petersberg opgaverne. En kort gennemgang af de 7 militære operationer, som EU har iværksat siden 2003, viser, at de alle ligger lavere på konfliktspektret. Start Navn Land Varighed Opgave 2003 CONCORDIA Makedonien 9 mdr SASE, invitation fra staten 2003 ARTEMIS DR Congo 4 mdr Stabilisering af sikkerheden 2004 ALTHEA BiH Bosnien- Aktiv Fredsbevarende SASE, Hercegovina 7 år afløste NATO SFOR 2006 RD CONGO DR Congo 6 mdr SASE ved afstemning invitation fra staten 2007 TCHAD/RCA Tchad 15 mdr Fredsbevarende SASE, overgang til FN styrke De første styrker ind 2008 ATALANTA Adenbugten og Aktiv Anti-pirateri operation for WFP Indiske Ocean 2½ år skibe og handelsskibe 2010 EUTM Somalia Uganda Aktiv Uddannelse og træning af 4 mdr sikkerhedsstyrker Tabel 3 De 7 militære EU operationer og deres formål. Kilde: forfatterens bearbejdelse af data fra Rådet for den Europæiske Unions side http://www.consilium.europa.eu/showPage.aspx?id=268&lang=en Den pakke at operationer danske styrker kan komme til at deltage i under EU synes at være en delmængde af de operationer Danmark allerede har eller er i gang med at udføre. Dansk udbytte for forsvaret ved at opstille styrker til en EUBG vil være begrænset, da Danmark i forvejen baseret sin doktrin, teknologi og organisation på NATO standard. En opstilling vil snare belaste personelstrukturen i forhold til den samlede mængde opgaver især hæren for tiden løser. En opstilling skal altså primært være politisk motiveret. Danmark ønsker at signalere landet også bidrager til EU's sikkerhedspolitik. Her er det dog lidt skuffende at styrkerne endnu ikke har været anvendt. 3.4. Delkonklusion for forsvarsniveauet For dansk forsvar vil konsekvenserne af en ophævelse af forsvarsforbeholdet være tæt knyttet til det ambitionsniveau, der fra dansk politisk side vil blive lagt for det militære engagement i EU's FSFP. Politikkerne kan siges at have skabt en slags forventningsniveau fra befolkningen til situationen efter en ophævelse af forsvarsforbeholdet. Politikere fra både den nuværende regering og opposition, har Side 37
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: RESUME Konsekvenser ved ophævelse
Page 5 and 6: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 25 and 26: Personel bidrag i alt Konsekvenser
Page 35: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 57 and 58: (FUSP) Common Security and Defence
Page 63: Konsekvenser ved ophævelse af det

Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?