Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
I EU regi er ingen af staterne truet på eksistensen, og de forventer ikke at skulle
forsvare sig mod et overgreb. Ser man i stedet på statens magt og omdømme kan
teorien alligevel give mening. Gennem at binde sig til Frankrig, fik Irland også magt.
Spørgsmålet er så, om Frankrig tvang Irland til handlinger, som Irland ikke brød sig om.
Formentlig ikke. Irland deltagelse var ikke bare et elitært projekt, men godkendt gennem
tri-lock, EU deltagelse var også godkendt i Rådet for den Europæiske Union.
Operationen i Tchad var funderet på et FN mandat og var af fredsbevarende karakter.
Endelig var operationen fra starten tidsbestemt, da den skulle overtages af FN. Samlet
fremstår operationen som fuldt ud acceptabel og som værende inden for både EU og
FNs normer. Risikoen for chainganging effekt kan ikke afskrives helt. Under operationen
kunne Frankrig hypotetisk have forbrudt sig mod FN konventioner eller lignende, og det
kunne have smittet af på Irland. Men da det ikke er Irlands overlevelse på spil, kunne
Irland vælge at trække ved missionens ophør (Buckpassing) og lade andre om at løfte
opgaven. I stedet fortsatte Irland i operationen efter den var overgået til FN.
3.8. Analyse på Sverige
I modsætning til Irland, har Sverige en mere pragmatisk tilgang til sin neutralitet. For
Sverige var neutralitet et middel og ikke et mål i sig selv, der eksempelvis holdt Sverige
ude af 1. og 2. Verdenskrig. Frem til optagelse i EU har Sverige overvejende ført en
politik, hvor staten ikke har allieret sig, med henblik på at kunne erklære sig neutral, hvis
der opstod en krig.
Sverige har siden da udviklet sig yderligere i retning af tættere europæiske
forsvarssamarbejde, selv om der stadig er dele af den svenske befolkning, der
foretrækker neutraliteten (Engelbrekt 2010: s 2-4). Ikke desto mindre er Sverige i dag
en ivrig fortaler for FSFP samarbejdet, og Sverige har bidraget til samtlige civile og
militære FSFP missioner/operationer, som EU har iværksat. EU er sammen med FN
Sveriges vigtigste arenaer for sikkerhedspolitik (Sundberg & Nilsson 2009: s 2)
(Swedish Ministry of Defence 2004: s 8).
Set i forhold til adaptionsmodellen placerer det Sverige i EU FSFP sammenhæng, som
en stat der involverer sig meget, og som søger at opnå indflydelse via sit engagement.
Sverige har i dag opnået anerkendelse og netværks kapital eller point blandt de andre
EU stater og allierede i NATO, for de til tider omkostningstunge og komplicerede
opgaver Sverige har løst (Engelbrekt 2010: s 11).
Hvordan står det så til med påvirkeligheden? Sverige meldte sig på banen som
frameworknation for en nordisk EUBG – NBG. Indledningsvis så Sverige EUBG som et
værktøj til at styre transformationen af svensk forsvar, men Sverige har siden taget et
mere aktivistisk syn. Da situationen i Tchad var under udvikling argumenterede Sverige
for at udsende NBG. Styrken var samlet, klargjort og sat på standby. Som tidligere
nævnt var der ikke enighed i EU om at udsende EUBG. Blokeringen kom især fra
Storbritannien og Tyskland, der formentlig frygtede en udvikling i finansiering af EU
operationer, hvorved de store EU stater ville blive yderligere økonomisk belastet
(Seibert, Bjoern H. 2010:s 49). Sverige var påvirkelig i adaptionsmodellens forstand.
Den institutionelle indbinding gjorde at Sverige ikke kunne handle frit (autonomi), hvis
der ikke var opbakning fra de store EU stater. Sveriges har efterfølgende under sit
Side 43