Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
og at de anvendte evaluerings procedure og standarder skal leve op til NATOs
tilsvarende procedurer og standarder. Denne tilgang er valgt i erkendelse af at de fleste
EU staterne bidrager både til NRF og EUBG. Endelig fastslår guiden, at det skal det
tilstræbes hvor muligt, at EUBG trænes så den kan opfylde de samme standarder og
kriterier for en tilsvarende styrke stillet i beredskab til NRF.
Dansk forsvar, der henholder sig til NATO doktrin og standarder, og som har brugt NRF
og deltagelse i internationale øvelser og operationer til at drive udviklingen og
moderniseringen af forsvaret, har således allerede ”kvalitetssikret” sit produkt til en
standard, der også accepteres i EUBG regi. NATO har siden sin oprettelse været
drivende for udviklingen af standarder og doktriner inden for det militære område. Andre
organisationer som FN og EU støtter sig til det produkt NATO har frembragt 42 (Poulsen-
Hansen 2009: s 86).
Uanset hvilken forudgående forberedelse styrkerne har været igennem, og hvilket
niveau de befinder sig på rent fagligt, skal de dog stadig samtrænes, for at kunne
fungere sammen med soldater fra andre lande i en operation.
De opstillede EUBG mangler stadig at bevise deres værd. Siden EUBG opnåede FOC i
2007, har ingen af grupperne været aktiveret. EU har i mellemtiden siden 2007 initieret
to militære operationer: EUNAVFOR Somalia og EUFOR TCHAD. EUNAVFOR
operation ATALANTA er en atypisk maritim operation, hvortil det ikke gav mening at
aktivere EUBG. EU Operationen i Tchad var dog en opgave, som EUBG kunne havde
været anvendt til (Seibert, Bjoern H. 2010:s 49). I stedet blev styrkerne til operationen
styrkegenereret uden om beredskabsstyrkerne ved frivillige bidrag fra Frankrig, Polen,
Irland, Sverige og Finland (Seibert 2010: s: 125).
EU medlemsstaterne har siden 2007 opstillet 2 EUBG på beredskab ad gangen, som
kan anvendes til at løse militære operationer på vegne af EU. For Danmark ville den
største udfordring ligge i den yderligere belastning af personelstrukturen, så længe
Danmark samtidig løser opgaver i Afghanistan og Libanon. Styrkerne har endnu ikke
været indsat, selv om der har været mindst en relevant opgave. I forhold til doktrin,
teknologi og organisation anvender styrkerne i udstrakt grad NATO standarder, hvilket
betyder at danske soldater forholdsvis let kan indgå i en EUBG på lige fod med de
andre stater. Hvorvidt Danmark bidrager til en EU operation gennem EUBG eller ved en
direkte styrkegenerering til en specifik operationer synes underordnet. Sidstnævnte vil
stille særlige store krav til målrettet forberedelse og samtræning med de øvrige bidrag.
3.3.5. Opgaveporteføljen for EU styrker
I Baggrundsnotat om Lissabontraktaten, der er medtaget i den danske version af
Lissabontraktaten udgivet af Folketingets EU-oplysning (Folketinget EU-Oplysningen
2008: s 402), fremgår det at hovedsigtet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
42 NATO STANAGs er standardiseringsaftaler der dækker alt fra procedurer, systemer og teknisk udstyr
mellem NATO alliancens medlemmer. Adskillige er kun beskyttet som lavt klassificeret eller
uklassificerede og bruges NATO, men også EU, FN og PFP sammenhæng til militære operationer.
Side 35