Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
agiteret for hvordan forsvarsforbeholdene skader Danmark.
For Danmark vil konsekvenserne af en afskaffelse ligge i de dele af TEU og
underliggende dokumenter, som Danmark udskrev sig selv fra med Edinburgh aftalen.
For dansk forsvar bliver EU en ny ramme for dansk sikkerheds og forsvarspolitik,
hvorigennem Danmark kan vedtage at udsende styrkebidrag til militære operationer. I
en EU ramme vil dette kun dreje sig om operationer, der har mandat via en resolution
fra FN’s sikkerhedsråd. Det vil stadig være op til Danmark selv at afgøre, om landet vil
bidrage med militære kapaciteter til en EU operation. Såfremt vi vælger at deltage, kan
Danmark påregne selv at skulle afholde de dermed forbundne udgifter, som det også
sker i NATO eller koalitions sammenhæng. Selvom der er forskelle på de nationale
fortolkninger af hvor langt op på konfliktspektret Petersberg opgaverne rækker, viser en
gennemgang af de hidtidige militære EU operationer, at de ligger på et lavere niveau
ende de operationer Danmark under aktivismen har deltaget i. Samtidig har Danmark
bevist, at dansk forsvar kan deltage og gøre en forskel i meget hårde operationer,
eksemplificeret ved deltagelsen i Irakkrigene og operationerne i Afghanistan, der begge
har medført flere dræbte danske soldater.
EU's tætte kobling til NATO hvad angår doktriner og standarder inden for militære
operationer, og det faktum at langt de fleste EU medlemmer også er NATO
medlemmer, betyder, at danske styrker vil kunne indgå i EU operationer uden større
problemer.
For dansk forsvar vil det ikke være problematisk at bidrag til militære EU operationer,
men mere et politisk spørgsmål om prioritering af hvilke operationer Danmark skal
deltage i inden for FN, NATO, EU eller en koalitionsramme.
Fjernes forsvarsforbeholdet, kan Danmark også deltage i EDA. Det vil ikke give direkte
afledte konsekvenser, men på sigt vil forskningen og koordineringen af materielkøb give
nogle positive effekter.
Danmark har side 2004 gennemført en transformation af forsvaret fra territorialforsvar til
et deployeringsforsvar. Denne transformation har været drevet af opstilling af styrker til
NATO og de operationer Danmark har deltaget i. Det har været en transformation, der
især har haft stor indflydelse på hæren, og som med det seneste forlig er ved at være
på plads. Opstilling af styrker til EUBG og de dermed forbundne øvelser og
certificeringer vil derfor ikke bidrage væsentligt til dansk transformation. Modsat kan
Danmark i samarbejde med Norge medvirke til at de øvrige NBG deltagers
transformation. Sverige, Finland og Irland, der har holdt sig neutrale, og Estonia som
nyt NATO og EU medlem, er alle i gang på forskellige niveauer med deres
transformationer.
3.5. Statsniveauet
Anden delanalyse beskæftiger sig med betydningen for statsniveauet. Mens de fleste
andre områder af EU samarbejdet er sat forholdsvis meget i system og dele af
staternes beslutningskompetencer er løftet op på overstatsligt niveau, er alt hvad der
drejer sig om miltær og forsvar holdt på det mellemstatslige niveau. EU
medlemsstaternes militære bidrag er efter eget valg og nationale beslutning. Danmark
Side 38