Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

More documents

Recommendations

Info

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold 2.4.3. Småstater og magtbegrebet I et sådan system kan de mindre stater vælge en strategi, hvor de søger at holde sig ude af syne, eller de kan forsøge at indbinde de magtfulde stater. Den første strategi har til formål at holde sig fri af problemer, mens den anden strategi har til formål at forhindre problemerne overhovedet opstår. Men hvem skal indbinde hvem? Mens der er udbredt enighed om at betegne USA som den eneste supermagt i den nuværende unipolære verdensorden, er det staks svære at finde en fælles opfattelse af, hvor grænsen for en småstat ligger. Det ligger implicit, at småstaten må være den svage part i forholdet til en eller flere andre stater. Ved eksempelvis at se på magt som summen af ressourcer inden for militære, politiske, økonomiske og civile virkemidler (MPEC), fås et mere nuanceret billede for statens potentiale for at påvirke andre og dermed kunne udøve sin udenrigspolitik 10 . • M - Statens evne til gennem militær magt at true, forhindre eller gennemtvinge en bestem dagsorden • P- Statens evne til at påvirke andre målstaten politisk, især via diplomatiet, enten som enkelstat eller i alliance med andre stater • E - Økonomisk magt ses udført som støtteprogrammer, genopbygningsinitiativer men også truslen om at fjerne eksisterende bidrag til målstaten • C - Den civile magtudøvelse sker gennem retssystemet, politiet, uddannelse, oplysning af målstatens indbyggere, støtte til civiladministrationen mm. Problemet er dog stadig, at magt i denne sammenhæng er relativt, magt skal ses i forhold til modparten. Det afgørende bliver altså den kontekst staten skal søge at føre sin udenrigspolitik i. Hvad gør så en stat til en småstat eller en stormagt i en bestemt kontekst? En stormagt er i stand til at ændre forudsætningerne for hvordan politik føres. En småstat derimod kan ikke påvirke konteksten (Steinmetz & Wivel 2010: s 6-7). Vælger Danmark at forlade NATO, giver det kun følger for Danmark selv. Vælger USA derimod at forlade NATO vil det medføre store ændringer for alle parter. Endelig er der forskel på hvor meget magt en stat besidder i en given kontekst, og hvor meget af den magt staten vælger at bringe i spil (Ibid: s 7). At være en småstat er både styret af konteksten, statens reelle magt og hvor meget af den magt staten bringe i anvendelse. Ser man igen på de 4 instruments of power, har de hver deres styrker og tidspunkt for indsættelse. I forhold til føring af sikkerheds og forsvarspolitik og en ophævelse af det danske forsvarsforbehold, vil det dog være interessant at se nærmere på staters 10 MPEC. I sin tilgang til magt arbejder NATO med 4 instruments of power: miltary, political, economical, civil powers. Information nævnes men opfattes som understøttende for alle 4 instruments of powers. De 4 instruments of power betegner NATOS tilgang til comprehensive planning. For yderligere læsning henvises til NATOs Allied Command Operations Comprehensive Operations Planning Directive, Annex A Side 16
Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold anvendelse af det militære og politiske instrument. Der eksisterer en hvis sammenhæng mellem den militære og politiske magt. Den er eksempelvis udtrykt i en af grundsætningerne af militærteoretikeren Carl von Clausewits: Krig er blot en fortsættelse af politik med andre midler 11 . I en moderne demokratiske stat er der en tredeling af magten og parlamentarisk kontrol med den. En stats militære styrker handler således på vegne af staten, og kan anses som en forlængelse af den politiske vilje. Der ligger selvfølgelig en niveauforskel fra tale til handling, men observationer på statens førte politik vil være lige så valide som sammenlignelige observationer på statens militære engagement. 2.4.4. Hvad styrer en småstats handlemuligheder En småstat vil i en given kontekst søge at indbinde de store magter, for at sikre sig mod problemer før de opstår. Den Europæiske Union er netop kendetegnet ved sin institutionelle indbinding, hvor ingen af staterne i dag ser det som realistisk at blive udsat for et overgreb fra en anden stat i unionen(Steinmetz & Wivel 2010: s 16). NATOs sejrrige udgang på den kolde krig, er yderligere med til at understøtte de østlige EU staters forhold mod Rusland. Ved indbinding søger de små stater at skabe gensidig forpligtigelser efter internationale regler, og skabe institutioner, der skal regulere de internationale forhold (Ibid: s16).. Siden slutningen af 2. Verdenskrig har indbindingsstrategien været den grundlæggende strategi for småstater i Europa. Indbinding gennem skabelse af multilaterale institutioner sikrer småstaten mod trusler, og giver den adgang til friere samhandel og bredere økonomisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde med de store stater. Ulempen for småstaten er, at den mister den noget af sin autonomi, friheden til at vælge. De små stater nyder relativt mere godt af integration, end de store stater. Den lille stat har et større behov eller gevinst ved integration end den store stat. Den lille stat kan dog ikke sætte dagsordenen ved forhandlingerne, og er derfor afhængig af den store stats vilje (Steinmetz & Wivel 2010: s16). Indførelse af stemmevægtningen i EU baseret på befolkningstalt, og de efterfølgende stramningerne ved Lissabon Traktaten, der favoriserer de store EU stater 12 , kan ses som eksempler på tab af autonomi for de mindre stater. Den lille stat må søge at finde en balance mellem autonomi og sikkerhed, der kan tilgodese dens egne ønsker. 11 Carl Von Clausewitz (1832), Vom Krige, Dümmlers Verlag, Berlin. 1. Bog, kapitel1 Om krigens natur, hvad er krig? http://www.clausewitz.com/readings/VomKriege1832/TOC.htm 12 http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_44/ (2011-04-10) Ud over selve antal stemmer, stilles der krav om at en afstemning også skal repræsentere 65%(stramning) af befolkningen. Modsat betyder det at 4 stater med mindst 35% af befolkningen kan blokere en afstemning, hvilket giver en vetoret til de 4 store EU stater. Side 17
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: RESUME Konsekvenser ved ophævelse
Page 5 and 6: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 15: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 25 and 26: Personel bidrag i alt Konsekvenser
Page 57 and 58: (FUSP) Common Security and Defence
Page 63: Konsekvenser ved ophævelse af det

Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?