Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
1. Opgave diskussion og problemformulering
Siden Kul og Stålunionen blev indgået i 1952 1 , som siden udviklede sig til EF og EU,
har de deltagende stater i stigende grad haft interesse i at koordinere deres udenrigs og
sikkerhedspolitik. I 1992 undertegnede EU staterne Traktaten om den Europæiske
Union (også kaldet Maastricht traktaten). Traktaten knyttede staterne tættere sammen
på en række områder, ved blandt andet at oprette en Fælles Udenrigs- og Sikkerheds
Politik (FUSP) 2 . Den danske stat måtte dengang indføre de 4 forbehold, herunder
forsvarsforbeholdet, for at opnå tilslutning fra den danske befolkning ved den anden
folkeafstemning.
Det er i dag ca. 17 år siden at Danmark indførte de fire forbehold, og de har i især nyere
tid været genstand for debat. Både oppositionen og regering har de seneste år ved flere
lejligheder udtrykt bekymring over forbeholdene og deres indvirkning på Danmark. Især
er forsvars- og retsforbeholdet blevet fremhævet som ufordelagtige for Danmark.
For Danmark har forsvarsforbeholdet betydet, at dansk forsvar ikke har kunnet deltage i
EU operationer med militære styrker. Da EU eksempelvis overtog den fredsbevarende
mission i Bosnien-Herzegovina fra NATO i slutningen af 2004, betød det samtidig, at
Danmark ikke længere kunne deltage med militære styrker og måtte forlade
operationen 3 .
EU's udenrigs og sikkerhedspolitik er i fortsat udvikling, og den bliver stadig stærkere,
men Danmark er sat udenfor døren, hver gang EU arbejder med eller på det militære
område. Samtidig medfører EU's øget brug af sammentænkning eller comrehensive
approach, at Danmark kommer yderligere under pres. Tendensen er i stigende grad, at
EU kobler civile og militære aspekter sammen i operationerne, hvilket betyder, at
Danmark med et intakt forsvarsforbehold forventeligt vil blive forhindret i at deltage i et
stigende antal civile EU missioner. Danmark ligger for tiden på en delt 7. plads hvad
angår personelbidrag til igangværende civile EU missioner målt i forhold til donorlandets
befolkningsstørrelse. Bilag 3,4 og 5 viser en oversigt over personelbidrag målt i forhold
til befolkningstal for civile EU missioner og militære EU operationer sorteret efter største
civile bidragsyder.
I de seneste to aftaler om forsvaret ordning, 2005-2009 forliget og 2010-2114 forliget,
har der i indledningen været et afsnit om ophævelse af det danske forsvarsforbehold. I
2010-2114 forligsteksten formuleret som: Endvidere skal det danske forsvar ved en evt.
ophævelse af det danske forsvarsforbehold kunne deltage i EU’s indsats uden for
Unionens område med henblik på fredsskabelse, fredsbevarelse, konfliktforebyggelse,
humanitære operationer og styrkelse af international sikkerhed i overensstemmelse
med principperne i FN-pagten 4 .
Sammenholdt med de politiske meldinger fra både regeringen og oppositionen, synes
1 http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_2/ (2011-03-27)
2 http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ075/ (2011-03-27)
3 http://www.b.dk/verden/eus-oegede-militaere-rolle-isolerer-danmark 2011-02-12
4 http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Forsvarsforlig.aspx (2011-03-20)
Side 7