Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
kender til. I NATO og koalitions sammenhæng har Danmark gennem de sidste mange
internationale operationer selv båret udgiften for udsendelse af styrker. Udgifterne
forbundet med hærens indsats i Afghanistan, søværnets anti-pirateri indsats omkring
Afrikas Horn og senest flyvevåbnets indsats i Libyen, afholdes af forsvarets budget. Det
vil være op til det politiske niveau, at beslutte hvilke operationer og bidrag Danmark skal
deltage i, og derigennem hvor mange penge der skal bruges på hvilke opgaver.
Set i forhold til regeringens udspil om at forsvarsbudgettet skal reduceres med 10% fra
næste forlig 34 er der lagt til prioritering. Ud over selve udgiften ved at bidrage til militære
operationer skal der også militære styrker til.
3.3.4. EUBG EU's reaktionsstyrker
TEU artikel 42 bestemmer at: Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til
rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med
henblik på at bidrage til opfyldelsen af de mål, Rådet har opstillet.
Processen med at opstille disse styrker udspringer af det Europæiske Råds Helsinki
topmød i december 1999, der fastlagde, at det var nødvendigt med militære styrker på
beredskab til hurtig indsættelse, for at EU kunne udføre krisehåndtering. Den første
målsætning var at kunne udsende op til 60.000 soldater.
Det viste sig over tid, at de tilmeldte bidrag kvalitativt havde mangler inden for
styrkernes beredskab, deployeringsevne, udholdenhed og interoperabilitet. På
baggrund af disse erkendelser vedtog EU i Headlinegoal processen at stille nye
målsætning op, der var mere realistisk opnåelige. Headlinegoal, der i senest version
peger frem mod 2010, indeholder blandt andet målsætningen om oprettelsen af EDA,
forbedret strategiske transportkapacitet og etablering af de nye kampgrupper til hurtig
udrykning. Formålet er stadig at kunne løse det fulde spektrum af Petersberg 35
opgaverne, men samtidig at have et hurtigere beredskab. Indledningsvis blev der
oprettet 13 EU Battle Groups (EUBG) af ca. 1500 soldater (Manners et al 2008: s 78-
84).
Ved opstillingen af Headlinegoal i 2004 påtog de største EU stater sig at være
framework nationer for de 13 EUBG 36 . Sverige skilte sig ud, ved også at påtage sig en
framework nation rolle for en EUBG. Nordic Battle Group(NBG) er sammensat af
soldater fra Sverige(1600), Finland(200), Irland(140), Estland(50) og Norge(150)
(Sverige Forsvarsdepartementet 2010: 11). Ligesom Danmark deltager i opstilling af
styrkebidrag til NATOs reaktionsstyrker NRF, vil det falde naturligt, at Danmark opstiller
bidrag til NBG.
En EUBG er på tilkald i 6 måneder, og skal kunne indsættes i løbet af 15 dage 37 .
34 http://jp.dk/indland/indland_politik/article2399336.ece (2011-04-23)
35 Petersberg opgaverne gennemgås i næste afsnit.
36 Lead nations var Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Polen og Sverige.
37 2 EUBG ad gangen er på skift på standby i 6 måneder. Kravet er at de kan rykke ud og være indsat
med 15 døgns varsel, indledningsvis for 30 dages indsættelse uden genforsyning, og med genforsyning i
op til 120 dage (European Union ESDP EU Battlegroups factsheets)
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/Battlegroups_February_07-factsheet.pdf
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/Battlegroups.pdf
Side 33