Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

More documents

Recommendations

Info

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold • Bidrage til fastlæggelse af målene for medlemsstaternes militære kapacitet og vurdere, om de kapacitetstilsagn, som medlemsstaterne har givet overholdes • Fremme harmonisering af de operationelle behov samt vedtagelser af effektive indbyrdes forenelige procedurer forbindelse med materielanskaffelser. • Forslå multilaterale projekter med henblik på at opfylde målene for militær kapacitet og sikre koordineringen af de programmer, der gennemføres af medlemsstaterne • Støtte forskningen i forsvarsteknologi samt koordinere og planlægge fælles forskningsaktiviteter og undersøgelser af tekniske løsninger, der imødekommer de fremtidige operationelle behov • Bidrage til at identificere og eventuelt gennemføre alle nyttige foranstaltninger med henblik på at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis og øge effektiviteten af de militære udgifter. Agenturet har således ikke mulighed for at forpligtige den enkelte medlemsstat til specifikke målsætninger. Agenturet har heller ikke direkte sanktionsmuligheder over for medlemsstaterne. Agenturet står dog for vurderingen af, om medlemsstaten lever op til sine kapacitetstilsagn. Det er dog den enkelte medlemsstat, der selv fastsætter målene for sine kapacitetstilsagn i første omgang. Agenturet udføre også arbejde i forhold til opbygning af helt eller delvist civile kapaciteter, men da der ikke er en klar adskillelse, kan Danmark ikke deltage (Manners er al 2008: s 73). Deltagelse i EDA er frivilligt, men det står åbent for alle medlemsstater at deltage. Uden et forsvarsforbehold vil Danmark forventeligt også deltage i og bidrage til agenturets løsning af opgaver. Agenturet er til dels en videreførelse af en tilsvarende funktion under WEU, hvor Danmark havde status som observatør. EDA financierens primært ved at medlemmerne indbetaler et relativt bidrag. Det enkelte medlems bidrag fastsættes ud fra landet bruttonationalindkomst (BNI) 29 i forhold til samtlige medlemsstaters BNI. Da Danmark ifølge Verdensbanken har et BNI meget lig Grækenland 30 , vil Danmarks bidrag til EDA budget vær lig Grækenlands, som i 2009 androg ca. 4,1 millioner kr 31 . For dansk forsvar fremstår der ikke umiddelbare konsekvenser af et medlemskab af EDA. Partierne bag forsvarsforliget tog allerede selv med 2005-2009 forliget fat på en omfattende omstrukturering af det danske forsvaret fra et mobiliseringsforsvar til et forsvar, der kan opstille og deployere kapaciteter til internationale operationer 32 . For alle tre værns vedkomne har dansk forsvar demonstreret, at det kan deployere styrker uden for Danmarks grænser, der kan indgå i forholdsvis komplekse operationer på et højt 29 Brutto National Indkomst (BNI) = Bruttonationaprodukt (BNP) + (løn, renter og udbytter tjent i udlandet af danskere) ÷ (løn, renter og udbytter tjent i Danmark af udlændinge) 30 Kilde: http://siteresources.worldbank.org/DATASTATISTICS/Resources/GNI.pdf 31 European Defence Agency 2009 Financial Report june 2010 http://www.eda.europa.eu/WebUtils/downloadfile.aspx?fileid=1209 (2010-04-10) 32 http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Tidligereforsvarsforlig.aspx (2011-04-5) Side 30
Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold niveau. Dette er senest demonstreret ved flyvevåbnets indsats i Libyen 33 . Søværnets indsats mod pirateri og især hærens indsats i Afghanistan har også fået international anerkendelse. For dansk forsvar vil forventeligt kunne opnås fordele på nogle af forsvaret materielanskaffelser i regi af EDA. Danmarks forventede bidrag til EDA budget på ca. 4 millioner kr (2009 tal) vurderer jeg ikke er en faktor. 3.3.3. Finansiering af militære EU operationer Medlemskab af EDA gav ikke anledning til umiddelbare konsekvenser for forsvaret udover et mindre dansk bidrag til financieringen af EDA, som det måske ville kunne tilfalde forsvaret at skulle afholde. Hvilke øvrige væsentlige økonomiske udgifter kan der være forbundet med at Danmark ophæver forsvarsforbeholdet. Den danske indsats i Afghanistan har om nogen operation skabt dansk bevidsthed om at det koster at føre krig. Når FN skal iværksætte en FN mission, skal der indhentes styrkebidrag fra nogle bidragsydende stater, der både kan og vil indsætte styrker til at løse en opgave under et FN mandat. Til at motivere styrkebidrag har FN en kompensationsordning. Ordningen er finansieret af FNs budget, der stammer fra medlemsstaternes betalinger til FN. Gennem reimbursement aftaler refunderes de bidragsydende staters omkostninger efter en standardtakst, der dog ikke nødvendigvis dækker hele udgiften. TEU artikel 41 angiver at aktionsudgifter til iværksættelsen af dette kapitel (FUSP) afholdes ligeledes over Unionens budget bortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær eller forsvarsområdet. TEU lægger således ikke op til fællesfinansiering. TEU fastslå dog i samme artikel at Rådet vedtager en afgørelse om indførelse af særlige procedurer for at sikre hurtig adgang til bevillinger på Unionens budget til haste finansiering af initiativer som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, særligt hvad angår den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Dette er blevet til oprettelsen af Athena til finansiering af begrænsede fællesudgifter ved militære operationer. Hovedreglen for afholdelse af udgifter i forbindelse med EU operationer følger dog princippet om, at udgifterne ligger/afholdes hvor de falder (Manners et al 2008: s 98) (Rehrl, Jochen and Weisserth, Hans-Bernhard 2010; s 65). Dette betyder, at medlemsstater, der vælger at bidrager med styrker til EU operationer, selv skal afholde størstedelen af omkostningerne. Både NATO og EU (i sammenhæng med militære operationer) arbejder med konceptet, om at udgifter afholdes hvor de falder. Dette står i modsætning til de civile missioner, der finansieres over EU's budget efter vedtagelse af Rådet for den Europæiske Union og Det Europæiske Parlament. I 2010 anvendte FUSP blandt andet 3 millioner Euro til Monitering og implementering af freds og sikkerheds processer, 137 millioner Euro på konfliktløsning og stabilisering og 61 millioner Euro på politi missioner. Alle civile missioner. Skiftet mellem det overnationale og mellemstatslige niveau, mellem civile missioner og militære EU operationer, kommer altså igen til syne ved financieringen af operationerne. 33 http://www.b.dk/nationalt/britisk-ros-til-danske-kampfly ; (2011-04-18) Side 31
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: RESUME Konsekvenser ved ophævelse
Page 5 and 6: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 25 and 26: Personel bidrag i alt Konsekvenser
Page 29: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 57 and 58: (FUSP) Common Security and Defence
Page 63: Konsekvenser ved ophævelse af det

Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?