Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
4. Metodekritik
Samlet set faldt specialet naturligt i 2 delanalyser, der var rettet mod hver sit niveau.
Den første delanalyse udløste ikke så mange direkte konsekvenser for forsvaret som
forventet. Modellen over krigsførelsens kredsløb, der beskriver sammenhæng mellem
doktrin, teknologi og organisation, blev kun anvendt i begrænset omfang. De
konsekvenser der blev udledt havde i begrænset omfang direkte bæring på det militære
niveau, men mere på konteksten styrker indsættes i under EU. Konsekvensernes meget
direkte form men forskellige retninger, gjorde det svært at forholde sig teoretisk. Da
konsekvenser netop var meget konkrete og rationelle, ser jeg det ikke som en svaghed
Ved at benytte TEU som skelet for min tilgang til analyse fik de aspekter med, som vil
blive ændret med et forbehold. Jeg har dog ikke sikkerhed for at jeg har identificeret
samtlige faktorer, der har indflydelse på dansk forsvar hvis forsvarsforbeholdet
ophæves. Der kan således være tale om blinde pletter, som jeg ikke kan erkende. Især
hvis der er tale om forhold, der ikke er afledt af traktaten. Omvendt er det traktaten der
er grundlaget og sætter rammerne for FUSP og FSFP. Områder der har udviklet sig til
at få en konsekvens for dansk forsvar, kan således formodes at have en begrænset
indvirkning, når de netop ikke er fundet vigtige nok til at behandle i traktaten.
Der var nok emperisk materiale at studere for så vidt angår selve TEU og dens
konsekvenser, mens det var sværere at finde empiri omkring effekter på dansk forsvar
af de konsekvenser jeg identificerede.
Anden del af analysen skulle kun give nogle pejlemærker for hvilke forhold Danmark
kunne forvente at møde på statsniveau ved arbejdet i FSFP regi. Ved at vælge 3 stater
der var nogenlunde sammenlignelige med Danmark, og oven i købet ikke havde andre
større organisationer at føre deres udenrigspolitik gennem, kunne jeg studere den
næsten rene af effekt af FSFP. Det er dog et begrænset materiale at studere, idet FSFP
kun har været aktiv siden 2003 og haft 6-7 militære operationer.
Styrken ved at anvende nuværende FSFP stater som udgangspunkt, der i grove træk
repræsenterede et lavt, mellem og højt ambitionsniveau for FSFP er, at det er
virkeligheden jeg måler på. Udfordringen er at overføre observationerne på Danamark
og kvantificere deres betydning i dansk sammenhæng.
Der er kraftig interdependns i EU som følge af institutionerne. Jeg behandlede kun
aspekter inden for det militære område af FSFP. Det vil dog være naivt ikke at forvente
spill-over effekter eller synergi med andre områder af EU's politik, når
beslutningstagerne skal sikre hvert stats interesser bedst muligt.
Anvendelse af adaptionsmodellen støttet op af nogle teorier om hvordan stater i
koalition eller alliance kan interagere, gav et godt indblik i EU's særegne karakteristika.
Da jeg kun fandt begrænset empiri at lægge til grund for analysen, er mine konklusioner
for de tre lande forventeligt noget grov eller firkantet. Formålet var dog kun at sætte
nogle pejlemærker op for en vurdering for Danmark.
Side 48