Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

More documents

Recommendations

Info

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold 5. KONKLUSION I min indledning fik jeg indkredset specialets emne til at være en besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke konsekvenser vil en ophævelse af forsvarsforbeholdet medfører for dansk forsvar og hvilke muligheder vil Danmark som småstat kunne forvente at få til at agere i EU i FSFP sammenhæng. Der er en klar forbindelse og rangorden mellem forsvarsniveauet og statsniveauet der gør sig gældende i et vestligt demokrati. Jeg fandt at konsekvenserne for de to aktørniveauer havde forskellig karakter. På forsvarsniveauet var der tale om meget nærmest stringente konsekvenser, der fuldstændig formede dansk forsvar i FSFP. På forsvarsniveau, i de tilfælde hvor man ikke var direkte forpligtiget, handler det om ambitionsniveau - aktiv eller passiv. Spillereglerne er allerede aftalt og låst fast i form af TEU og underliggende protokoller. For Danmark betyder det som sidste land i ”klubben”, at Danmark må acceptere det setup de andre stater allerede har låst sig fast på. For danske forsvar bliver der generelt talte om forholdsvis begrænsede konsekvenser, så længe der fra dansk politisk side ikke søges at præge den nye sikkerhedspolitiske arena med dansk fingeraftryk og styrkeindsættelser. Dette synes dog meget lidt sandsynligt idet politikerne med 2020 planen om besparelser på forsvarsbudgettet allerede har åbnet for debatten om evt. følgevirkninger på forsvaret kapacitet til at udføre internationale. Dansk forsvars teknologiske og uddannelsesmæssige niveau er tæt knyttet til NATO. EU's tilknytning hvad angår doktrin, standarder og materiel betyder at danske styrker kan indgå på lige fod med de øvrige EU partnere i en operation, med behørig samtræning. Langt størstedelen af EU staterne er også medlem af NATO, og det sikrer at Danmark vil have et stort sammenfald inden for doktrin og organisation med de EU styrker, der skal arbejdes sammen med. EU arbejder gennem EDA på at udvikle og forbedre staternes forsvarsmateriel, men det sker næsten udelukkende på den enkelte stats præmisser. Da Danmark for alle tre værn har deltaget i internationale operationer, der ligger lige så højt eller højere på konfliktspektret end det Petersberg opgaverne dækker over, vil dansk militær deltagelse i en EUGB eller en EU operation ikke udgøre væsentlige udfordringer. På statsniveauet ser man nogle tendenser lig dem vi kender fra NATO, og så nogle helt EU specifikke tendenser. For en småstat gælder det om at udvælge sig en vinder strategi, at være en smart stat. En småstat kan ikke forvente at få sin politik gennemført på et så vigtigt område som sikkerheds og forsvarspolitik. Småstaten er nød til at lave en dagsorden som nyder støtte blandt en af de store stater, eller flere af de mellemstore. Danmark har i NATO og alliance sammenhæng arbejdet tæt sammen med USA. I EU er forholdene mere ordnede, institutionaliseringen slå igennem. For at få sin politik igennem skal småstaten igen have en dagsorden som en af de store stater vil støtte, men samtidig må der ikke være store, der går imod den danske politik. Magt og indflydelse synes at følge statens størrelse, men kan justeres op eller ned på baggrund af statens handlinger. Med et anseeligt bidrag til en militæroperation følger Side 50
Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold øget indflydelse som belønning. De tre stater jeg undersøgte i analysen på statsniveau og Danmarks eget eksempel i særlig grad, synes at understøtte en tendens hen imod, at de aktivistiske stater søger at løfte tungere og hårdere opgaver. En hypotese kunne være, at der i den vestlige verden forbindes mere indflydelse og tildeles mere goodwill med disse opgaver, frem for deltagelse i en anonym blød FN mission. Hvis dette er rigtigt, vil det drive udviklingen videre, da målet så må blive, at være ”bedre” end de andre småstater, eller i hvert fald ikke at ligge sidst i stil med nulsumsspillet i realismen. Specialet kommer ikke frem til nogle epokegørende konklusioner, men peger på at man for forsvarsniveauet skal et trin længere ned i detaljeringsgraden og for at få et mere nuanceret billede. Dette ligger dog ikke inden for Institut for startegis emneområdet. På statsniveauet vil det næste naturlige skridt være at bestemme hvilket ambitionsniveau Danmark vil søge at følge og hvilke sager Danmark vil søge at fremme eller at påvirke gennem FSFP, for bedre at kunne sige noget om hvilke arbejdsforhold det vil medføre for Danmark. Side 51
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: RESUME Konsekvenser ved ophævelse
Page 5 and 6: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 25 and 26: Personel bidrag i alt Konsekvenser
Page 49: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 57 and 58: (FUSP) Common Security and Defence
Page 63: Konsekvenser ved ophævelse af det

Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?