Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
formandskab rejst diskussionen om medlemsstaterne overhovedet er klar til at udsende
EUBG og under hvilke forhold EUBG kan udsendes (Sundberg & Nilsson 2009: s 3-4).
Sverige har dog ufortrødent fortsat i aktivismesporet og fastholdt at søge indflydelse ved
at involvere sig. I egenskab af frameworknation på falder det Sverige både at føre
kommandoen over NBG og at stille kerneelementerne til staben. Hvis NBG bliver
udsendt, kan Sverige sætte et vigtigt fingeraftryk på operationen (Sverige
Forsvarsdepartementet 2010: 10). I samme stil har Sverige også deltaget i EU
NAVFOR ATALANTA, med 2 krigsskibe, samt kommandoskib med svensk
operationsleder og svensk stab 43 .
Den svenske aktivisme fortsætter. Senest har Sverige valgt at bidrage til NATOs
operation i Libyen mede op til 8 kampfly 44 . Ifølge regeringens beslutningsforslag, kan
det svenske bidrag dog kun anvendes opretholde flyveforbudszonen, og der er derfor
udelukket fra at deltage i bombning af mål på landjorden.
3.9. Analyse på Finland
FN har traditionelt lagt stor vægt på at følge FN sporet. I et småtryk fra det finske
udenrigsministerium siger udenrigsminister Alexander Stubb direkte: Fredsmäkling
utgör kärnan i internationell krishantering – att skapa en bättre värld genom att medla,
förhandla och bygga upp förtroendet mellan parterna i konflikten 45 .
I sin præsentation af teorien om adaption bruger Nikolai Petersen ligefrem Finland som
typeeksempel på en føjelig (acquiescent) udenrigspolitik, ganske vist formuleret i 1977.
På det finske udenrigsministerium internetside kan man læse om FN at: Förenta
Nationerna (FN) är det viktigaste instrumentet för multilateralt samarbete för Finland.
Som medlem i FN har Finland förbundit sig till att upprätthålla internationell fred och
säkerhet och lösa konflikter på fredlig väg 46 .
Finland og Irland har nogle sammenfald i deres historie. Begge lande har nidkært plejet
deres neutralitet, men i stigende grad også søgt at løfte deres del af EU's opgaver.
Mens Irland sendte et for landet forsvar stort bidrag til EU operationen i Tchad, deltog
Finland i år i operation ATALANTA med et krigsskib. 1. maj afsluttede Finland en 3
måneders deployering, der var første internationale opgave for den finske flåde 47 . Det
finske bidrag var på forhånd afgrænset til 3 måneder, og opgaven var understøttet af et
FN mandat. I det Finske Statsråds redegørelse om Finlands deltagelse i ATALANTA,
bliver det især fremhævet at ATALANTA har som hovedopgave at beskytte WFP
nødhjælpstransporter til søs, og at det ikke er en hovedopgave at pågribe pirater. Det
43
Der fra højere kommando typisk lagt nogle faste rammer for en militær operation. Under de første
danske indsættelser mod pirateri, så jeg som sagsbehandler i SOK, hvorledes den danske styrkechef
inden for rammerne trak operationen mod anti pirateri indsats frem for kampen mod terrorisme, hvilket
også var højre på den politiske dagsorden i Danmark.
44
Regeringens proposition 2010/11:111, Svenskt deltagande i den internationella militära insatsen i
Libyen http://www.riksdagen.se/webbnav/index.aspx?nid=37&dok_id=GY03111 .
45
Finland Udenrigsministeriet, Fredsmäkling – Finlands riktlinjer 2010.
46
http://formin.finland.fi/public/default.aspx?nodeid=37848&contentlan=3&culture=sv-FI
47
http://www.eunavfor.eu/2011/05/finnish-mine-layer-pohjanmaa-leaves-eu-navfor-after-a-three-monthtour-of-duty/
(2010-04-25)
Side 44