Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

More documents

Recommendations

Info

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold på forsvarsområdet. For hver aktivering af forsvarsforbeholdet kan det siges at Danmark eller danske interesser bliver ramt 3 gange. Første gang hvor Danmark ikke kan deltage i udarbejdelsen af beslutningsforslaget, eller dets behandling i Rådet for den Europæiske Union. Modsat de øvrige EU stater har Danmark ikke engang retten til at nedlægge et VETO på forsvarsområdet. Anden gang hvor Danmark er udelukket fra deltagelse i selve operationen eller aktiviteten. Tredje gang hvor Danmark ifølge Edinburgh afgørelsen Afsnit C har forpligtiget sig over for de øvrige EU stater til ikke at forhindre et tættere samarbejde på området. Aktiveringer af det danske forsvarsforbehold siden Maastricht traktaten trådte i kraft 2010 feb Træningsmission i Somalia 2008 nov Maritim militæroperation til bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst 2008 sep Koordinerende celle til bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst 2007 okt Militæroperation i Republikken Tchad og Den Centralafrikanske Republik 2006 apr Militæroperation i den Demokratiske Republik Congo 2005 jul Civil-militær støtteoperation til den Afrikanske Unions mission i Darfur 2004 jul Militæroperation (Althea) i Bosnien-Hercegovina 2004 jul Oprettelse af forsvarsagentur (EDA) 2004 feb Oprettelse af mekanisme til finansiering af EU-operationer (Athena) 2003 jun Militær operation i Den Demokratiske Republik Congo 2003 jan Militær operation i Makedonien (FYROM) 2001 jul Etablering af EU's satellitcenter 1999 mar Politistyrke i Albanien 1998 nov Brug af WEU's satellitcenter 1998 nov Minerydning i Kroatien 1998 sep International politimission i Albanien 1997 jun Konfliktforebyggelse- og løsning i Afrika 1996 nov De store søers område i Afrika 1996 okt Anvendelse af personelminer 1996 jun Evakuering af EU-statsborgere Tabel 2 Aktiveringer af det danske forsvarsforbehold siden Maastricht traktaten trådte i kraft 1. november 1993 og frem til 19. maj 2010. Kilde Folketingets EU oplysning. Ved det Europæiske Forsvarsagentur årlige konference i 2010, med temaet ” Bridging efforts – Connecting Civilian Security and Military Capability Development”, sagde den Høje Repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Cathrine Ashton følgende om EU's fremtidige rolle: ”In crisis management, the EU’s strength lies with its ability to combine military and civilian means in support of our missions. This important capability needs to be turned into a more effective EU comprehensive approach” 25 . Fra dansk side forventes det, at Danmark i takt med stigende aktivitet på det forsvarsmæssige område og den forventede øgede brug af blandede civil-militære operationer (Manners et al: s 59), kommet til at gøre brug af forsvarsforbeholdet i stigende grad. (I NATO sammenhæng har Danmark agiteret ihærdigt for den holistiske tilgang, kaldet comprehensive approach, til løsning af krisestyringsopgaver). En øget comprehensive tilgang fra EU's side, hvor EU blander militære og civile redskaber for at opnå en helstøbt indsats, vil betyde at Danmark også blive forhindret i at deltage i de civile EU missioner. 25 EDA bulletin 2010, Bridging Effort -http://www.eda.europa.eu Side 26
Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold De seneste tre aktiveringer af forsvarsforbeholdet drejer sig om Somalia, hvor Danmark må stå udenfor EU’s bekæmpelse af pirateri og en EU militær træningsmission for den Somaliske overgangsregering. I koalitions og NATO sammenhæng har Danmark brugt mange ressourcer på at bekæmpe pirateri og sætte et dansk aftryk. 3.2. Forsvarsniveauet Første delanalyse beskæftiger sig med de mere direkte konsekvenser, der måtte følge af at Danmark indgår i FSFP. Til at afdække de mulige konsekvenser vil jeg tage afsæt i det oprindelige danske forsvarsforbehold og i Traktaten for den Europæiske Unions afsnit om FUSP og FSFP. Analyse tager ikke stilling til om DK anlægger lavt eller højt ambitionsniveau, men ser på betydningen af de variabler der findes. Analysen tilgang er at identificere de områder hvor Danamark før har afskåret sig selv for indflydelse og deltagelse på det militære niveau, for derefter at vurdere konsekvensen af det pågældende område. 3.3. Traktaten for den Europæiske Union og konsekvenser for dansk forsvar Traktaten for den Europæiske Union (TEU) består i dag af den oprindelige Maastrichttraktat, samt de ændringer og tilføjelser EU staterne efterfølgende er nået til enighed om. Siden vedtagelsen af Maastricht traktaten er der vedtaget tre ændrings traktater (Lissabontraktaten er den seneste), og to Tiltrædelsestraktater i forbindelse med optagelse af nye stater i den Europæiske Union. Hoveddokumentet for den Europæiske Union er i dag Lissabontraktaten, der indeholde det oprindelige indhold samt de efterfølgende opdateringer, og betegnes Treaty of the European Union (TEU). Jeg vil nu åbne traktaten og se på de bestanddele der vedrører forsvarsniveauet. TEU består af 6 hovedafsnit. I traktatens afsnit 1 finder man de almindelige bestemmelser herunder EU's målsætning og værdier. Afsnit 5 indeholder bestemmelserne for EU's optræden udadtil og de særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds og forsvarspolitik. I tilknytning til TEU er der udgivet nogle underliggende protokoller. Her har Danmark eksempelvis nogle bidraget, med protokoller der angiver hvordan Danamark forholder sig til de fire forebehold. 3.3.1. Karakteristika af det militære samarbejde under FUSP Når beslutninger eller lovforslag skal til afstemning i det Det Europæiske Råd, er der opsat forskellige kriterier for sammentælling af stemmer som angivet i TEU artikel 238 - Afstemning, stemmeregler, simpelt og kvalificeret flertal. Det Europæiske råd anvender simpelt flertal til blandt andet afgørelse af afstemninger, der vedrører procedurespørgsmål samt vedtagelsen af Det Europæiske Råds forretningsorden. Hver land er tildelt en stemme ud af de 27 medlemmer, og 14 eller flere stemmer afgør afstemningen 26 . Ved langt de fleste afstemninger anvendes kvalificeret flertal. Hver EU stat er tildelet en 26 Folketingets EU-Oplysning http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_44/ (2011-04-20) Side 27
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: RESUME Konsekvenser ved ophævelse
Page 5 and 6: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 25: Personel bidrag i alt Konsekvenser
Page 57 and 58: (FUSP) Common Security and Defence
Page 63: Konsekvenser ved ophævelse af det

Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?