Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

More documents

Recommendations

Info

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold valgte at gå i partnerskab med Frankrig, der endte med at opstille de 55 % af i alt ca. 3600 soldater. Frankrig havde sat sig for at sammensætte styrkepakken og arbejde hårdt ad diplomatiske kanaler for at få andre landes bidrag. Grundet især den engelsk og tyske modvilje kunne Frankrig ikke nå styrkemålet og få operationen sat i gang. Frankrig blev derfor tvunget til at øge eget bidrag. (Seibert 2010: s 10,16, 49). Start Navn Land Varighed Opgave SE IE FI 2003 CONCORDIA Makedonien 9 mdr SASE, invitation fra staten 7 0 4 2003 ARTEMIS DR Congo 4 mdr Stabilisering af sikkerheden 81 5 0 2004 ALTHEA BiH Bosnien- Aktiv Fredsbevarende SASE, Ja 41 4 Hercegovina 7 år afløste NATO SFOR stort 2006 RD CONGO DR Congo 6 mdr SASE ved afstemning invitation fra staten 50 2 11 2007 TCHAD/RCA Tchad 15 mdr Fredsbevarende SASE, 10 450 62 overgang til FN styrke De første styrker ind (120*) 2008 ATALANTA Adenbugten Aktiv Anti-pirateri operation 150 0 120 og Indiske Ocean 2½ år for WFP skibe og handelsskibe i ca ½år i ca 3 mdr 2010 EUTM Uganda Aktiv Uddannelse og træning 3 5 3 Somalia 4 mdr af sikkerhedsstyrker Tabel 4 Sverige, Irland og Finlands bidrag til de militære EU operationer. * Deltog kun i opbygningen af operationen, blev så trukket hjem. Kilde: forfatterens bearbejdelse af data fra Rådet for den Europæiske Unions side http://www.consilium.europa.eu/showPage.aspx?id=268&lang=en og (Seibert 2010: s 125) Irland fik med sit bidrag lov at få stillingen som COM EUFOR Tchad (Seibert 2010: s 10- 17). Jo tættere på toppen, jo mere indflydelse, og dermed mulighed for at fremme og promovere egen nations interesser i FSFP sammenhæng. Ved at gå i operation sammen med Frankrig, øgedes Irlands evne til at påvirke (Y-aksen i adaptionsmodellen). Som småstat i FSFP er Irland dog henvist til at vælge mellem de opgaver, som en eller flere af de store stater puster liv i. Uden fransk deltagelse var operationen ikke kommet i gang, men som næststørste styrkebidrag fik Irland anseelse og en kommando. I adaptionsmodellen er vi nu i feltet for balancering, hvor staten involverer sig aktivt, og påvirker situationen. En fare ved som småstat at koble sig til en stormagt er chainganging eller påtvunget handling. Christensen og Snyder (2001) har beskrevet emnet og opstillet en sammenhæng mellem polaritet og sikkerhedsdilemmaet (Har den angribende eller forsvarende part fordel) Teorien forskriver kort fortalt, at i et multipolært system vil en stat enten: • binde sig til en anden stat, fordi den mener, at den derved kan sikre sin egen overlevelse, som den oplever som truet. Staten bidrager til sikkerhedsbalancen. eller • afstå fra at binde sig, og lade de andre stater om at betale for sikkerhedsbalance, fordi staten ikke føler sig truet. Side 42
Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold I EU regi er ingen af staterne truet på eksistensen, og de forventer ikke at skulle forsvare sig mod et overgreb. Ser man i stedet på statens magt og omdømme kan teorien alligevel give mening. Gennem at binde sig til Frankrig, fik Irland også magt. Spørgsmålet er så, om Frankrig tvang Irland til handlinger, som Irland ikke brød sig om. Formentlig ikke. Irland deltagelse var ikke bare et elitært projekt, men godkendt gennem tri-lock, EU deltagelse var også godkendt i Rådet for den Europæiske Union. Operationen i Tchad var funderet på et FN mandat og var af fredsbevarende karakter. Endelig var operationen fra starten tidsbestemt, da den skulle overtages af FN. Samlet fremstår operationen som fuldt ud acceptabel og som værende inden for både EU og FNs normer. Risikoen for chainganging effekt kan ikke afskrives helt. Under operationen kunne Frankrig hypotetisk have forbrudt sig mod FN konventioner eller lignende, og det kunne have smittet af på Irland. Men da det ikke er Irlands overlevelse på spil, kunne Irland vælge at trække ved missionens ophør (Buckpassing) og lade andre om at løfte opgaven. I stedet fortsatte Irland i operationen efter den var overgået til FN. 3.8. Analyse på Sverige I modsætning til Irland, har Sverige en mere pragmatisk tilgang til sin neutralitet. For Sverige var neutralitet et middel og ikke et mål i sig selv, der eksempelvis holdt Sverige ude af 1. og 2. Verdenskrig. Frem til optagelse i EU har Sverige overvejende ført en politik, hvor staten ikke har allieret sig, med henblik på at kunne erklære sig neutral, hvis der opstod en krig. Sverige har siden da udviklet sig yderligere i retning af tættere europæiske forsvarssamarbejde, selv om der stadig er dele af den svenske befolkning, der foretrækker neutraliteten (Engelbrekt 2010: s 2-4). Ikke desto mindre er Sverige i dag en ivrig fortaler for FSFP samarbejdet, og Sverige har bidraget til samtlige civile og militære FSFP missioner/operationer, som EU har iværksat. EU er sammen med FN Sveriges vigtigste arenaer for sikkerhedspolitik (Sundberg & Nilsson 2009: s 2) (Swedish Ministry of Defence 2004: s 8). Set i forhold til adaptionsmodellen placerer det Sverige i EU FSFP sammenhæng, som en stat der involverer sig meget, og som søger at opnå indflydelse via sit engagement. Sverige har i dag opnået anerkendelse og netværks kapital eller point blandt de andre EU stater og allierede i NATO, for de til tider omkostningstunge og komplicerede opgaver Sverige har løst (Engelbrekt 2010: s 11). Hvordan står det så til med påvirkeligheden? Sverige meldte sig på banen som frameworknation for en nordisk EUBG – NBG. Indledningsvis så Sverige EUBG som et værktøj til at styre transformationen af svensk forsvar, men Sverige har siden taget et mere aktivistisk syn. Da situationen i Tchad var under udvikling argumenterede Sverige for at udsende NBG. Styrken var samlet, klargjort og sat på standby. Som tidligere nævnt var der ikke enighed i EU om at udsende EUBG. Blokeringen kom især fra Storbritannien og Tyskland, der formentlig frygtede en udvikling i finansiering af EU operationer, hvorved de store EU stater ville blive yderligere økonomisk belastet (Seibert, Bjoern H. 2010:s 49). Sverige var påvirkelig i adaptionsmodellens forstand. Den institutionelle indbinding gjorde at Sverige ikke kunne handle frit (autonomi), hvis der ikke var opbakning fra de store EU stater. Sveriges har efterfølgende under sit Side 43
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: RESUME Konsekvenser ved ophævelse
Page 5 and 6: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 25 and 26: Personel bidrag i alt Konsekvenser
Page 41: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 57 and 58: (FUSP) Common Security and Defence
Page 63: Konsekvenser ved ophævelse af det

Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?