Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
3. ANNALYSE
Analyse opdeles i 2 delanalyser, der beskæftiger sig med ophævelsen af
forsvarsforbeholdets betydning for forsvaret og betydningen for staten Danmark.
De to analyser benævner jeg henholdsvis forsvarsniveau og statsniveau.
3.1. Danske ambitioner i FSFP
Fra dansk side har ministre og politikkere fra både opposition og regering udtrykt at
forsvarsforbeholdet skader Danmark. Senest har EU's anti-pirateri mission ved Somalia
givet anledning til kritik af forsvarsforbeholdet, fordi Danmark grundet
forsvarsforbeholdet ikke kan gøre brug af EU’s udleveringsaftale for de pirater, som
Danmark pågriber 15 .
Danske politikere har i nogen grad skabt en opfattelse blandt vælgerne, at med
ophævelsen af forsvarsforbeholdet vil Danmark få nogle nye muligheder, som vi har
været tvunget til at leve foruden med negative konsekvenser. Politikkerne har dermed
skabt nogen forventning om, at de lægger et vist ambitionsniveau inden for FSFP. I
regerings 2020 mål står der under internationalt samarbejde, at regeringen fortsat vil
føre en aktiv udenrigspolitik samt: ”…og i takt med at vores soldater med tiden frigøres
fra kampen i Afghanistan, vil forsvaret i stigende grad kunne bidrage til fredsstøttende
operationer andre steder i verden under FN og NATO og, den dag forsvarsundtagelsen
i EU er ophævet, under EU.” 16
3.1.1. EU traktaten og de danske forbehold
I februar 1992 blev traktaten for den Europæiske Unions (TEU) undertegnet i
Maastricht, Nederlandene 17 . Traktaten, der skulle knytte staterne tætter sammen og
løfter dem fra det Europæiske Fællesskab (EF) og over i den Europæiske Union,
manglede nu blot godkendelse af de enkelte stater, før traktaten kunne træde i kraft. I
Danmark blev tilslutningen til Maastricht traktaten til et nederlag i første omgang.
Regeringen og unionstilhængerne tabte folkeafstemningen i juni 1992. Afstemningen
var meget jævnbyrdig, idet 50,7 % af de afgivne stemmer var imod traktaten 18 .
For at opnå en større tilslutning til traktaten ved en fornyet folkeafstemning, måtte flere
partier gå ind for traktaten. Den støtte blev opnået var at gøre Det Nationale Kompromis
til det nye fælles grundlag for den danske tilslutning til Maastricht traktaten.
Ud fra Det Nationale Kompromis skulle Danmark forhandle sig til en løsning de øvrige
11 medlemsstater ville acceptere. På topmøde i Edinburgh i december 1992 (Edinburgh
15 http://www.b.dk/politik/pirater-kan-hulle-forsvarsforbehold 2011-03-27
16 DANMARK 2020 - Viden, vækst , velstand , velfærd. Statsministeriet februar 2010.
17 EU Traktaten fra 1992 benævnes også Maastrichttraktaten. Traktaten for den Europæsike Union (TEU)
er ved efterfølgende traktater blevet rettet i takt med udviklingen i EU samarbejdet. Seneste ved Lissabon
traktaten fra 2007, der gjorde EU mere demokratisk (mere medbestemmelse til Europa Parlamentet) og
indførte flertalsafgørelser på nogle områder (undgå handlingslammelse blandt EU's nu 27 medlemsstater)
18 http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ075/ 2011-04-11.
Side 22