Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
Figur 9 Donation af udviklingsbistand målt i procent af BNI for 2010. FN målsætning for
udviklingsbistand er 0,7 %, markeret med grønt. Kilde OECD, http://webnet.oecd.org/oda2010/
3.7. Analyse på Irland
Siden Storbritannien erklærede krig mod Tyskland i 1939 har Irland fulgt sin
neutralitetspolitik tæt. Neutraliteten er kommet til at ligge så dybt forankret i
befolkningen, at den er blevet en del af Irlands identitet. Ved folkeafstemningen om Nice
traktaten i 2001, stemte befolkningen imod. Begrundelsen var frygten for en EU hær
skulle undergrave neutraliteten (Laffan & O’Mahony 2008: s 175-180).
Irland blev tvunget til at tage nogle forbehold, for at vinde befolkningens opbakning til
den 2. afstemning (forløbet er meget lig det danske forløb omkring Maastrichttraktaten).
Resultatet blev en national sikring af Irlands neutralitet, ved at opdele
beslutningskompetencen til at godkende militære udsendelser. Ifølge denne triple-lock
skal både Regeringen og Underhuset godkende en udsendelse. Samtidig kan der kun
ske udsendelser til operationer, der har et mandat baseret på en resolution fra FN’s
Sikkerhedsråd. Set i forhold til adaptionsmodellen betyder det at Irland har en intern
øvre stress grænse, der i den grad er underlagt demokratiets vilje. Eliten og
befolkningen har ikke samme syn på EU FSFP, som den første Nice afstemning viste
(Laffan & O’Mahony 2008: s191). Tanken om bevarelse af Irlands neutralitet er dybest
forankret i befolkningen. I strategipapiret for det irske forsvar udpeges FN helt klart, som
hjørnestenen i irsk udenrigspolitik (Department of Defence & Defence Forces Strategy
Statement 2008-2010: s 12).
Da konceptet om EU beredskabsstyrker i form af Headline Goal processen kom i spil,
afviste Irland kategorisk at landet kunne bidrage. Blandt andet med henvisning til triple-
Side 40