Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold
opfattes. Derimod vil Finland gerne optræde som en ligeværdig samarbejdspartner i
FSFP sammenhæng. I forbindelse med præsentation af programmet for finsk
formandskab i Bruxelle, udtalte den finske statsminister i 2007 om finsk neutralitet:
Finland is a member of the EU. We were at one time a politically neutral country, during
the time of the Iron Curtain. Now we are a member of the Union, part of this community
of values, which has a common policy and, moreover, a common foreign policy” 50 .
3.10. Forskelle der adskiller Danmark fra Irland, Sverige og Finland
Før jeg begynder at overføre de tendenser og effekter jeg har fundet på henholdsvis
Irland, Sverige og Finland, vil jeg kort se på hvor Danmark adskiller sig fra de andre 3
stater.
Danmark har modsat de tre lande ikke en erklæret neutralitetspolitik. Siden Danmark
blev medlem af NATO i 1949, har alliancen været landets faste holdepunkt. I de senere
år under aktivismen kan man dog argumentere for, at Danmark selv har været udsat for
chainganging. Ved at lægges sig tæt til USA, har Danmark fået forøget magt og
indflydelse, men blev også involveret i Irakkrigen på et grundlag, der gav delte meninger
i befolkningen og folketinget.
I forhold til adaptionsmodellen vil Danmark klart se sig som en stat, der har en vis evne
til at øve indflydelse og vilje til at involvere sig. Danmark vil være påvirkelig for stress
ligesom de øvrige 3 stater, men Danmark har ikke en triple-lock eller en formuleret
neutralitetspolitik at blive hængt op på, hvilket giver mere autonomi.
Modsat de tre lande er dansk forsvar meget langt fremme med sin transformation fra
territorialforsvar til deployeringsforsvar, og Danmark mener ikke, at der er en trussel
mod dansk territoriet på en lang horisont. Dansk målsætning med deltagelse i FSFP vil
udelukkende være at opnå politisk indflydelse.
Modsat de tre andre stater har Danmarks haft et NATO medlemskab, som har betydet,
at Danamark har prioriteret at føre sin sikkerheds of forsvarspolitik der og via FN. Mens
EU's udenrigs og sikkerhedspolitik først er ved at tage form, har NATO været en stærk
sikkerhedspolitisk aktør siden sin oprettelse.
EU FSFP har startet ud med de bløde operationer, og med den nuværende
beslutningsproces er det et spørgsmål om EU nogensinde stiller optil en hård mission.
Danmark har via henholdsvis NATO og FN haft mulighed for at deltage i begge typer
operationer. Skulle de hårde operationer, der forventeligt koster flere soldater livet,
komme på EU's opgaveliste, har Danmark i forvejen kamperfaring fra Irak og
Afghanistan, der har vænnet befolkningen til at kamptab kan forekomme.
3.11. Delkonklusion på statsniveau.
Hvad kan den danske stat så forvente bliver arbejdsvilkårene i FSFP, hvis Danmark
vælger at afskaffe forsvarsforbeholdet? Hvilke handlemuligheder vil Danmark få for at
50 Kilde Europa Parlamentets referatsamling: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-
//EP//TEXT+CRE+20060705+ITEM-002+DOC+XML+V0//EN&language=EN (2010-04-28)
Side 46