Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

More documents

Recommendations

Info

Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold agiteret for hvordan forsvarsforbeholdene skader Danmark. For Danmark vil konsekvenserne af en afskaffelse ligge i de dele af TEU og underliggende dokumenter, som Danmark udskrev sig selv fra med Edinburgh aftalen. For dansk forsvar bliver EU en ny ramme for dansk sikkerheds og forsvarspolitik, hvorigennem Danmark kan vedtage at udsende styrkebidrag til militære operationer. I en EU ramme vil dette kun dreje sig om operationer, der har mandat via en resolution fra FN’s sikkerhedsråd. Det vil stadig være op til Danmark selv at afgøre, om landet vil bidrage med militære kapaciteter til en EU operation. Såfremt vi vælger at deltage, kan Danmark påregne selv at skulle afholde de dermed forbundne udgifter, som det også sker i NATO eller koalitions sammenhæng. Selvom der er forskelle på de nationale fortolkninger af hvor langt op på konfliktspektret Petersberg opgaverne rækker, viser en gennemgang af de hidtidige militære EU operationer, at de ligger på et lavere niveau ende de operationer Danmark under aktivismen har deltaget i. Samtidig har Danmark bevist, at dansk forsvar kan deltage og gøre en forskel i meget hårde operationer, eksemplificeret ved deltagelsen i Irakkrigene og operationerne i Afghanistan, der begge har medført flere dræbte danske soldater. EU's tætte kobling til NATO hvad angår doktriner og standarder inden for militære operationer, og det faktum at langt de fleste EU medlemmer også er NATO medlemmer, betyder, at danske styrker vil kunne indgå i EU operationer uden større problemer. For dansk forsvar vil det ikke være problematisk at bidrag til militære EU operationer, men mere et politisk spørgsmål om prioritering af hvilke operationer Danmark skal deltage i inden for FN, NATO, EU eller en koalitionsramme. Fjernes forsvarsforbeholdet, kan Danmark også deltage i EDA. Det vil ikke give direkte afledte konsekvenser, men på sigt vil forskningen og koordineringen af materielkøb give nogle positive effekter. Danmark har side 2004 gennemført en transformation af forsvaret fra territorialforsvar til et deployeringsforsvar. Denne transformation har været drevet af opstilling af styrker til NATO og de operationer Danmark har deltaget i. Det har været en transformation, der især har haft stor indflydelse på hæren, og som med det seneste forlig er ved at være på plads. Opstilling af styrker til EUBG og de dermed forbundne øvelser og certificeringer vil derfor ikke bidrage væsentligt til dansk transformation. Modsat kan Danmark i samarbejde med Norge medvirke til at de øvrige NBG deltagers transformation. Sverige, Finland og Irland, der har holdt sig neutrale, og Estonia som nyt NATO og EU medlem, er alle i gang på forskellige niveauer med deres transformationer. 3.5. Statsniveauet Anden delanalyse beskæftiger sig med betydningen for statsniveauet. Mens de fleste andre områder af EU samarbejdet er sat forholdsvis meget i system og dele af staternes beslutningskompetencer er løftet op på overstatsligt niveau, er alt hvad der drejer sig om miltær og forsvar holdt på det mellemstatslige niveau. EU medlemsstaternes militære bidrag er efter eget valg og nationale beslutning. Danmark Side 38
Konsekvenser ved ophævelse af det danske forsvarsforbehold har i udenrigs- og sikkerhedspolitisk henseende ført en aktivistisk linje startende med deltagelsen i befrielsen af Kuwait. Denne aktivisme har været udført i NATO eller koalitions sammenhæng. Det ambitionsniveau Danmark vælger at lægge for samarbejdet i FSFP vil være dimensionerende for betydningen af at forsvarsforbeholdet ophæves. Frem for at udlede hvilket ambitionsniveau Danmark vil søge at følge i FSFP, har jeg i stedet valgt at bruge tre nuværende stater i EU og deres tilgang til FSFP som pejlermærker. Jeg vil undersøge muligheder for staterne til at føre deres egen politik og hvilke og hvad der evt. påvirker deres politik. 3.6. Valg af 3 stater til analysen For at opstille nogle pejlemærker for hvordan Danmark på statsniveau kan agere i forhold til den militære del af FSFP, vil jeg se nærmere på 3 nuværende EU stater. De tre stater skal være med i EU FSFP, være nogenlunde sammenlignelige med Danmark. Samtidig ønsker jeg at se på tre stater, der kan repræsentere en høj, en mellem og en lav ambition på det militære FSFP område. I bilag 3, 4 og 5 er gengivet de samme data som der fremgik af tabel 1 (Personelbidrag til igangværende EU operationer), blot sortere efter de relative bidrags størrelse. Ved at studere de relative militære CSDP bidrag træder Sverige frem med et relativt militært bidrag i EU top 5. Finland har derimod et af de mindste bidrag af de sammenlignelige lande. Til gengæld yder Finland et stort civilt bidrag. Midt i tabellen, med et middel bidrag i både militær og civil henseende, ligger Irland. Irland, Sverige og Finland bliver derfor mine 3 case eksempler på en formodet mellem høj og lav ambition i FSFP. De 3 stater har alle fulgt en neutralitetspolitik, hvor de har stået uden for en alliance. Ud over FN, har de tre stater således kun haft EU, som en større aktør hvorigennem de kan fører udenrigspolitik og indsætte militære bidrag i internationale operationer. Danmark og de 3 stater udviser dog alle næsten samme høje grad af interesse og vilje til at engagere sig i resten af verden for at gøre en forskel. Nedenstående figur viser hvor meget landene eksempelvis donerer i udviklingsbistand set i forhold til BNI. Side 39
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Stra
Page 3 and 4: RESUME Konsekvenser ved ophævelse
Page 5 and 6: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 25 and 26: Personel bidrag i alt Konsekvenser
Page 37: Konsekvenser ved ophævelse af det
Page 57 and 58: (FUSP) Common Security and Defence
Page 63: Konsekvenser ved ophævelse af det

Konsekvenser ved oph velse af det danske forsvarsforbehold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?