Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 2: Videndeling i organisationer 2 Videndeling i organisationer Spørgsmålet om, hvad viden er, har nærmest filosofisk karakter og har beskæftiget filosoffer, tænkere og teoretikere gennem århundreder. 2 I nyere tid har forskere og teoretikere, indenfor vidt forskellige fagområder som erhvervsøkonomi, pædagogik, psykologi, informationsteknologi, ledelses- & managementteori m.m., i takt med udviklingen af det vidensbaserede samfund i stigende grad beskæftiget sig med netop dette spørgsmål. I det følgende gøres rede for definitioner af organisatorisk viden med henblik på opbygning af en teoriramme for den efterfølgende undersøgelse og diskussion af sammenhængen mellem organisatorisk viden og social kapital. Som det understreges i den tidligere nævnte analyse af McKinsey, udgør organisationers evne til at understøtte vidensprocesser en central konkurrenceparameter for et stigende antal organisationer. Dette har indenfor den akademiske verden bidraget til udviklingen af knowledge management som interdisciplinær fagdisciplin. Indflydelsen fra en række studieretninger betyder imidlertid, at fokus indenfor knowlegde management varierer fra at omfatte alt, hvad der har med viden at gøre til et mere snævert fokus, hvor man udelukkende er interesseret i, hvordan IT-systemer understøtter vidensprocesser. 3 I belysningen af, hvad organisatorisk viden er, og hvordan denne skabes og deles, introducerer jeg indledningsvist to grundlæggende distinktioner. Begge knyttes netop ofte til begrebet ”viden” indenfor knowledge management litteraturen og går igen i flere af de teorier, jeg anvender gennem opgaven. Den første er Davenport & Prusaks (1998) klassiske skelnen mellem data, information og viden. Dernæst beskriver jeg kort Polanyis ligeså klassiske opdeling af viden som henholdsvis ’tacit’ og eksplicit. Med en forståelse af disse fundamentale distinktioner in mente tilnærmer jeg herefter, med afsæt i Nonaka & Takeuchi (1995) og Spender (1996), en forståelse af, hvad begrebet organisatorisk viden dækker over. Endeligt undersøger jeg, hvordan viden kan skabes med baggrund i Wengers (1998) begreb om praksisfællesskaber som sociale enheder, der faciliterer social interaktion. 2 Eksempelvis beskæftigede Aristoteles sig indgående med dette spørgsmål. 3 Dalkir (2005), p. 6 5
Kapitel 2: Videndeling i organisationer 2.1 Grundlæggende aspekter ved viden 2.1.1 Data, Information og viden Data Ifølge Davenport & Prusak (1998) kan data defineres som: “A set of discrete, objective facts about events.” (Davenport & Prusak 1998, p. 2) Det betyder, at data i sig selv ingen stor værdi har uden at blive placeret i en kontekst. For eksempel er oplysningen ”Temperatur = 50 grader” ikke af megen værdi, medmindre den bliver sat i en kontekst. Hvis det er temperaturen i en el-kedel eller temperaturen udenfor, giver det straks mere mening. Data repræsenterer på den måde den laveste og mest elementære byggeklods i information og viden. Som sådan er data derfor også forholdsvis nem at indfange, kodificere, gemme og dele i en organisation. Information Information, derimod, resulterer af behandling, manipulation eller anden form for organisering af data. Information er derfor knyttet til en bestemt kontekst, som giver data mening. For at man kan tale om information, kræver det derfor at denne data sættes i en sammenhæng. I foregående eksempel kunne dette være temperaturen i en el-kedel eller temperaturen udenfor. Ligesom data kan information også relativt let indfanges, kodificeres og deles. Viden Viden er, ulig data og information, langt sværere at definere, idet den er baseret på en blanding af erfaringer, værdier og kontekstuelle informationer, som har rod i den menneskelige bevidsthed. Ifølge Davenport & Prusak kan viden gemme sig i artefakter og dokumenter som eksempelvis en legetøjsmodel eller et notat, og en anden vigtig pointe er, at viden kan indlejre sig i individuelle såvel som i organisatoriske processer, praksisser og normer. 4 For en nærmere forståelse af implikationerne af dette, er Polanyis distinktion mellem tavs og eksplicit viden anvendelig. 2.1.2 Tavs og eksplicit viden I Polanyis (1966) klassiske opdeling af viden skelnes der mellem ’tacit’ (kan på dansk oversættes til ”tavs”) og eksplicit viden. Denne distinktion er i dag bredt anvendt blandt både forskere og praktikere, og flere af teorierne, som jeg i denne opgave anvender, bygger således på den ud fra den opfattelse, at: ”We know more than we can tell.” (Polanyi 1966 i Nonaka 1994, p. 16) 4 Ibid. 6
Page 1 and 2: !"#$%&'(%)$*%&'+",'-./0%,1/*'-"2'"2
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 5.2.2 Evne til
Page 5 and 6: Abstract motivations for sharing kn
Page 7 and 8: Kapitel 1: Indledning rapporten is
Page 9: Kapitel 1: Indledning forskellige d
Page 13 and 14: Kapitel 2: Videndeling i organisati
Page 27 and 28: Kapitel 3: Social kapital -hvad er
Page 45 and 46: Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 61 and 62:
Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 63 and 64:
Kapitel 5: Hvordan social kapital u
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Kapitel 6: Hvordan kan social kapit
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Kapitel 7: Hvordan understøtter Di
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Kapitel 8: Konklusion effekter, som
Page 103 and 104:
Kapitel 9: Litteraturliste 9 Litter
Page 105 and 106:
Kapitel 9: Litteraturliste Current
Page 107 and 108:
Kapitel 9: Litteraturliste Spender
show all

Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?