Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3: Social kapital –hvad er det? betegner Coleman som ’social kapital’. Han argumenterer for, at uanset hvilken viden (human kapital) forældrene måtte besidde, så kommer denne viden ikke barnet til gode, hvis den sociale kapital er mangelfuld. En mangelfuld social kapital har således negative effekter for individers læring og leder til en større risiko for frafald på uddannelsesinstitutioner, mens en høj social kapital har en modsat positiv indflydelse. 28 3.1.1 Den sociale kapitals funktion Social kapital består af gensidige sociale relationer, styret af forpligtigelser, forventninger og rettigheder, og udgør en form for ressource, der kan være med til at øge eller begrænse aktørers handlemuligheder. 29 Ifølge Coleman skal social kapital derfor ses i forhold til sin funktion: ”Social Capital is defined by its function. It is not a single entity but a variety of different entities, with two elements in common: they consist of some aspect of social structure, and they facilitate certain actions of actors –whether persons or corporate actors- within the structure.” (Coleman, 1988, p. 98). På trods af sin usynlige og uhåndgribelige karakter, har social kapital dermed en stor effekt og kan, i forskellige situationer, være både gavnlig såvel som skadelig. Det er derfor vanskeligt at vurdere værdien af den sociale kapital uafhængigt af den kontekst, hvori det indgår. Hvor social kapital i en situation kan være yderst værdifuld for de involverede aktører og de omkringliggende omgivelser, kan den samme sociale kapital være ganske ubrugelig eller ligefrem skadelig i en anden. Eksempelvis kan meget tætte og tillidsfulde relationer mellem medarbejdere i en situation være gavnlige for organisationen i forhold til sygefravær og medarbejdertrivsel, men være uhensigtsmæssige eller direkte skadelige for organisationens evne til at innovere og forny sig. Som det også fremgår af citatet, er social kapital en ressource, der er indlejret i de sociale strukturer, som aktører indgår i. 30 Hermed adskiller social kapital sig fra andre kapitalformer som f.eks. fysisk, finansiel og human kapital, idet aktører (hvad enten der er tale om individer eller organisationer) ikke kan ”eje” social kapital i traditionel forstand, men derimod har adgang til forskellige former for sociale kapital via deres adgang til disse sociale strukturer. Social kapital er således ikke noget, der er iboende hos den enkelte aktør, men derimod en egenskab ved den sociale struktur som den givne aktør er en del af, og som aktøren i større eller mindre grad kan have adgang til gennem sit netværk af relationer. Hvor fysisk kapital er håndgribelig og manifesterer sig i materielle former, og 28 Coleman (1988), pp. 111 29 Rosenmeier (2004), p. 7 30 Coleman definerer ikke skarpt, hvem han anser som aktører men nævner, at organisationer ligesom individer kan være aktører. Han fokus ligger dog primært på social kapital som en ressource for individet. 23
Kapitel 3: Social kapital –hvad er det? hvor human kapital som en mindre håndgribelig kapitalform manifesterer sig i færdigheder og viden, er social kapital endnu mindre synlig, idet der her er tale om relationerne mellem personer. Coleman illustrerer forholdet mellem human kapital og social kapital ved følgende model 31 : Model 3.1. Forholdet mellem human og social kapital Punkterne A, B og C repræsenterer den humane kapital hos individer, og linjerne repræsenterer den sociale kapital, som findes i relationen mellem individerne. Det er en væsentlig pointe hos Coleman, at disse to kapitalformer er komplementære, og at læring forudsætter, at begge kapitalformer er tilstede. Hvis B er en elev og A en voksen, forudsætter B’s læring således både, at A har tilstrækkelig human kapital (viden, færdigheder m.m.) til at undervise, samt at der eksisterer en tilstrækkelig social kapital (relation) mellem A og B. 3.1.2 Tre former for social kapital Coleman definerer social kapital i forhold til dens funktion og skelner i den forbindelse mellem tre forskellige former for social kapital, som mere præcist angiver, hvordan sociale relationer kan skabe brugbare ressourcer for individet. 31 Coleman (1990), p. 305 24
Page 1 and 2: !"#$%&'(%)$*%&'+",'-./0%,1/*'-"2'"2
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 5.2.2 Evne til
Page 5 and 6: Abstract motivations for sharing kn
Page 7 and 8: Kapitel 1: Indledning rapporten is
Page 9 and 10: Kapitel 1: Indledning forskellige d
Page 11 and 12: Kapitel 2: Videndeling i organisati
Page 27: Kapitel 3: Social kapital -hvad er
Page 31 and 32: Kapitel 3: Social kapital -hvad er
Page 45 and 46: Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 63 and 64: Kapitel 5: Hvordan social kapital u
Page 75 and 76: Kapitel 6: Hvordan kan social kapit
Page 77 and 78: Kapitel 6: Hvordan kan social kapit
Page 79 and 80:
Kapitel 6: Hvordan kan social kapit
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Kapitel 7: Hvordan understøtter Di
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Kapitel 8: Konklusion effekter, som
Page 103 and 104:
Kapitel 9: Litteraturliste 9 Litter
Page 105 and 106:
Kapitel 9: Litteraturliste Current
Page 107 and 108:
Kapitel 9: Litteraturliste Spender
show all

Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?