Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 2: Videndeling i organisationer
Disse grupper af mennesker, der er involveret i et fælles område, konstitueres af tre
fundamentale karakteristika: 14
# Domæne: Domæne skal forstås som det område, medlemmerne af
praksisfællesskabet er samlet omkring at forstå og tilegne sig viden indenfor.
Domænet udgøres af de hovedemner, som medlemmerne beskæftiger sig med og
som giver deres praksisfællesskab en identitet. Der er altså tale om den viden,
medlemmerne af gruppen opfatter som nyttig, og som de i deres praksis arbejder
med aktivt.
# Fællesskab: Den gruppe af personer, som finder domænet relevant og indgår som
medlemmer i fællesskabet interagerer med hinanden (ved f.eks. at dele information,
udføre arbejde sammen eller diskutere deres domæne) og opbygger således
indbyrdes relationer med hinanden. Denne interaktion er ikke nødvendigvis
formaliseret som f.eks. på en arbejdsplads, men for at man kan tale om et
fællesskab, kræves det, at medlemmerne kommunikerer løbende. Dette er med til at
definere praksisfællesskabet som en afgrænset social entitet.
# Praksis: Praksisfællesskaber er adskilt fra simple interessefællesskaber ved, at
medlemmerne af et praksisfællesskab anvender deres viden aktivt i en form for
praksis. Over tid og gennem deres praksis akkumulerer medlemmer viden, metoder,
værktøjer, historier, sager, dokumenter m.m., som har relevans for domænet.
Kombinationen af domæne, fællesskab og praksis sætter medlemmer af praksisfællesskaber
i stand til at behandle og udvikle viden indenfor et specifikt område. Domænet er det fælles
fokus, mens fællesskabet udgøres af relationer, som understøtter kollektiv læring, og
gennem praksis forankres denne læring i handlinger.
2.4.2 Organisatorisk læring og meningsforhandling
For at forstå, hvordan praksisfællesskaber faciliterer læring, er det væsentligt først at
pointere, at Wenger (1998) opfatter læring som bestående af fire grundlæggende
komponenter, nemlig praksis (learning by doing), mening (learning by experience),
fællesskab (learning as belonging) og identitet (learning as becoming). Skabelsen af viden
er således bundet til disse fire begreber, hvoraf jeg kort berører de første tre, mens
identitet i højere grad relaterer sig til individets læringsproces frem for til organisatorisk
læring, og derfor i denne sammenhæng ikke er ligeså interessant.
14 Wenger (2004), p. 3
15