Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 5: Hvordan social kapital understøtter videndeling – case analyse af Region Syddanmark
5.1.2 Metode og validitet
Analysen vil tjene som fundament for en senere vurdering af, hvordan Dialognet som et
eksempel på et socialt software system imødekommer de specifikke udfordringer i forhold til
den sociale kapital blandt aktørerne i Region Syddanmark. Der vil være tråde tilbage til
Nonaka, Wenger, Coleman, Bourdieu, Putnam m.fl., men da målet ikke er en
tilbundsgående forståelse for teamets virkelighed i sig selv, tager jeg først og fremmest
udgangspunkt i dét teoriapparat, som Huysman & Wulf argumenterer for (se afsnit 4.5). I
sammenhæng med dette anvender jeg Nahapiet & Ghoshal samt Adler & Kwon til at
undersøge de vigtigste udfordringer indenfor den strukturelle, kognitive og relationelle
dimension af social kapital. Denne undersøgelse giver en praktisk forståelse af
sammenhængen mellem social kapital og organisatorisk viden, men tjener derudover også
som udgangspunkt for en senere analyse af, hvordan Dialognet understøtter den sociale
kapital.
Den praktiske indsamling af data bestod af en dags deltagende observation, hvor jeg fulgte
medarbejdernes arbejdspraksis, og hvor jeg primært fokuserede på deres anvendelse af IT.
Desuden udførte jeg semistrukturerede interview af mellem ! og 1! times varighed med
fem medarbejdere fra Region Syddanmark. Således interviewede jeg fra
Forebyggelsesteamet (som hører under Afd. for Kommunesamarbejde) teamlederen,
projektlederen for Dialognet, to projektkoordinatorer samt en webchef fra
Kommunikationsafdelingen. Alle udfylder centrale roller i arbejdet med at fremme
samarbejdet med og mellem aktører, der arbejder med sundhed og forebyggelse i Region
Syddanmark, og har som sådan gjort sig overvejelser omkring udfordringer og barrierer i
forbindelse med aktørernes videndeling.
Det begrænsede antal af interview og observationer reducerer naturligvis validiteten af
analysen som et overordnet billede af forholdene i Region Syddanmark, idet de ikke er
sammenholdt med andre aktørers opfattelse (som f.eks. kommunerne). Ligeledes ville
længerevarende observationer af arbejdspraksis naturligvis også bidrage til et mere
dækkende billede af, hvordan aktørerne anvender IT til at kommunikere i det daglige.
Formålet med analysen her er imidlertid at synliggøre, hvordan en operationel analyse af
social kapital kan give en værdifuld viden i relation til design og anvendelse af IT-baserede
videndelingssystemer. Målet er således ikke i sig selv en dækkende undersøgelse af den
sociale kapital i regionen, men snarere at synliggøre relevansen af en analysetilgang,
hvormed man kan undersøge de sociale strukturer.
En mere valid analyse af social kapital ville kræve en mere grundig indsamling af både
kvalitative og kvantitative data. Grundige etnografiske studier af kvalitativ karakter kan
med fordel anvendes til at afdække den relationelle og kognitive dimension af social kapital
59