Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 5: Hvordan social kapital understøtter videndeling – case analyse af Region Syddanmark
E-mail kan således anvendes til online kommunikation i grupper, men denne bliver, alt efter
antallet af aktører og omfanget og længden af kommunikationen, hurtigt meget kompleks
og uoverskuelig, hvilket mindsker e-mails relevans i forhold til at imødekomme de tidligere
nævnte kognitive og relationelle udfordringer. Selvom e-mails kan fostre både hhv. fælles
sprog og narrativer samt tillid, normer og forventningsstrukturer, er denne proces afhængig
af regelmæssig og længerevarende kommunikation mellem involverede aktører, som i
større eller mindre grad identificerer sig som medlemmer af et fællesskab. Da aktører typisk
anvender og modtager e-mails i forbindelse med mange forskellige projekter og
foretagender, og da kommunikationen indenfor et afgrænset projekt kan blive meget
omfangsrig og/eller fragmenteret, mindsker det aktørernes evne til at varetage en fælles og
regelmæssig kommunikation i en gruppesammenhæng.
E-mail understøtter derfor kun delvist en regelmæssig fælles deltagelse i praksis, som,
ifølge Abou-Zeid (2007) m.fl., virker befordrende for den sociale kapital, og som
Forebyggelsesteamet bl.a. forsøger at stimulere gennem organiseringen i interessegrupper.
Da virtuel kommunikation og samarbejde næsten udelukkende foretages via e-mail, kan
den nuværende IT-anvendelse derfor ikke siges at understøtte samarbejdet og deltagelsen i
en fælles praksis i nogen udpræget grad eller imødekomme de tidligere identificerede
udfordringer i forbindelse med social kapital.
5.4 Delkonklusion
Med udgangspunkt i Nahapiet & Ghoshal samt Adler & Kwon har jeg i kapitlet foretaget en
kort analyse af den sociale kapital i det sociale system, som udgøres af
Forebyggelsesteamet og kommunerne som hovedaktører (m.fl.). Analysen har fokuseret på
de udfordringer, som aktørerne oplever med at skabe og vedligeholde den sociale kapital,
som synes at have afgørende konsekvenser for aktørernes mulighed, evne og motivation for
at dele viden.
Det store antal af geografisk og organisatorisk spredte aktører medfører visse udfordringer i
forbindelse med skabelsen og vedligeholdelsen af den sociale kapital, hvoraf de vigtigste
synes at være:
# Manglende kendskab til hinanden: Der synes at være en strukturel udfordring i
forbindelse med at vide, hvem hinanden er, hvem der kender hvem, og hvem der
ved hvad. Dette har en negativ effekt på muligheden for at danne relationer og
derfor også på muligheden for at dele viden.
# Problemer med at forstå hinanden og indgå i meningsfuld kommunikation: Forskelle i
organisationskulturer, positioner og uddannelse m.m. udgør en kognitiv udfordring
for aktørerne og har en negativ effekt på deres evne til at forstå hinanden og dele
viden.
68