Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 3: Social kapital –hvad er det?
Andre faktorer
Coleman peger på flere andre faktorer, som influerer på skabelsen/ødelæggelsen af social
kapital, men udover de tre ovennævnte, udgør de sidste generelt faktorer, som kan gøre
individer mere eller mindre afhængige af hinanden. Her peger Coleman på et samfunds
velstand som en af de største faktorer, idet individer i mere velstående samfund typisk ikke
har samme behov for at hjælpe hinanden og dermed ikke skaber samme social kapital i
form af fælles forpligtigelser, forventninger, normer etc., som tilfældet er i mindre
velstående samfund. 56
3.4.2 Bourdieu
Bourdieu mener, ligesom Coleman, at social kapital kan produceres og akkumuleres, men
beskæftiger sig ikke med tillid, normer og forventningsstrukturer i samme grad som både
Coleman og Putnam. For Bourdieu afhænger akkumuleringen af social kapital i højere grad
af adgang til de rigtige relationer, der, alt efter konfigurationen af økonomisk, kulturel og
symbolsk kapital, kan være mere eller mindre værdifulde. I hans optik afhænger skabelsen
af social kapital således mere af størrelsen og værdien af de sociale netværk, som personen
har adgang til, end af relationernes karakter i sig selv. I kraft af at Bourdieu ser social
kapital som en akkumuleret ressource skabt på baggrund af investeringer i sociale
relationer, er han enig med Coleman i, at tid og stabilitet spiller en væsentlig rolle. Her er
det vigtigt at tilføje, at Bourdieu ikke opfatter eksistensen af et social netværk som
naturgivet, men snarere som et resultat af en investeringsstrategi, som individet eller
gruppen, enten bevidst eller ubevidst, foretager med det mål at etablere eller reproducere
sociale relationer, som kan bibringe ressourcer i form af øget kapital og magt. 57
3.4.3 Putnam
En af Putnams væsentligste pointer i hans undersøgelser af den sociale kapital i Italien og
USA er, at der er forskelle i den grad af social kapital, som eksisterer i de forskellige
samfund. I kraft af at social kapital ikke er noget, en aktør besidder, men snarere er noget,
som findes i de strukturer af relationer, som binder aktørerne sammen, betyder det
nødvendigvis også, at den sociale kapital kan påvirkes udefra. Når Putnam argumenterer
for, at den sociale kapital er faldende i USA, er det som sådan et udtryk for, at der er visse
betingelser eller tendenser, som påvirker det civile engagement i en negativ retning. Her
peger Putnam selv på den øgede tid foran fjernsynet som en af de helt store syndere og er
som sådan enig med Coleman i, at materialistisk velfærd kan mindske borgeres
afhængighed af hinanden. En måde, at højne den sociale kapital på, vil derfor være at
styrke rammerne for civil engagement og f.eks. tilskynde borgere til at deltage i foreninger
56 Ibid.
57 Bourdieu (1986), p. 249
35