Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

Kapitel 4: Social kapital og organisatorisk viden
de specifikke ressourcer (i form af f.eks. viden eller kontakter), som praksisfællesskabet
indeholder eller har adgang til. 81
De egenskaber som knytter sig til praksisfællesskaber (fælles virksomhed, gensidig
engagement og fælles repertoire) virker samtidig befordrende for medlemmernes skabelse
og vedligeholdelse af et fælles sprog og en fælles forståelsesramme. Gennem kontinuerlig
deltagelse og tingsliggørelse (i f.eks. dokumenter, filer, produkter etc.) udvikler
medlemmerne således et fælles sprog (fagtermer, metaforer, historier etc.), som letter
deres evne til at forstå hinanden, og faciliterer, hvad der i relation til social kapital, kan
betegnes som den kognitive dimension. Ligeledes fremmer den kontinuerlige interaktion
mellem medlemmer i et praksisfællesskab en indbyrdes tillid til og forpligtigelse over for
hinanden, ligesom den fremmer udviklingen af fælles normer og værdier. Dvs. aspekter
som kendetegner den relationelle dimension.
Lesser & Prusak argumenterer således for, at individers medlemskab og interaktion i
praksisfællesskaber er en væsentlig drivkraft for skabelsen og vedligeholdelsen af social
kapital, hvorfor de opfordrer organisationer til at skabe optimale rammer og betingelser for
udviklingen af praksisfællesskaber. 82 En hypotese, som Lesser & Storck (2001) senere
bekræfter med baggrund i empiriske undersøgelser. Ved at studere praksisfællesskaber i
syv virksomheder argumenterer de således for, at den sociale kapital, der er til stede i disse
praksisfællesskaber, leder til ændringer i adfærd, som igen leder til positive effekter for
organisationernes overordnede præstationsevne.
Mens Lesser & Prusak og Lesser & Storck primært peger på praksisfællesskaber som en
drivkraft for skabelsen og vedligeholdelsen af social kapital, argumenterer Abou-Zeid (2007)
for, at det omvendte også er tilfældet. Dvs. at social kapital også influerer på effektiviteten i
et praksisfællesskab. Abou-Zeid argumenterer således for, at forholdet mellem
praksisfællesskaber og social kapital kan karakteriseres som vekselvirkende og dynamisk.
Ligesom deltagelsen i praksisfællesskaber faciliterer skabelsen og vedligeholdelsen af social
kapital, influerer social kapital således også på effektiviteten i et praksisfællesskab, idet den
eksisterende sociale kapital i høj grad influerer på medlemmernes indbyrdes interaktion. 83
81 Praksisfællesskaber er således ikke lukkede eller isolerede fra resten af organisationen.
82 For mere om hvordan organisationer kan understøtte praksisfællesskaber se bl.a.: Lesser & Prusak
(1999) og Wenger (1998).
83 Her er til en hvis grad igen tale om ”hønen-og-ægget” problematikken, der som tidligere nævnt (se
kapitel 3) karakteriserer social kapital og som gør det vanskeligt at isolere årsag og effekt i relation til
social kapital.
50