Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 8: Konklusion 8 Konklusion Ansporet af pointen i McKinseys analyse om at virksomheders konkurrenceevne i stigende grad afhænger af effektiviteten af medarbejderes ’tacit interactions’, har jeg ønsket at opnå en teoretisk, såvel som praktisk forståelse af, hvordan organisatorisk viden skabes og deles, samt hvordan social kapital (i form af netværk, tillid, normer m.m.) indvirker på denne proces. I relation til at understøtte ’tacit interactions’ og generere organisatoriske konkurrencefordele, synes den tavse og kollektive (’collective’) type af organisatorisk viden at spille en afgørende rolle. Denne kommer således til udtryk i rutiner, normer, og historier, og har derfor en stor effekt på medarbejderes handlingsmønstre og effektivitet, samtidigt med at den, i kraft af netop at være ”tavs”, er meget vanskelig for konkurrenter at kopiere. Med baggrund i Nonaka & Takeuchi fandt jeg, at tavs og eksplicit viden i en kontinuerlig spiralproces skiftevis udvikles og omdannes og herigennem gradvist indlejres i sociale strukturer (i form af kollektive normer, værdier, erfaringer m.m.). Den tavse, kollektive type af organisatorisk viden skabes og deles primært i en socialiseringsproces, som især praksisfællesskaber synes at understøtte gennem gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire. Social kapital synes i den forbindelse at have en essentiel betydning, idet sociale netværk, tillid, normer m.m. har afgørende indflydelse på, hvordan aktører interagerer med hinanden. Med udgangspunkt i Coleman, Bourdieu og Putnam, der af mange anses som pionerer og skabere af begrebet social kapital, har jeg derfor belyst centrale karakteristika ved begrebet og gjort rede for, hvordan social kapital, som en produktiv ressource, har en afgørende indflydelse på aktørers handlingsmuligheder. En indflydelse, som for individer, organisationer og samfund generelt, medfører en lang række positive (såvel som negative) effekter. I relation til hvordan social kapital som ressource indvirker på skabelsen og delingen af organisatorisk viden, fandt jeg det fordelagtigt, med reference til Nahapiet & Ghoshal, at anskue social kapital i en analytisk opdeling baseret på tre dimensioner, som er henholdsvis den strukturelle, kognitive og relationelle. Disse dimensioner udgør på forskellig vis rammen og forudsætningen for skabelsen af organisatorisk (heriblandt tavs og kollektiv) viden og influerer, som jeg argumenterede for, med baggrund i Adler & Kwon, på aktørers mulighed, evne og motivation for at dele viden. Da social kapital således synes at være en essentiel betingelse og faktor for skabelsen og delingen af organisatorisk viden (plus en række andre 95
Kapitel 8: Konklusion effekter, som jeg her i specialet ikke har dækket, såsom f.eks. lavere transaktionsomkostninger m.m.), er det i høj grad i organisationers interesse at understøtte og investere i social kapital. I den forbindelse synes det derfor afgørende at organisationer skaber de mest optimale rammer (både fysiske, kulturelle, digitale m.m.) for social interaktion. Da medarbejdere, hvis arbejdsopgaver i høj grad fordrer ’tacit interactions’, ofte i udstrakt grad anvender IT i forbindelse med deres arbejde, har jeg undersøgt, hvordan IT, i form af social software, påvirker skabelsen og vedligeholdelsen af social kapital. Med baggrund i den tidligere påviste kobling mellem social kapital og organisatorisk viden, har jeg således undersøgt, hvordan social software, på forskellig vis, understøtter de tre dimensioner af social kapital, og i kraft heraf fremmer skabelsen og delingen af organisatorisk viden. Som jeg har påvist, kan de funktioner, som social software systemer typisk indeholder, inddeles i syv grundlæggende komponenter. Ved at betragte social software systemer på baggrund af deres sammensætning af disse komponenter, får man således et rammeværktøj, hvormed forskelle og ligheder mellem disse systemer kan anskueliggøres. Da social software systemer, i kraft af deres forskellige opbygning, danner forskellige rammer for social interaktion, har det været mit mål, at udarbejde en mere generel forståelsesmodel, som kan anvendes generativt og fremadrettet i forhold til at anskue hvordan specifikke social software systemer influerer på social kapital. Mit ønske har hermed været at konstruere en forståelsesramme, som rækker udover et enkelt social software system, og som kan anvendes bredt, både til at forstå tidligere, nuværende, og fremtidige social software systemers indvirkning på den sociale kapital. I specialet har jeg undersøgt hvordan de syv grundlæggende komponenter, i kraft af de handlinger de hver især muliggør og begrænser, understøtter forskellige dimensioner af social kapital. Hermed har jeg udviklet et operationelt rammeværktøj, som i forbindelse med en analyse, vurdering eller design af social software systemer, kan anvendes i praksis til at opnå en mere målrettet forståelse af, hvordan specifikke sociale software systemer, i kraft af deres sammensætning af disse komponenter, influerer på forskellige dimensioner af social kapital. Da afgrænsningen af de enkelte komponenter og dimensioner baserer sig på en analytisk skelnen, som i høj grad reducerer kompleksiteten og ikke tager fuld højde for de mange indbyrdes relationer og afhængigheder i komponenterne og dimensionerne, kan man naturligvis diskutere om den specifikke kobling mellem komponenter og dimensioner er korrekt. Komponenternes påvirkning på den sociale kapital er således i praksis sjældent 96
Page 1 and 2:
!"#$%&'(%)$*%&'+",'-./0%,1/*'-"2'"2
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 5.2.2 Evne til
Page 5 and 6:
Abstract motivations for sharing kn
Page 7 and 8:
Kapitel 1: Indledning rapporten is
Page 9 and 10:
Kapitel 1: Indledning forskellige d
Page 11 and 12:
Kapitel 2: Videndeling i organisati
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Kapitel 3: Social kapital -hvad er
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 47 and 48:
Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 49 and 50: Kapitel 4: Social kapital og organi
Page 63 and 64: Kapitel 5: Hvordan social kapital u
Page 75 and 76: Kapitel 6: Hvordan kan social kapit
Page 91 and 92: Kapitel 7: Hvordan understøtter Di
Page 99: Kapitel 7: Hvordan understøtter Di
Page 103 and 104: Kapitel 9: Litteraturliste 9 Litter
Page 105 and 106: Kapitel 9: Litteraturliste Current
Page 107 and 108: Kapitel 9: Litteraturliste Spender
show all

Social kapital som fundament for organisatorisk viden_ Speciale af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?